Samsung Galaxy Z Fold 7 er tæt på den perfekte foldbare

Den næsten perfekte foldbare telefon med et fantastisk forbedret tyndt design, opgraderede kameraet og en lynhurtig chip. Prisen er til gengæld også i den høje ende.

Galaxy Z Fold 7
(Image: © Peter Hoffmann)

TechRadar Konklusion

Samsung Galaxy Z Fold 7 er så tynd og let, at man i kombination med den større skærm på forsiden let kunne forveksle den med en standard flagskibsmodel. Der er en større 8-tommers skærm indeni, og alt dette plus det nye kamerasystem – hovedkameraet får endelig en 200 MP-sensor – gør denne model til den bedste Z Fold til dato. Det er dog en skam, at det også er den dyreste Fold til dato for nogle – og det kan betyde, at denne telefon kun er til nogle få udvalgte brugere.

For

  • +

    Den tyndeste og letteste Z Fold-telefon til dato

  • +

    200 MP hovedkamera

  • +

    Uventet nyttig AI-integration

Imod

  • -

    Ingen 5x zoom

  • -

    Ingen S Pen-understøttelse

  • -

    Så dyr

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Samsung Galaxy Z Fold 7: Anmeldelsen kort

Samsung Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Lance Ulanoff / Future)

Det er Samsungs første foldbare telefon, der næsten ikke skuffer på kamerafronten, med seriens første 200-megapixel kamera nogensinde. Det føles som en gigantisk forbedring inden for foldbare telefoner, hvor det ofte er prisen, men ikke altid kameraet, der befinder sig på flagskibs-niveau.

Samsungs store foldbare har i årevis været nogle af de bedste på markedet. Men vi har været udfordret af formatet, som ganske enkelt føltes lidt for smalt, når telefonen var klappet sammen. Dén udfordring har Samsung nu løst, og så har de i øvrigt lavet en vanvittig tynd og kraftfuld mobil, og det er svært at finde nogen rigtige svagheder ved denne telefon.

Det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer: F.eks. understøtter Galaxy Z Fold 7 ikke den skønne S Pen. Og så er der prisen, hvor modellen med 1TB lagerplads nu ligger lige under 20.000 kroner her i Danmark. Det er mange penge at bruge på en telefon, selv om man på en måde får to enheder i én – en flagskibstelefon og en 8-tommers tablet – men så kan man måske retfærdiggøre udgiften.

YouTube YouTube
Watch On

Samsung Galaxy Z Fold 6: Pris og specifikationer

Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Peter Hoffmann)

Galaxy Z Fold 7 starter ved 16.499 kroner, hvilket er 800 kroner mere end den tidligere model. Basismodellen leveres med 256 GB lagerplads og 12 GB RAM. Lige nu har Samsung dog et intro-tilbud kørende, hvor du får 512 GB lagerplads til samme pris som 256 GB.

Normalprisen for 512 GB-modellen ligger på 17.499 kroner, så du sparer altså 1.000 kroner ved at forudbestille Galaxy Z Fold 7. Telefonen fås i farverne Blue Shadow, Silver Shadow og Jetblack samt en Samsung-eksklusiv Mint-farve (kan kun bestilles på Samsungs hjemmeside).

Prisen gør Galaxy Z Fold 7 til en af de dyreste foldbare telefoner, du kan købe. Til sammenligning koster Google Pixel 9 Pro Fold, fra 14.799 kroner for 256GB-modellen. Der vil selvfølgelig være penge at spare, hvis du køber med abonnement eller venter på tilbud.

Der er ingen tvivl om, at det er mange penge at betale for en smartphone, men Z Fold 7 er jo heller ikke "bare en telefon". Det er også en tablet - men en tablet, der er så tynd og let, at de fleste, der ser dig med den, ikke vil vide, at det er en to-i-én. Spørgsmålet er, om man er villig til at betale prisen for denne imponerende mobil?

Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Fold 7 specifikationer
Header Cell - Column 0

Samsung Galaxy Z Fold 7

Mål (foldet):

72.8 x 158.4 x 8.9mm

Dimensioner (udfoldet):

143.2 x 158.4 x 4.2mm

Vægt:

215g

Hovedskærm:

8-tommer QXGA+ Dynamic AMOLED

(2184 x 1968), 120 Hz adaptiv opdateringshastighed (1~120 Hz)

Cover-skærm:

6,5 tommer FHD+ Dynamic AMOLED

2X-skærm (2520 x 1080, 21:9), 120 Hz adaptiv opdateringshastighed (1~120 Hz)

Chipset:

Qualcomm Snapdragon 8 Elite for Mobile Platform for Galaxy

RAM:

12GB / 16GB (kun 1TB )

Lagerplads

256GB / 512GB / 1TB

OS:

Android 16 / One UI 8

Hovedkamera:

200MP f1.7

Ultrawide kamera:

12MP f2.2

Zoom kamera

3x 10MP f2.4

Cover kamera:

10MP f2.2

Indvendigt kamera:

10MP f2.2

Batteri:

4.400 mAh

Opladning:

30 minutter med 25 W-adapter (kablet)

Farver:

Blue Shadow, Silver Shadow og Jetblack

Kun hos Samsung - Mint

  • Værdi: 4 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 7 anmeldelse: Design

  • Supertynd, når den er foldet ud, og næsten lige så tynd som en standard smartphone, når den er foldet sammen
  • Vejer mindre end Galaxy S25 Ultra
  • Fremragende materialer og byggekvalitet
  • Hængselmekanismen er stærk og yder tilpas modstand

Samsung Galaxy Z Fold 7 er som navnet antyder den 7. model i rækken. Og ligesom i eventyret er syv her det magiske tal. For Samsung Galaxy Z Fold 7 er en af de bedste designopgraderinger, vi har set i lang tid, ikke fordi den er radikalt forskellig fra den tidligere Samsung Galaxy Z Fold 6, men fordi den kommer med fantastiske forbedringer på alle de vigtigste områder.

Tag for eksempel de fysiske specifikationer - mål og vægt. For her er der virkelig sket store ændringer sammenlignet med Z Fold 6 og ja, endda Galaxy S25 Ultra.

Når den er åben er Z Fold 7 kun 4,2 mm tyk – det er 1,4 mm tyndere end Z Fold 6. Lukket måler Z Fold 7 8,9 mm, hvilket er 3,2 mm tyndere end Z Fold 6. Det mest imponerende er nok, at den kun er 0,7 mm tykkere end Galaxy S25 Ultra. Tænk over det: En foldbar telefon, som i lukket tilstand gemmer på en flot 8-tommers skærm, er kun en lille smule tykkere end en flagskibsmodel med en enkelt skærm. Det er imponerende.

Det er også lykkedes Samsung at reduceret vægten med hele 24 gram mellem de to versioner, og Fold 7 er endda 3 gram lettere end S25 Ultra. Ja – to skærme, og den er stadig lettere end flagskibsmodellen.

At gå rundt med Galaxy Z Fold 7 er nu som at bære på en hemmelig gadget. Ved første øjekast ligner den en standard 6,5-tommers smartphone. Først når man ser nærmere efter, bemærker man sømmen langs den ene kant og hængslet på den modsatte side. Faktisk var der mange, som først opdagede det, når vi åbnede mobilen.

Trods størrelse og vægt ligger telefonen godt i hånden på grund af de fremragende materialer. Telefonens Armor Aluminium-ramme er foran og bagpå dækket med Gorilla Glass Ceramic 2. Et solidt, pilleformet kameramodul med tre kameraer stikker ud af bagsiden. Det betyder også, at telefonen vipper eller ligger i en akavet vinkel, når kameraet vender nedad.

På de øverste kanter, når du holder telefonen (der er to, når den er foldet sammen), er der et par mikrofoner, en ventilationsåbning og en plads til SIM-kort (ja, telefonen understøtter både nanoSIM-kort og multi-eSIM).

De nederste kanter har flere mikrofoner, en højttaler og en USB-C-port til opladning og data. Her bliver det igen tydeligt, hvor tynd telefonen er, for USB-C-porten kan kun lige være i telefonen.

De eneste knapper er den lange lydstyrkeknap og tænd/sluk/fingeraftrykslæser/Gemini-knappen.

Det foldbare skærmhængsel, er blevet mindre for hver Z Fold-generation. Samsung har redesignet hængslet, og det kan mærkes. Telefonen er fast lukket, når den er foldet sammen (magneter indeni holder den på plads) og yder en god, men ikke for kraftig modstand, når man åbner den. Den klikker selv på plads og bliver til en helt flad 8-tommers tablet.

Når du folder telefonen ud, mødes du af en fleksibel skærm omgivet af en ca. 2 mm bred, fleksibel kant, der giver Fold 7 behagelig lyd, når du lukker den.

Der er stadig en fold på skærmen, men den er langt mindre markant end den, du ser på Z Fold 6. Skærmen er nu blevet mere dråbeformet i lukket form, så folden ikke bliver så markant og den lettere kan foldes ud til en næsten perfekt flad overflade. Det er stadig muligt at se en fold fra bestemte vinkler og især når skærmen er slukket. Det også blevet sværere at mærke folden med hænderne.

Samsung Galaxy Z Fold 7 er IP48-klassificeret (ligesom Z Fold 6), hvilket betyder, at den kan klare nedsænkning i ferskvand (ikke saltvand!), men det er stadig bedst at holde den væk fra støv og sand. Den kan sagtens klare en tur under vandhanen eller i regnen.

  • Design: 5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 7: Skærm(e)

  • Hovedskærmen er nu 8 tommer.
  • Der er et synligt hul til kameraet.
  • Cover-skærmen er endelig blevet større.

Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Peter Hoffmann)

En bredere og højere Z Fold betyder ikke én, men to større skærme. Cover-skærmen er nu en 6,5-tommer 21:9-skærm. Og den har nu endelig et format, der betyder, at den bare ligner en almindelig smartphone, når den er foldet sammen.

Hvor Z Fold 6 har en opløsning på 968 x 2376, er Z Fold 7-coverdisplayet en stor 2520 x 1080, 422 ppi, 1-til-120 Hz AMOLED 2X-skærm. Den har et synligt 10 MP selfie-kamera på inderskærmen. Telefonen har ikke en fingeraftrykslæser under skærmen – den er integreret i tænd/sluk-knappen (og fungerer ganske fint, ligesom ansigtsgenkendelse).

Når den er lukket, har den nu endelig en dejlig, lys skærm, der føles som en helt almindelig mobil, og som nu er bred nok til skærmens tastatur er brugbart, og som er fuldt funktionsdygtig. Det betyder, at telefonen fungerer optimalt, også uden at du åbner hovedskærmen.

Ligesom cover-skærmen er hovedskærmen større i år. Det er nu en 8-tommers skærm, sammenlignet med forgængerens 7,6 tommer. Skærmen har også flere pixels, fra 2160 x 1856 til 2184 x 1968. Det er stadig QXGA+ og understøtter den dynamiske 1-til-120Hz opdateringshastighed.

Skærmstørrelsen svarer til Apples iPad mini, men iPad har et billedformat på 3:2, mens Galaxy Z Fold 7 nu har 5:6. Det gør Z Fold 7 mere firkantet sammenlignet med den aflange iPad-skærm.

I praksis betyder det, at nogle videoer og spil på Z Fold 7 kan have større sorte kanter øverst og nederst. Det betyder ikke det store, men måske skal du tjekke, hvordan streaming ser ud på den store skærm, inden du køber.

Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Peter Hoffmann)

Hovedskærmen er stor, lys og responsiv. Den er funger fint i stærkt sollys, og alle bevægelser ser flydende og flotte ud. Den er som standard indstillet til at lade systemet justere opdateringshastigheden op til 120 Hz og ned til 1 Hz. Men man kan spare lidt strøm ved at låse opdateringshastigheden til 60 Hz. Begge skærme er klassificeret til en maksimal lysstyrke på 2.500 nits.

I vores test med HDR aktiveret målte vi op til 2.245 nits på hovedskærmen og 2.060 nits på dækskærmen. Det er imponerende tal, og det betyder, at du ikke bør have problemer med at se skærmene i direkte sollys.

Samsung Galaxy Z Fold 7

Den foldbare skærm understøtter ikke S Pen, men du kan stadig bruge en analog stylus til at tegne og navigere på skærmen. (Image credit: Future)

For at opnå en tykkelse på 4,2 mm har Samsung foretaget nogle ændringer i panelkonfigurationen, især ved at fjerne det digitaliserende lag, som i Z Fold 6 understøttede S Pen. Men du kan stadig bruge en almindelig, analog styluspen på skærmen. Den registrerer ikke tryk eller vinkel, men den gør det meget nemmere at tegne.

Samsung Galaxy Z Fold 7 ANMELDELSE

Hullet til kameraet er større end før, men det er der en god grund til. (Image credit: Lance Ulanoff / Future)

En anden ting, du måske bemærker på denne nye Galaxy Fold 7-skærm, er det markant større hul til kameraet på inderskærmen. Det er ikke kun større for at give plads til et bedre 10 MP-kamera (det var kun 4 MP på Fold 6); hullet er heller ikke længere dækket af pixels og er synligt hele tiden. Det er placeret lidt mere centralt langs den øverste kant end hullet på Google Pixel 9 Pro Fold, hvor det lige så store hul er placeret mod højre hjørne og måske er lidt mere ude af syne.

Man vænner sig dog ret hurtigt til det, og det er en fornøjelse at bruge multitasking-skærm, som har plads til flere apps ad gangen, og som også giver virkelig god plads til alt fra spil til apps som Maps eller Netflix.

Fordelen ved en fleksibel skærm er, at Galaxy Fold 7 ikke kun behøver at være flad eller foldet – den kan også være L-formet, hvilket er nyttigt, hvis du f.eks. sidder i flyveren og vil se en video, men ikke har en holder til telefonen. Det er praktisk, uanset hvor man er. Ved at sætte den i 90-graders vinkel, kan den også bruges som kamerastativ, så man kan lave optagelser og selfies uden problemer.

Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Peter Hoffmann)
  • Skærme: 4.5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 7: Kamera

  • 200 MP-sensoren er den opgradering, Fold-serien havde brug for.
  • Hovedskærmens kamera blevet mere synligt
  • Kameraerne er i stand til at tage nogle smukke billeder.

Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Peter Hoffmann)

Det er ikke et dårligt kamera, der sidder i forgængeren Samsung Galaxy Z Fold 6. Det har et godt 50 MP-objektiv, et 10 MP-objektiv og et 10 MP-objektiv med 3x optisk zoom, men i forhold til prisen virkede det lidt uforståeligt, at det bedste kamera var forbeholdt Samsungs Ultra-serie.

Samsung har heldigvis opgraderet kameraet, så Galaxy Z Fold 7 har et nyt kamerasystem med to bemærkelsesværdige opgraderinger og en enkelt skuffelse.

Her er det fulde kamerasystem:

  • 200MP wide
  • 12MP ultra-wide
  • 10MP 3x zoom
  • 10MP cover-skærm
  • 10MP indvendig skærm

Den store nyhed her er den nye 200 MP-sensor, der ligner den, der findes i Samsung Galaxy S25 Ultra, men som er blevet redesignet, så den passer ind i Z Fold 7's supertynde ramme.

Som de fleste smartphone-kameraer med høje megapixel, er denne som standard indstillet til 12 MP, hvor informationen fra flere pixels kombineres (eller pixel-binning) for at opnå bedre klarhed, kontrast og farver. Det fungerer fint, men der er en meget god grund til at skyde med de fulde 200 MP (det er nemt at gøre – du skal bare vælge mellem 12 MP, 50 MP eller 200 MP): På den måde kan du beskære næsten alle detaljer i billedet uden at miste skarpheden.

Du kan se nogle eksempler på fotos ovenfor. Selvom detaljerne er fremragende, er det tydeligt, at man skal stå meget stille, hvis man planlægger at beskære billeder i fuld opløsning. Uanset hvad, så er det fantastisk, at den store 200 mp sensor nu er med.

Selvom der nu er større lighed mellem Galaxy Ultra og denne Galaxy Fold, kan sidstnævnte udføre et trick, der er umuligt med S25 Ultra: Du kan tage selfies med hovedkameraet ved hjælp af indstillingen "Cover Screen Preview". Det betyder, at hvis du folder telefonen ud og vælger denne indstilling i kameraappen, kan du bruge cover-skærmen som søger og styre hoved-, vidvinkel- og teleobjektiverne. Vi brugte indstillingen til at tage en 200 MP selfie – og billedkvaliteten er så god, at det er skræmmende.

Det er også fantastisk, at kameraet på den indvendige skærm nu har 10 MP – forgængeren havde kun 4 MP. Prisen, man må betale for det bedre kamera, er en større kameraåbning i på skærmen. Den var tidligere dækket af pixels, så den var mere usynlig, men ikke på Fold 7. Her er den meget synlig, og Samsung bør måske overveje at flytte kameraet tættere på en af rammerne.

12 MP-vidvinkellinsen har et solidt 120-graders synsfelt, hvilket er nok til nogle virkelig dramatiske billeder, men dens makroegenskaber er faktisk langt mere imponerende. Se detaljerne i blomsterne nedenfor. Se bare på detaljerne i disse blomster, og især myrerne, der kryber rundt på kronbladene. Godt gået, Samsung. Og så gør det ikke noget, at kameraet også leverer fremragende farvenøjagtighed

Zoomobjektivet er en smule skuffende; ikke fordi det er dårligt, men fordi det er for svagt til et flagskib. Mens S25 Ultra har en flot 10 MP 5x optisk zoom, har Fold 7 kun en 10 MP 3x optisk zoom. Ja, Space Zoom-funktionerne går op til 30x zoom, men det er en digital hjælp, og det trækker alt for meget kunstig information ind, hvilket gør det ret svært at zoom ind og beskære billederne. Her er bliver resultatet langt bedre med optiske zoom.

De 3x optiske zoom gør et godt stykke arbejde, og det er bestemt nyttig, men ikke helt som håbet. I situationer, hvor du vil tættere på et motiv, kan du i stedet vælge at skyde med 200 MP hovedkameraet i fuld opløsning og derefter beskære det ønskede detalje – i det mindste ved du, at den visuelle information er ægte og ikke delvist digitalt genereret.

Både fotos og video optaget i svagt lys bliver godt. Galaxy Z Fold 7 optager video i høj kvalitet op til 8K 30 fps, selv om mange videoredigeringsprogrammer stadig ikke kan håndtere den videoopløsning.

Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Peter Hoffmann)

Samlet set er det et fantastisk kamerasystem, især fordi Samsungs ProVisual Engine er virkelig god til at levere billeder, der visuelt troværdige (medmindre du vælger nogle vildere forudindstillinger).

Farverne i billederne er gode og præcise – og kameraerne håndterer alt fra udfordrende gadebilleder til naturfotos og macro-skud med flotte detaljer og farver.

De klarer sig også godt med billeder med baggrundsbelysning, hvor den lyse himmel over byen nemt kan gøre det svært at se motiver i forgrunden, men her finder Z Fold 7 en god balance. Intet er for mættet, og resultaterne ser virkelig flotte ud.

Portrættilstand fungerer godt på mennesker og objekter, som f.eks. billedet af blomsterkrukken i fotoeksemplerne ovenfor med mange detaljer, og det klarede sig fint. Det er ikke perfekt – nogle små blade gik tabt – men generelt set er det bestemt et godt resultat.

  • Kameraer: 4.5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 7: Software og AI

  • Telefonen leveres med Android 16.
  • Der er en dybere integration med Google Gemini.
  • Gemini Live fylder hovedskærmen.

Samsung Galaxy Z Fold 7 ANMELDELSE

Brug af Maps på hovedskærmen er en af mine yndlingsfunktioner på Fold. (Image credit: Lance Ulanoff / Future)

På softwareområdet er Samsung Galaxy Z Fold 7 det første flagskib, der udkommer med Android 16, langt forud for de næste store Pixel-lanceringer – herunder, som vi forventer, Pixel 10 Pro Fold – den 20. august, og det har også den nyeste Samsung-software i form af One UI 8.

Generelt er Android nu næsten lige så gennemarbejdet og brugervenligt som Apples iOS. Det har mange af de samme funktioner, herunder Live Updates i widgets, Quick Share (meget lig AirDrop) og uendelige tilpasningsmuligheder. Det er også en fantastisk partner til Fold, fordi platformen er optimeret til den større 8-tommers skærm, så ting som mail, vejr og kort alle ser ud til at være bygget til den fleksible skærm. Selv Google Gemini Live passer perfekt til Galaxy Z Fold 7's hovedskærm.

One UI 8 tilføjer ting som Now Bar og Now Brief, en samling af alle de ting, du har brug for at vide på ethvert tidspunkt af dagen. Det er godt designet, tilgængeligt og relativt nyttigt. Det er nemt at huske at tjekke, fordi Now Bar altid dukker op på låseskærmen med et »Godmorgen!«, »God eftermiddag!« eller »Godaften!«, og det virker næsten uhøfligt ikke at anerkende det ved at dykke ned i detaljerne i den aktuelle Brief.

Når man åbner funktionen bliver man mødt af en vejrudsigt, en kalender med begivenheder, interessante nyheder og musik. Hver bruger kan vælge at tilføje flere elementer fra telefonen, så man får en personlig tilpasset og brugbar Brief.

Der er selvfølgelig en masse AI på denne telefon. Google håndterer Circle to Search og Gemini-siden, og resten af AI'en på telefonen er Samsung Galaxy AI. Det er svært at skelne, hvad der er Samsung AI og hvad der er Google Gemini. Men som bruger er det også ret ligegyldigt - bare det virker.

Man kan altid trykke på home-knappen eller i bunden af skærmen (alt efter om man navigere ved at swipe eller med knapper) for at starte en Circle to Search-søgning. Herefter kan man bruge en finger til at tegne en cirkel rundt om det, man vil søge på. Det er en genial funktion - også på Z Fold 7.

Nyt her er muligheden for, at Circle to Search kan fungere i spil. Det fungerer, men det er ikke nødvendigvis intuitivt at åbne startknappen og trykke på den under spillet. På den anden side er det smart, at man ikke behøver at forlade spillet eller tage et skærmbillede. Kan kan bruge Circle to search og så klarer Google Search resten. Når man er færdig, kan man vende tilbage til løbet.

Galaxy Z Fold 7

Telefonen kan forvandle selv de mest ubehjælpelige skitser til smukke kunstværker. Og der er masser af forskellige stilarter at vælge imellem. (Image credit: Peter Hoffmann)

Gemini aktiveres ved at trykke længe på tænd/sluk-knappen. Den har al den styrke, som Gemini 2.5 Flash har på nettet, og også Gemini Live. Gemini Live fungerer i fuldskærmstilstand på den store hovedskærm. Det er også meget nyttigt, at du kan dele din skræm med Gemini Live, som derefter kører i baggrunden og giver indsigt baseret på det, den kan se på skærmen, og de spørgsmål, du stiller den.

Du kan også bare lade Gemini se gennem kameraet og se din verden og spørge det, hvad det ser. Hvis du ikke vil have, at alle skal høre din Gemini Live-samtale, er det en god idé at investere i nogle høretelefoner, hvis du planlægger at bruge funktionen på Z Fold 7 ude blandt andre mennesker.

Der er stadig andre Galaxy AI-baserede funktioner på telefonen, og de er stort set uændrede siden sidste udgave af Fold. Man kan bruge Skitse-til-billede til øjeblikkeligt at tilføje fotorealistiske elementer til eksisterende fotos. Vi tilføjede en helikopter til et foto fra Søndermarken. Man kan lave rigtig mange sjove skitser og tegninger, selv om det er sværere uden en S Pen. Her ville det være smart, hvis man selv kunne vælge tykkelsen på den tegnede streg. Så kunne man zoome ind og tegne lidt bedre tegninger. Som det er nu, bliver den tegnede streg bare tykkere, hvis man zoomer ind. Så det kan godt være ret svært at tegne pænt - især uden S Pen. Det er en skam, for Skitse-til-billede er en ret genial funktion, som man kan bruge langt tid på at udforske.

Det er til gengæld nemt at fjerne uønskede objekter fra billeder og erstatte dem med den rigtige baggrund. Afhængigt af objektets størrelse er dette generelt effektivt, selvom der synes at være flere trin end i Apples Clean Up. På Fold skal du laven en cirkel rundt om det, du vil fjerne (det kan være flere objekter), trykke på sletteikonet, og telefonen fjerner dem op opretter en ny baggrund, som passer ind.

Drawing Assist, som giver dig mulighed for at omdanne skitser til kunstværker af meget højere kvalitet, er en anden funktion, der har draget fordel af S Pen-understøttelsen. Den fungerer stadig og kan være endnu mere praktisk nu, hvor du sandsynligvis bliver nødt til at bruge fingerspidsen til at lave dine grove skitser.

Samsung Galaxy Z Fold 7

(Image credit: Future)

Galaxy AI fungerer også til at redigere video, og med Audio Eraser kan man rense lyden på sine videoptagerlser. Funktionerne svarer stort set til dem i Apples Audio Mix-værktøj, selvom der er en del forskel på, hvordan værktøjerne identificerer de uønskede lyde, der skal fjernes. Audio Eraser fokuserer på støj fra folkemængder, stemmer og vind, og resultaterne er generelt gode. Men der kommer også ind imellem noget mærkeligt fravær af lyd, som får optagede stemmer til at lyde lidt robotagtige. Men det minder om resultaterne man får med Apples Audio Mix på iPhone 16 Pro.

De nævnt funktioner skraber kun lige overfladen af Android 16, One UI og deres AI-funktioner, som også omfatter ting som Live Translation, Text Translation og Chat Assist. Android har mange smarte funktioner og med One UI får du faktisk en af de største samlinger af funktioner på Android platformen. Hvis du allerede er Android-fan, vil Android 16 være en velkommen opgradering. Hvis du har brugt en Galaxy før, vil One UI være umiddelbart genkendelig, men også forbedret. AI'en er dybt integreret, men aldrig påtrængende. Det virker som en masse brugbare værktøjer, der ikke forstyrrer, når du ikke bruger dem.

  • Software og AI: 4.5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 7: Ydeevne og batteri

  • Specialudviklet Qualcomm Snapdragon 8 Elite-processor
  • Masser af RAM og stærk samlet ydeevne
  • Batteriet er stadig på 4.400 mAh, men batteriet holder nu hele dagen

Samsung Galaxy Z Fold 7 ANMELDELSE

(Image credit: Lance Ulanoff / Future)

Samsung Galaxy Z Fold 7 er ikke kun udstyret med Qualcomms bedste chip. Chippen er specialfremstillet og produceret specielt til Samsungs nyeste foldbare telefon. Den hedder - Snapdragon 8 Elite for Samsung. Forskellen mellem standardversionen af Elite og Samsung-versionen er lille, men mærkbar: De fleste rapporter angiver 8 Elites maksimale clockhastighed til 4,32 GHz. Ifølge Geekbench 6 kører den på Galaxy Z Fold 7 med 4,47 GHz.

Samsung understøtter den kraftfulde chip med 12 GB RAM til 256 GB Z Fold 7. Der findes også en 1 TB-model, som får 16 GB hukommelse.

Vi testede med Geekbench 6 tre gange for både CPU og GPU, og tallene er imponerende. Det er første gang i vi oplever, at en Android-telefons multicore-ydeevne har slået den nyeste flagskibs-iPhone, i dette tilfælde iPhone 16 Pro Max.

Her er resultaterne:

  • Samsung Galaxy Z Fold 7
  • Single-core Avg: 2.861
  • Multi-core Avg: 9.132
  • OpenCL: 17.391

    iPhone 16 Pro Max
  • Single-core: 2.892
  • Multi-core: 8.327
  • GPU Metal Score 33.001

Ja, Samsung (egentlig Qualcomm) slår Apple på multi-core-scorerne. Det kan se ud som om Apple let slog Qualcomm på GPU-siden, men disse tal (OpenCL versus Metal) kan ikke sammenlignes direkte. Det, der betyder noget her, er dog ydeevnen, og Samsung Galaxy Z Fold 7 har kraft i overskud. Den er hurtig og sjov at bruge til alt fra netsurf til videospil og videoredigering.

Vi prøvede at stresse systemet ved at åbne 51 faner i Chrome og Gemini Live, hvilket er ressourcekrævende, men det klarede den uden problemer. Så åbnede vi spillet PUBG (PlayerUnknown's Battlegrounds). Spillet startede uden problemer, og telefonen gik aldrig i stå (bagsiden blev lidt varm).

Samsung Galaxy Z Fold 7 ANMELDELSE

(Image credit: Lance Ulanoff / Future)

Med andre ord er dette et tyndt, let og meget kraftfuldt system, der er klar til at multitaske, for dem som vil bruge det til produktivitet. Derudover er der nu en reel forskel mellem Fold 7 og dens lillebror, Galaxy Flip 7, der kører den lidt mindre kraftfulde Samsung Exynos 2500-processor. Det er en sjov lille foldbar telefon med en fuldskærmscover, der kan rumme Gemini Live, men den er ikke beregnet til at at bruge som arbejdsredskab. Og det er det smukke ved Z Fold 7: med sin nye cover-skærm i standard flagskibsstørrelse og den endnu større 8-tommers hovedskærm er den en perfekt blanding af smartphone og tablet.

Lyden fra stereohøjttalerne er høj, men også klar. Forvent ikke dyb bas, men hvis du vil have Fold 7 til at sætte gang i festen via din Spotify-afspilningsliste, så kan Fold 7 faktisk spille ret så højt.

Batterilevetiden for det 4.400 mAh store batteri er af Samsung angivet til 24 timers videoafspilning. Ved blandet brug er batterilevetiden ifølge mine tests mellem 12 og 18 timer. Future Labs, der kører en mere intens gennemgang forskellige apps, fik knap 11 timer. Som altid afhænger telefonens batterilevetid af, hvad du bruger den til, og batterilevetiden vil også altid variere. Men de fleste vil sandsynligvis kunne komme igennem en hel arbejdsdag på en opladning.

Telefonen understøtter også Qi trådløs opladning, og selvom telefonen kun leveres med et opladerkabel og ikke adapteren, kunne vi i testen oplade telefonen til 50 % på 30 minutter ved hjælp af en 45 W oplader.

Telefonen understøtter i øvrigt også de nyeste trådløse standarder med WiFi 7 og Bluetooth 5.4.

  • Ydeevne og batteri: 5 / 5

Skal du købe Samsung Galaxy Z Fold 7?

Samsung Galaxy Z Fold 7 ANMELDELSE

(Image credit: Lance Ulanoff / Future)
Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Fold 7 bedømmelse

Egenskaber

Noter

Vurdering

Værdi

Den dyreste foldbare på markedet, men den kan også være pengene værd.

4 / 5

Design

Fremragende, slankt og let design, der stadig føles elegant og solidt.

5 / 5

Skærm

To fantastiske og nu større skærme. Folden er næsten væk, men det samme er understøttelsen af en S Pen.

4.5 / 5

Ydeevne

Bedre end den bedste Qualcomm-chip på andre Android-enheder, og ydeevnen imponerede os meget.

5 / 5

Software

Android 16! One UI 8! Massser af AI. Det lyder måske som for meget, men det er en virkelig god kombination.

4.5 / 5

Kameraer

200 MP-sensoren er en væsentlig opgradering, og fotograferingen er generelt fremragende. Vi ville gerne have haft 5x optisk zoom.

4.5 / 5

Batteri

Virkelig god batterilevetid

4.5 / 5

Køb den, hvis...

Du vil have en kraftfuld og samtidig smuk foldbar
Der findes andre supertynde foldbare modeller på markedet, men Samsung er førende på foldbare og har genfortolket det foldbare design med elegance og power.

Du vil have en foldbar telefon med det bedste kamera
Samsung har endelig udstyret sin bedste foldbare telefon med et kamera i Ultra-klassen, og det vil gøre en forskel for dine fotos.

Du vil have en foldbar, der ligner en almindelig telefon
Når den er foldet sammen, kan du beundre Galaxy Z Fold 7's smukke 6,5-tommer 2:19-skærm, som ikke kan skelnes fra en standard smartphone.

Du vil have masser af ydelse
Z Fold 7's Qualcomm Snapdragon 8 Elite for Samsung er hurtigere end alle andre 8 Elite-processorer på markedet. Den er klar til alt.

Du vil have Android 16 nu
Du behøver ikke vente på den næste Pixel for at få Android 16 – Z Fold 7 er mere opdateret end de fleste andre Android-telefoner.

Køb den ikke, hvis...

Du vil have en billig foldbar telefon
Foldbare telefoner er generelt dyre, og Galaxy Z Fold 7 er en af de allerdyreste smartphones på markedet.

Du vil have en hårdfør telefon
Selv med forbedringer i designet er Galaxy Z Fold 7 ikke en telefon, der er er egnet til en superaktiv udendørs livsstil.

You want the best telephoto camera
A 3x zoom is fine but it can't stand up to the 5x optical zoom of the Galaxy S25 Ultra.

Samsung Galaxy Z Fold 7 review: Also consider

The Samsung Galaxy Z Fold 7 is, to my mind, the best, most widely available folding phone on the market, but it may not satisfy your foldable itch in every aspect. Here are some other worthy choices.

Google Pixel 9 Pro Fold
If Samsung's One UI software has never appealed to you, then consider Google's Pixel 9 Pro Fold, which has the most Android-y Android software available. It also boasts a bigger main display and a fetching flat-sided design.

<p>Read our <a href="https://www.techradar.com/phones/google-pixel-phones/google-pixel-9-pro-fold-review"><strong>Google Pixel 9 Pro Fold review

OnePlus Open
The OnePlus Open offers a slightly different foldable phone experience, with a cover display that looks more like a normal smartphone, yet yields a sizable inner display. A solid specs sheet completes the package, though the phone is getting a little long in the tooth.

Read our full OnePlus Open review

Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Fold 7 specifikationer
Header Cell - Column 0

Google Pixel 9 Pro Fold

OnePlus Open

Pris ved lancering:

$1,899 / £1,749 / AU$1,199

$1,699 / £1,599

Mål:

155.2 x 150.2 x 5.1 mm (åben), 155.2 x 77.1 x 10.5 mm (lukket)

153.4 x 143.1 x 5.8mm (åben), 153.4 x 73.3 x 11.7mm (lukket)

Vægt:

257g

239g (sort); 245g (grøn)

Hovedskærm:

8-tommer Super Actua-skærm

2076 x 2152 / 1080 x 2424 pixels

7,82 tommer (2440 x 2268)

Cover-skærm:

6,3-tommer Actua-skærm

6,31 tommer (2484 x 1116)

Chipset:

Google Tensor G4

Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2

RAM:

16GB

16GB LPDDR5X

Lagerplads:

256GB / 512GB

512GB UFS 4.0

OS:

Android 14

Android 14 medOxygen OS 13.2

Hovedkamera:

48MP

48MP (wide)

Ultrawide kamera:

10.5MP ultrawide

48MP (ultrawide 114°)

Telephoto

10.8MP 5X zoom

64MP (3x telephoto)

Cover-kamera:

10MP

20MP; 32MP

Indvendigt kamera

8MP f/2.0

Row 13 - Cell 2

Batteri:

4.650 mAh

4.805mAh

Opladning:

30W (kablet)

67W SUPERVOOC

Farver:

Porcelain, Obsidian

Emerald Dusk (green); Voyager Black

Sådan testede vi Samsung Galaxy Z Fold 7

  • Testperiode: en uge
  • Testomfang: daglig brug, herunder webbrowsing, sociale medier, fotografering, gaming, streaming af video og afspilning af musik
  • Anvendte værktøjer: Geekbench 6 og Nit-lysstyrketest
TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra