Så er Samsung Galaxy Ring ude i danske butikker

Samsung Galaxy Rings and Galaxy Z Flip 6
(Foto: Samsung)
Black Friday 2024

Various tech products including a TV, PS5, phone, laptop, vacuum and more surrounding the TechRadar Black Friday deals logo

(Image credit: Future)

Hvis du vil se alle de bedste rabatter og tilbud fra dette års Black Friday, så tjek vores hovedartikel, hvor vi løbende samler de bedste tilbud fra dette års store udsalg.
Black Friday 2024: Alle de bedste tilbud

Samsung har for noget tid siden annonceret, at deres nye smarte wearable - Galaxy Ring ville komme til Danmark. Det er nu også på tide, for rygterne om ringen har der været mange af, og den har været længe undervejs. Samsung Galaxy Ring kombinerer avanceret teknologi med stilrent design og giver brugerne mulighed for at overvåge deres sundhed og velvære på en diskret måde. Galaxy Ring kan måle søvnkvalitet, aktivitetsniveau, puls og meget mere, hvilket skal give et omfattende overblik over brugerens helbred.

Ifølge Samsung Danmark skal ringen gøre det lettere for danskerne at holde øje med og forbedre deres velvære. Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark, fremhæver, at mere end halvdelen af danskerne er interesserede i at monitorere deres daglige aktiviteter som skridt og puls. Med Galaxy Ring får brugerne nu endnu bedre muligheder for at få indblik i deres kropsdata og træffe smartere valg for både krop og sind.

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Ring kan købes fra i dag -13. november hos Samsung til en vejledende pris på 3.549 kroner.

For at sikre, at man får den rigtige størrelse, kan man bestille Samsungs såkaldte Sizing-kit (en æske med ringe i flere størrelser) fra den 30. oktober til en pris på 100 kroner, som bliver trukket fra prisen, når man efterfølgende køber en Samsung Galaxy Ring.

Samsung Galaxy Ring

Inden du køber Samsung Galaxy Ring, kan du bestille et såkaldt Sizing-kit, så du kan måle, hvilken størrelse, der passer dig bedst. (Image credit: Peter Hoffmann)

Vejer ingenting og har strøm i op til syv dage

"Vi er meget begejstrede for at kunne lancere Galaxy Ring på det danske marked, ikke mindst fordi den lokale lancering markerer et nyt kapitel for, hvad vi kan tilbyde danske brugere," siger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark. "Tidligere på året lavede vi en undersøgelse, der viste, at mere end halvdelen af danskerne er optagede af at monitorere deres aktivitet som eksempelvis puls, skridt per dag og søvnmønstre og med Galaxy Ring giver vi flere brugere mulighed for netop det, og jeg er spændt på, hvordan det bliver modtaget i Danmark," fortsætter han.

Samsung Galaxy Ring skal give brugerne indsigter, der kan hjælpe dem med at træffe de smartere valg både fysisk og mentalt. Galaxy Ring er diskret og komfortabel nok til at blive på fingeren døgnet rundt, og Galaxy Ring-modellerne vejer kun 2,3 - 3,0 gram (alt efter størrelse). Galaxy Ring er vandtæt og takket være dens titan-finish, er det muligt at bruge den under de fleste aktiviteter. Den er egnet til kontinuerlig brug og en enkelt opladning giver op til syv dages batterilevetid.

Samsung Galaxy Ring fås i tre farver: Titanium Black, Titanium Silver og Titanium Gold. For at sikre en perfekt pasform kommer ringen i ni forskellige størrelser, som kan vælges ved hjælp af et sizing-kit.

  • Empty list
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.