Vi anmelder: LG G7 ThinQ review

En fornuftig, men ikke revolutionerende smartphone-opgradering

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Vurdering 

LG G7 ThinQ er en smartphone helt uden overraskelser eller risiko. Tænd/sluk-knappen er rykket tilbage til siden hvor den hører hjemme. Skærmen fylder hele fronten og det hele er pakket ind i et rent glas-design. Den har sågar de populære indhak, som man ser det på stort set alle Android-telefoner lige nu. 

LG G7 ThinQ er lysstærk, hvilket er ideelt i direkte solskin. Men den har ikke mange bemærkelsesværdige features. Den er god til det basale.  

LG G7 ThinQ er lysstærk, hvilket er ideelt i direkte solskin. Men den har ikke mange bemærkelsesværdige features. Den er god til det basale.  

Dens 6,1”-skærm bliver ekstremt klar, og dens enkelte højttaler har masser af lyd. Resten af højdepunkterne gælder kameraets AI-software, især den der styrer telefonens 16MP dual-lens kamera og den mindre 8MP-udgave på fronten. Her er G7 konkurrencedygtig, selv om det ikke helt kan måle sig med de allerbedste kamera-telefoner, og dets maskinlæring er ikke helt overbevisende. Det er vidvinkel-optagelserne, LG burde fremhæve, ikke deres software-tricks.

Og det er det. G7’eren tager ingen store chancer – den er ikke buet, den har ikke en læder-ryg, og der er ikke gjort forsøg på at flytte alle knapperne fra siden til bagsiden af telefonen, ligesom vi så det med LG G4. Der er ikke et udskifteligt batteri eller modulær teknologi ligesom i LG G5. Og dette er LG’s tredje flagskib med en fuld skærm-front – det er ikke nyt længere her et år efter LG G6.

Og alligevel kan det vel være LG’s bedste smartphone i årevis, hvis det man lægger mest vægt på, er det grundlæggende. En væsentlig ulempe kan meget vel være prisen; man kan købe Samsungs seneste topmodel til samme pris eller billigere og få bedre resultater og i det hele taget en mere prangende telefon.

Hvem er den til? 

Dem der gerne vil have en ægte topmodel, som er god til alt det grundlæggende og som ikke er prangende. Materialekvaliteten er i top, den har et glimrende vidvinkel-kamera, samt en kraftig højttaler. Tilsammen er det rigeligt til at anbefale LG G7, hvis man kan få den til en overkommelig pris. 

Skulle jeg købe den? 

Ja, hvis du er ude efter en af de bedste ikke-Samsung smartphones og kan finde den til en fornuftig pris. De større udbydere tilbyder ikke denne telefon med abonnement, så du må købe den uden SIM-kort, hvor priserne lige nu ligger mellem 5.990 og 6.490 kroner. 

Samsung Galaxy S9

Samsung Galaxy S9 er en smartere telefon fra LG’s sydkoreanske konkurrent. Dens buede, lysstærke skærm, der kan måle sig med G7’erens Super Bright-funktion, og de fremragende kameraer gør den til det oplagte valg, hvis man er Android-bruger og gerne vil have den bedste telefon på markedet lige nu.

LG G7 gør alt det grundlæggende glimrende, men den bliver overskygget af Samsung-telefonens billedkvalitet og pris.

iPhone X

IPhone X  har noget indbygget teknologi, som man ikke finder i LG’s nye topmodel. Dens 3D True Depth-kamera med Face ID gør det bedre end LG-modellen. Den har også en OLED-skærm helt uden kanter, hvor LG-telefonen har en kant forneden. Og så er der Apple's software og App Store, som er bedre i mange tilfælde.

Man skal selvfølgelig være indstillet på at ofre en del flere penge. Apple’s iPhone X er dyrere end LG G7, og der er ingen fingeraftryksscanner på denne model.

Matt Swider