Anmeldelse: den nye iPad (2018)

Den billigste iPad nogensinde kommer med fremragende opgraderinger

Anmeldelse af den nye iPad 2018
Image credit: TechRadar
(Image: © Future)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Design

  • Standard iPad design
  • Stadig rigtig godt lavet 

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Hvis du spekulerer på, hvordan den nye iPad ser (og ikke har set alle de fotos, vi her har taget til dig), så ligner den bare en hvilken som helst anden iPad, du har set.

Bagsiden i metal, det godt udførte knapper, Home-knappen i bunden af tabletten med indbygget TouchID… det er der alt sammen, som det skal være. Skærmen er omgivet af en temmelig stor sort kant, som ikke gør oplevelsen nævneværdig dårligere, og giver dig noget at holde på, når du bruger den.

Da den desværre er lavet af metal, anbefaler vi, at du får en mappe til den, eller i det mindste et cover, så du kan stille den op, da den nye iPad kommer til sin ret, når den bruges som en opretstående skærm til at se film eller tjekke opskrifter.

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Vi sagde desværre, fordi det er virkelig behageligt at holde om den nye iPad, som den er "nøgen". Tykkelsen på 7,5 mm er faktisk 1,1 mm tykkere end iPad Air 2, som kom på markedet for et par år siden, men siden da har Apple forbedret hastigheden og ydeevnen på deres tabletter enormt.

Så hvis du har haft denne ældre tablet, vil du måske ikke bemærke nogen synlig forskel, men du vil blive glad for den ekstra power, som den nye model giver dig.

Anmeldelse af den nye iPad 2018

De to højtalere i bunden fyrer lyden nedad (eller til siden afhængig af, hvordan den vender) i stedet for at drøne ud fra alle fire hjørner som i iPad Pro serien. Hvis du aldrig har brugt en af Apple's  high-end tabletter, vil det ikke være noget stort problem for dig - men hvis man sammenligner dem, er det nu lidt af en skuffelse.

Men når det er sagt, skal man ikke glemme, at en iPad Pro koster næsten dobbelt så meget som den nye iPad, så med en sådan besparelse, vil du nok ikke have så meget imod det.

Skærm

  • Ikke den bedste, Apple har lavet 
  • Ok til pengene 

Skærmen på den nye iPad er klar, tydelig under de fleste lysforhold og kan bruges i næsten alle situationer. Opløsningen på 1536x2048 pixels, hvilket giver en pixel tæthed på 264ppi, har ikke ændret sig i flere år, men det betyder ikke noget - der er ikke nogen grund til at blive ved med at presse flere pixels ind i en tablet, som du vil bruge længere væk fra dit ansigt, end du ville en telefon.

Man kunne indvende, at det er en skam, at den ikke understøtter HDR, som iPad Pro gør det - og de, der har premium abonnementer på de førende streaming tjenester har glæde af denne teknologi - men Apple prøver her at holde omkostningerne ned, og det er ikke noget stort savn.

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Det samme gælder OLED teknologi - som Samsung bruger i sine tabletter - og det er fantastisk at glo på. Apple's skærm her er imidlertid god nok, selv om den ikke har det samme zero-gap display, som får alt til at tage sig imponerende ud i iPad Pro serien; alt ser alligevel klart og skarpt ud med fin gengivelse af farverne.

Det er også godt at se en skærm med lav genspejling, hvis man for eksempel prøver at se en film eller bruge en app med et skarpt baggrundlys bag sig, kan det ofte være vanskeligt at finde ud af, hvad det er man ser på.

Selv om et neonlys ovenover vil ses ret tydeligt på glasset, vil du stadig være i stand til at følge handlingen på skærmen takket være den høje kontrast og klarhed. Igen er det ikke lige så godt som andre iPads på markedet (bizart nok inklusiv iPad Air 2), men det er godt nok til den pris.

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Faktisk har vi svært ved at se den store forskel mellem den højere skærmkvalitet på iPad Pro og den mere basale nye iPad, når man sætter den over for hinanden - hvad enten det skyldes de forbedringer, Apple har foretaget, eller fordi der ikke er nogen oplagt forskel; vi tvivler på, at ret mange vil synes, at den nye iPad har en dårlig skærmkvalitet.

Ville vi have fortrukket en skærm med mindre kanter rundt om siderne? Selvfølgelig, og det var lige netop for at give et bedre forhold mellem skærm og kanter, at iPad Pro 10.5 blev skabt. Men det er svært at komme med indvendinger over for den skærm, der er blevet brugt på den nye iPad, specielt fordi den nu kan bruges sammen med Apple Pencil.

TOPICS
Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.