Anmeldelse: den nye iPad (2018)

Den billigste iPad nogensinde kommer med fremragende opgraderinger

Anmeldelse af den nye iPad 2018
Image credit: TechRadar
(Image: © Future)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Konklusion

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Det er vanskeligt at give denne tablet karakter, simpelthen fordi Apple ikke har ændret meget ved sidste års design, og prisen er (afhængig af hvilket land du bor i) stort set den samme som iPad 2017. De eneste opgraderinger er A10 Fusion chippen i processoren og kompatibiliteten med Apple Pencil.

De øvrige egenskaber såsom det smarte operativsystem og den farvemættede skærm imponerer ikke umiddelbart, for dem har vi set mange gange før på en iPad, men de er stadig en afgørende del af den oplevelsen af en Apple iPad, som appellerer til så mange.

Hvis du ikke er interesseret i Apple Pencil og mere power, kunne du købe en ældre iPad i stedet, men der er ikke mange tilbage i butikkerne, og du vil alligevel ikke spare noget væsentlig, ser det ud til. 

Vi kan godt lide Apple Pencil kompatibiliteten på denne tablet, da den forvandler din iPad til en temmelig fin tegneblok. Vi ville bare ønske, at Apple Pencil fulgte gratis med den nye iPad, da det ville være en tungtvejende grund til at vælge denne billigere tablet - lige nu er du nødt til at spendere en god del mere bare for at kunne åbne en af dens nøglefunktioner.

Hvem er den til?

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Apple ved, at deres tabletter ikke vil blive langsomme og ubrugelige lige med det første, og derfor har de behov for at udvikle en tablet, som alle, der bruger en iPad Air eller ældre modeller, straks ønsker at prøve.

Disse tablet-brugere vil elske den nye iPad for dens forbedrede skærm og den ekstra power under motorhjelmen og - hvis de er villige til at betale det ekstra for Apple Pencil - for en fantastisk digital tegneblok, der giver dem lyst til at være lidt mere kreative indimellem.

Burde du købe den?

Det afhænger helt og holdent af, om du ønsker at få en ny iPad, eller om du virkelig har brug for en. Og om du er villig til at betale den grundpris, det fordrer,  for selv om det er rimeligt for en iPad, er det stadig en pæn klat penge.

Det lyder indlysende, men du er nødt til at vide, hvad du ønsker at bruge den nye iPad til, for at du kan afgøre, om den er det rigtige for dig.

Hvis du aldrig før har ejet en iPad, eller du køber den til en i familien, som altid har ønsket sig en tablet, så er det her det rigtige valg, og du skal uden tøven købe den. Du vil blive vild med den.

Men hvis du har en iPad Air 2, en iPad Pro 9.7 eller sidste års iPad, så ved du allerede, at det ikke vil være noget for dig.

Der er ikke tilstrækkeligt med opgraderinger til at gøre den anskaffelsen værd - det er mere en kosmetisk opgradering for Apple for at holde dets nyeste tilbud i førerfeltet og en chance for at få flere til at bruge Apple Pencil (og dermed få flere penge i kassen).

Forhåbentlig vil Pencil kompatibiliteten får flere app-udviklere til at kode deres produkter, så de kan bruges med den digitale stylus - da en vrimmel af Pencil-egnede apps vil gøre den nye iPad meget mere attraktiv for dem, der endnu er usikre på, om de skal købe den.

Set med vore øjne er den nye iPad nok ikke en så spændende opgradering, og vi vil nok sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange mennesker Apple Pencil vil appellere til, men for alle, for hvem det er første møde med tablettens verden, eller som bare vil have noget, der let glider ned i tasken til adspredelse på rejsen, er den nye iPad den perfekte løsning.

  • Anmeldt første gang i april 2018

Ikke overbevist? Så tag et kig på disse alternativer i stedet.

iPad Mini 4

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Den nye iPads lillebror er ældre, men faktisk dyrere, fordi den lille tablet kun findes i en 128GB udgave. Den har også langt mindre power og er selvsagt mindre, men hvis det ikke gør noget, er den stadig temmelig imponerende.

Vi har altid været tilhængere af den mindre tablet, men det virker, som om form-faktorens dage er talte - så den er sikkert den sidste mini-model, vi får at se fra Apple.

iPad (2017)

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Hvis du stadig kan finde den ældre iPad fra 2017, så er det værd at tage et nærmere kig på den. Men der er nogle få forbehold her: Måske vil du ikke være i stand til at købe den ret meget længere, og det ser ikke ud til, at prisen er sænket mærkbart.

Det er en god mulighed, hvis tilbageværende lager kommer på udsalg - men den nye, forbedrede iPad er et pænt spring fremad i funktionalitet og en bedre opgradering.

iPad Pro 10.5

Anmeldelse af den nye iPad 2018

iPad Pro er selvfølgelig bedre på forskellige måder end den billigere iPad: Den har en langt bedre skærm, en Smart Connector til et keyboard og har mere power end stort set alle andre tabletter på markedet (afhængig af, hvordan man måler det)..

Men begge tabletter er kompatible med Apple Pencil, så hvis det er det eneste, du går efter, så vil den nye, billigere tablet og et Bluetooth keyboard passe helt fint til dig.

Samsung Galaxy Tab S3

Anmeldelse af den nye iPad 2018

Lad os sige, at du bare vil have en tablet - en hvilken som helst - og du er ikke forlovet med iPad. Galaxy Tab S3 har en fantastisk HDR skærm, rigtig godt med power og er ikke så meget dyrere... det er den bedste Android tablet på markedet og har også noget nyttigt tilbehør, hvis du gerne vil gøre mere.

TOPICS
Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.