Hvorfor du kan stole på TechRadar
Lad ikke navnet på iPhone 8 snyde dig – det her er i høj grad en iPhone 7S, en trinvis opgradering til den 4,7 tommer iPhone fra 2016 med et par tilføjelser her og der, men intet der virkelig imponerer.
iPhone 8 er stadig en fremragende smartphone – det er en premium-telefon, der er kraftfuld og byder på et glimrende kamera og en væld af apps. For den gennemsnitlige iPhone-bruger lever den op til kravene, men dem der håbede på mere for at retfærdiggøre den højere pris, de vil blive skuffede.
De ekstra kræfter under motorhjelmen betyder, at alt på skærmen glider flot, men ikke mere end på den allerede hurtige iPhone 7, og selvom glasbagsiden er en rar forandring, og trådløs opladning er belejligt, er det ikke just noget, der er ophidsende.
Essensen er, at ankomsten af iPhone X har ødelagt iPhone 8's chancer for at være en eftertragtet telefon – ja, det er den billigere vej til en ny iPhone, men Apples brand er bygget på altid at ville have det bedste, og denne telefon føles derfor blot som næstbedst.
Hvem er den til?
iPhone 8 er en telefon for dem, der ønsker det nyeste, Apple kan tilbyde, men som mangler penge at bruge på iPhone X, eller økonomisk ønske (eller handfladestørrelse) til den større iPhone 8 Plus.
Telefonen byder ikke på noget, der virkelig får den til at skille sig ud fra andre telefoner på markedet, udover et Apple-logo og adgang til iOS, og selvom dens størrelse betyder, at den er lettere at håndtere end de fleste flagskibstelefoner, har den også færre store funktioner at prale med.
Burde jeg købe den?
iPhone 8 er i en akavet position. Den er en smule bedre end iPhone 7, men koster mere, og den har ikke samme funktioner som de dyrere iPhone 8 Plus og iPhone X.
Med mindre du absolut skal have den nyeste iPhone, men ikke har råd til iPhone X eller 8 Plus, bør iPhone 8 ikke være noget for dig.
Dem der ønsker en kraftfuld iPhone med et solidt kamera og en dags batterilevetid, er bedre tjent med at kigge efter en iPhone 7, der i det mindste giver værdi for pengene i Apples portefølje.
Hvis du derimod er i slutningen af din to-årige iPhone-kontrakt, og ønsker at opgradere fra iPhone 6 eller 6S vil skiftet til iPhone 8 kunne mærkes for dig, og du vil højst sandsynligt ikke have noget at klage over.
Den både føles, virker og ser ud som din tidligere iPhone, men den er en anelse hurtigere, en anelse smartere og lidt dyrere – den er ny, ja, men der er megen komfort i genkendeligheden.
Der er et væld af konkurrenter til iPhone 8, og vi har nævnt nogle af de vigtigste alternativer herunder.
iPhone 7
Hvis du vil spare nogle penge, og ikke allerede har én, så er iPhone 7 et fremragende valg.
Det har godt nok ikke den skinnende glasbagside, trådløs opladning eller den seneste A11-chip, men den har fået iOS 11-opdateringen, så på skærmen ligner og føles den identisk til iPhone 8, den er støv- og vandafvisende og kameraet er stort set magen til.
Og – fik vi nævnt, at den er billigere?
- Læs vores anmeldelse af iPhone 7
iPhone 8 Plus
For dem der er desperate efter en ny iPhone, men for utålmodige (eller mangler midler) til iPhone X, er iPhone 8 Plus det bedre valg af de to nye iPhone med tallet 8 i navnet.
Den større 5,5 tommer skærm giver dig en Full HD-opløsning, hvilket gør den bedre til film og spil, mens du bagpå finder to kameraer i modsætning til det ene på iPhone 8.
De to kameraer giver dig yderligere funktioner i forhold til iPhone 8, herunder Apples imponerende Portrait Mode og den nye Portrait Lightning-effekt. Batterilevetiden er også lidt bedre end på iPhone 8.
- Læs vores anmeldelse af iPhone 8 Plus
Sony Xperia XZ1 Compact
Hvad hvis du ikke vil have en kæmpe telefon, eller en telefon der er et år gammel? Er der andre valg? Sjovt du skulle spørge, for det er der.
Sony Xperia XZ1 Compact blev lanceret blot et par uger før iPhone 8, og tilbyder en 4,6 tommer 720p skærm, Snapdragon 835-chip, 4GB RAM, 19MP bag-kamera, 8MP front-kamera og et 2.700mAh batteri.
På papiret er telefonen et direkte match til iPhone 8, så spørgsmålet, du må stille dig selv, er – iOS eller Android. Dit valg.
- Læs vores anmeldelse af Sony Xperia XZ1 Compact
John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.