Anmeldelse: Dell XPS 13

Verdens bedste bærbare er blevet endnu bedre

Dell XPS 13 2018
Best in Class

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Det burde ikke være nødvendigt at nævne, at Dells XPS 13 med de nyeste Intel-processorer er den mest kraftfulde bærbar indtil videre i 2018.

Benchmarks

Resulater af Dell XPS 13's ydelse i our suite of benchmark tests:

3DMark: Sky Diver: 4,878; Fire Strike: 1,190; Time Spy: 444
Cinebench CPU: 684 point; Graphics: 54 fps
GeekBench 4: 4,730 (single-core); 15,253 (multi-core)
PCMark 8 (Hjemmetest): 3,111 point
PCMark 8 batterilevetid: 4 timer og 13 minutter
Batterilevetid (TechRadar filmtest): 5 timer og 22 minutter

At disse resultater er bedre, end da vi testede 2017-modellen med samme processor, tilskriver vi forbedret køling.

Med denne udgave af XPS 13 kommer Dells Gore-isolering helt til sin ret, når det handler om varmeafledning. Sammen med de opdaterede 8. generations quad-core processorer får man et langt bedre testresultat i testprogrammer som Geekbench end 2017-udgaven af MacBook Pro.

Ikke engang 13.5 tommer udgaven af Surface Book 2 er i stand til at konkurrere med disse resultater, når det handler om ren kraft. Dette tilskriver vi blandt fordelene ved Dells kølings-teknik. Men selvfølgelig vinder Surface Book 2 på det visuelle område takket være Nvidias GTX 1050 grafikkort.

Dells nye energistyrings-software hjælper også godt til med at levere kræfter på de rette steder, når det er nødvendigt, uden at maskinen på noget tidspunkt bliver for varm.

Men selvfølgelig vil du ikke bruge denne maskine til spil. Den er mere velegnet til billedredigering - ikke mindst takket være dens microSD-kortindgang. Man kan dog også godt forvente, at den er i stand til at håndtere mere end et par regneark, takket være den lynhurtige 16GB RAM.

Dell XPS 13 2018

Batterilevetid

Selv om testresultaterne for batterilevetiden er absolut fremragende for en bærbar med 4k-skærm, så ligger de alligevel - ikke overraskende - under, hvad Dell lover

Disse tale er på ingen måde lige så gode, som dem vi ser på den nye MacBook Pro for slet ikke at tale om Pixelbook og Surface Book 2 (sidstnævnte har hele to batterier), men alle tre computere er kraftigt forbedret på dette område og optimeret til deres operationssystem.

Du kan roligt regne med, at du kan bruge denne computer under de fleste flyrejser i Europa - uden at skulle lade op.

Dell XPS 13 2018

Tastatur og touchpad

Generelt har Dell nogle af de bedste computere på markedet, når det handler om input. Og du kan roligt regne med, at hverken tastatur eller touchpad er blevet forringet.

Nedslagene på tasterne er ikke blandt de længste man kan finde på en Ultrabook, men det feedback, fingerspidserne får, er rigtigt godt. Når det er sagt, så kunne vi godt ønske os, at Dell ikke havde anbragt Page Up og Page Down-tasterne lige over piletasterne. Det gør det nemmere at "springe forkert", når man for eksempel ønsker at hoppe mellem ord og sætninger i Word.

Den blanke touchpad er så stor, som man kan forvente på denne størrelse bærbar, og vores finger gled let og elegant hen over det blanke område. Klik-fornemmelsen på denne XPS 13 er underligt tilfredsstillende og bedre end hos de fleste konkurrenter - bortset fra Apples modeller.

Dell XPS 13 2018

Det kunne vi lide

Vi kan virkeligt godt lide det nye centrerede webkamera, især fordi det er et tegn på, at Dell arbejder hårdt på at imødekomme de klager, som webkameraets placering har medført på de tidligere modeller. Denne placering gør det også nemmere at logge ind med Windows 10's ansigtsgenkendelse. Det nye design og den nye farvemulighed er sammen med en fremragende 4k-skærm (hvis man vælger det) og nye kraftfulde processorer er meget velkomne forbedringer.

Det kunne vi ikke lide

Selvfølgelig er den centrerede placering af webkameraet en forbedring, men det er stadig ikke den bedste placering, når man skal videochatte. Vi ved godt, at man investerer i mange andre ting også, men dette problem er der stadig. Og så er vi lettere irriterede over, at man ikke kan få startmodellen i dette nye og forbedrede design.

Endelig dom

Dell har gjort det igen. Firmaet er gået direkte i flæsket på alle de kommentarer og kritikpunkter, brugerne tidligere har fremført, og man er kommet op med et produkt, der er endnu bedre end nogensinde før. Med så godt et resultat at vi er tilbøjelige til at udnævne den til "Bedst i klassen" igen og igen.

Den nye placering af webkameraet, login med ansigtsgenkendelse, fire mikrofoner, flere kræfter med Intels nye processorer og mulighed for 4k-skærm har gjort Dell XPS 13 til et endnu mere imponerende flagskib. Ja, der er som nævnt ting, vi gerne havde set anderledes, men Dell har lagt et produkt på hylden, der klart er merprisen værd.

Med alle de forbedringer, som XPS 13 har fået i år, har alle konkurrenterne fået et nyt produkt at måle sig op imod. Dell har endnu engang sat barren meget højt.

Joe Osborne

Joe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.