Hvorfor du kan stole på TechRadar
Bedømmelse
iPad Pro 10.5" er på mange måder fantastisk. Dens hastighed og kraft drager man fordel af, når man laver en hvilken som helt opgave - det kan man ikke fremhæve nok - og skærmes opgradering er ligeledes fantastisk på mange måder.
Problemet er prisen og med tanke på, hvad der ellers er tilgængeligt på markedet – og når man tilføjer alle de ting som er nødvendige for at forvandle iPad Pro til en rigtig bærbar konkurrent – Smart Keyboard, Apple Pencil og selve iPad'en – så ligger prisen meget tæt på prisen på en MacBook.
iOS 11 hjælper denne tablet en hel del. Filer gør f.eks. en stor forskel - vi er ikke helt vilde med den nye brugerflade, men det er nyttigt, at der er mulighed for "drag and drop" mellem apps. Den erstatter ikke til fulde den bærbare med den nye software, men vi nærmer os, og den er mere anvendelig.
Kameraet, batterilevetiden, skærmteknologien og lydoplevelsen kan man ikke sætte en finger på. Det er førsteklasses funktioner, og der er ingen tvivl om, at dette er den bedste iPad i verden lige nu (den eneste konkurrent er 12.9" iPad Pro og Surface Pro 4, en bærbar forklædt som tablet).
Hvem er den til?
Det kommer lidt an på hvad du skal bruge den til. Hvis du arbejder lidt til og fra jobbet, har behov for kraftfulde applikationer og hvis dit firma har et IT system, som har forståelse for dine softwarebehov (og du virkelig sætter pris på at fleksibiliteten i en bærbar enhed), så er 10.5" iPad Pro exceptionel.
Ser du film eller serier på farten – og bruger hovedtelefoner (den har stik!), bør du vide, at højttalerne og den visuelle skarphed er fremragende. De er i den grad blandt de bedste på markedet nu, hvis ikke de bedste.
Faktisk er hovedårsagen til at investere i 10.5 tommer iPad Pro (eller måske få dit firma til at købe én til dig) fleksibiliteten ved at du kan have den med dig på farten – det er power i miniatureform, og den er nem at have med i tasken og hive op, når behovet for arbejde melder sig.
Du har stadig behov for en "ordentlig" bærbar, men til mange daglige opgaver er iPro et stærkt supplement... hvis du har råd til en.
Skal jeg købe den?
Til den "almindelige" bruger – anvender du nu en iPad Air 2 eller overvejer at købe en anden tablet – så er det svært at anbefale 10.5" iPad Pro.
De fleste har ikke brug for alt den kraft, der tilbydes, og du vil måske ikke investere i alt det tilbehør, som kræves for at kunne erstatte den med en bærbar.
Du skal virkelig elske alt ved Apple, og alt det, de tilbyder dig med denne model. 10.5 tommer iPad Pro er en exceptionel tablet på mange områder, men kæmper med at retfærdiggøre prisen – selvom nye tilføjelser med iOS 11 dulmer en smule.
Først anmeldt: Juni 2017
Ikke overbevidst om Apples nyeste iPad? Hvad med disse?
iPad Pro 12.9 tommer
Man har givet den "store" iPad Pro en opgradering, så den rent powermæssigt matcher den mindre 10.5 tommer iPad Pro – du får i princippet den samme tablet, men supersized.
Den største forskel ved 12.9 tommer iPad Pro er flere pixels på en større skærm, bedre lydoplevelse og en højere pris – men hvis du alligevel skal tømme bankkontoen på en tablet, så gå efter den bedste mulighed.
iPad Pro 9.7
Teknisk set fås denne tablet ikke mere, da Apple har indskrænket salget af den, men du kan dog stadig finde den i flere butikker.
Skærmen på 9.7" Pro er mindre (naturligvis) og mindre lys, og rammerne er mere klodsede. Men den er billigere og taber ikke så meget ved manglen på ProMotion display eller kraft.
Hvis du leder efter en iPad Pro, som også skal være en pris-rimelig bærbar, er dette et godt valg.
Den nye iPad
Måske vil du gerne have en ny iPad og er blevet forført af den nye iPad Pro. Stop et øjeblik og overvej, hvad du skal bruge den til – skal du bare browse på internet, se film og måske skrive lidt engang imellem?
Hvis det er tilfældet bør du tjekke den iPad Apple, som lanceredes dette år som erstatning for Air – den har ikke helt så meget kraft, men parrer du den med et tredjeparts-tastatur (Apple har ikke selv et) kan du snildt lave en del opgaver som på på en Pro... bare ikke med så meget power.
Samsung Galaxy Tab S3
Sig det ikke for højt, men der er faktisk et par anstændige Android-muligheder derude og Samsungs er den bedste. Den har en god skærm, der understøtter HDR.
Men du skal have et stærkt ønske om ikke at købe en iPad til fordel for en Android-enhed eller være tilknyttet Androids ecosystem – Apples tablets har et meget bedre ecosystem – og iPad Pro 10.5 er meget, meget mere kraftfuld end Tab S3, der bruger et chipset fra 2016.
Når det er sagt, så er den billigere... men ikke meget.
Microsoft Surface Pro 4
Mange vil hævde at den stærkeste konkurrent til en 2-i-1-tablet er Pro 4 – og det er der et par gode grunde til.
Det er i den grad en bærbar "erstatning" på den måde, at det er en bærbar med aftagelig skærm. Windows 10 som styresystem fungerer ikke helt optimalt som iOS og iPad'en har flere apps.
Det er dog værd at bemærke, at der er et hav af Windows software tilgængelig og Pro 4 tilbyder virkelig multitasking... selvom 10.5" iPad Pro vil være en konkurrent på det område, når iOS 11 lander.
Current page: Bedømmelse og konkurrenter
Forrige side Brug i dagligdagen: kan iPad Pro erstatte en bærbar?Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.