Vi anmelder: LG G7 ThinQ review

En fornuftig, men ikke revolutionerende smartphone-opgradering

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Specifikationer og software 

  • Snapdragon 845-chipset, 4GB RAM, 64GB lager 
  • Om der kommer en udgave med 6GB RAM + 128GB i Danmark er uvist 
  • Android 8.0 Oreo med LG software-skin og Smart Bulletin 

Med G7 ThinQ, laver LG ikke den samme fejltagelse, som de gjorde med G6, der blev lanceret med et Snapdragon 821-chipset samtidigt med, at andre telefoner var forsynet med Snapdragon 835. Når en producent vil lancere en topmodel, så skal specifikationerne også være derefter. 

LG G7 er hurtig nok til de fleste behov 

LG G7 er hurtig nok til de fleste behov 

Det er derfor LG G7 er udstyret med dette års kraftigste smartphone-chip, Qualcomm's Snapdragon 845, og den er parret med 4GB RAM, 64GB internt lager, samt et microSD-stik til ekstra lagerplads. Tilsammen betyder det, at LG G7 er hurtig nok til at konkurrere i 2018.

Den ligger kun en anelse efter de hurtigste modeller, og det er kun fordi mange telefoner, herunder Samsung Galaxy S9 Plus, er forsynet med 6GB RAM. Den vil være rigeligt hurtig for de fleste. Der er en version af LG G7 med 6GB RAM og 128GB internt lager, men LG har ikke sagt noget om, hvornår den eventuelt kommer på markedet i Danmark.

LG G7 har også det seneste operativsystem, Android Oreo. Den egentlige software ser ikke ud til at være væsentlig anderledes end hos tidligere LG-telefoner, heller ikke menuen, som er dedikeret til LG’s Smart Bulletin-brugerflade.

Den største software-bonus er endnu ikke realiseret: LG lover, at de fremover vil være bedre til at levere software-opdateringer. G7’eren er ikke med i den særlige Android P-beta, men vi håber, at det denne gang ikke vil tage næsten et år at få denne nye version af Googles operativsystem, når den engang kommer ud. Der er en del interessante ændringer for Android P.

Batteritid 

  • 3.000mAh batteriet er mindre end V30’s 3.300mAh 
  • Vi fik stadigvæk en hel dags batteritid, men heller ikke mere end det 
  • QuickCharge 3.0 over kabel er lige så effektiv som trådløs opladning 

Batteriet i G7 ThinQ har en kapacitet på 3.000mAh, hvilket er mindre end LG V30’s 3.300mAh-batteri. Ifølge LG er det et kompromis, man har valgt for at bevare telefonens dimensioner, selv om den nye telefon er en anelse tykkere end V30.

De gode nyheder? Det lykkedes os stadigvæk at få en hel dags brug på en enkelt opladning, takket være nogle avancerede software-tricks, der opvejer den formindskede kapacitet. Men vi fik ikke mere end det på en enkelt dag med almindeligt brug (for os).

Vore tests bekræftede, at G7’erens batteritid er på niveau med andre telefoner med 3.000mAh-batterier. Vi kørte en 90 minutters HD-video ved fuld opladning og efter det var batteriet nede på 84%. S9 Plus med sit større 3.500mAh-batteri, men en smule større skærm (6,2”) faldt til 87%.

G7 bruger USB-C og understøtter officielt QuickCharge 3.0 og trådløs opladning. Uofficielt understøtter den QuickCharge 4.0  – hvis man kan finde en passende oplader.

Med den QuickCharge 3.0-oplader, der fulgte med, var G7 en af de hurtigste telefoner til at oplade i vores test. Selv om det begyndte langsomt med 12% på 15 minutter og 37% på 30 minutter, så nåede vi op på 100% på blot 100 minutter. Telefonen understøtter trådløs opladning, men det gik markant langsommere, hvilket var som forventet.

Matt Swider