Sennheiser Momentum True Wireless 2 får aktiv støjreducering
2. generation af Sennheisers helt trådløse hovedtelefoner tager kampen op med Sony og Apple
Den tyske lydproducent, Sennheiser, har annonceret efterfølgeren til Momentum True Wireless, som i lighed med AirPods Pro og Sony WF-1000XM3 får aktiv støjreducering.
I lighed med andre hovedtelefoner med aktiv støjreducering får de også en transparant-modus, som lukker omverdenen ind, hvilket især er godt, når du er ude i trafikken og har behov for at kunne høre hvad der sker omkring dig.
Udover den aktive støjreducering får Sennheiser Momentum True Wireless 2 længere batterilevetid med 7 timer i selve propperne og 21 ekstra timer i ladeetuiet.
- Her er de bedste hovedtelefoner med noise cancelling i 2020
- Her er de bedste true wireless hovedtelefoner i 2020
- Apple AirPods Pro vs Sony WF-1000XM3: hvem er bedst?
Der er tale om en øgning fra 4 timer i propperne og 8 timer i ladeetuiet. Den nye model vil hermed kunne måle sig med de bedste modeller på markedet.
Smart styring
I lighed med forgængeren er også de nye Momentum True Wireless 2 udstyret med 7mm-drivere og ifølge pressemeddelelsen skabe en ”glimrende stereolyd med dyb bas, naturlig mellemtone og ren og detaljeret diskant”.
En automatisk pausefunktion betyder, at afspilning stopper af sig selv, når du tager propperne ud af ørerne, hvis du eventuelt skal tale med din sidemand. Lyden kan tilpasses i Sennheisers Smart Control-app, hvor du kan justere EQ, tilpasse graden af støjreducering og ændre på de berøringsfølsomme knapper. Sidstnævnte lader dig besvare opkald, styre afspilning og volumen samt kommunikere med telefonens smarte assistenter – hvad enten du bruger Siri eller Google Assistant. Propperne er udstyret med to retningsbestemte mikrofoner og burde give god lyd ved samtaler.
Sennheiser Momentum True Wireless 2 er udstyret med Bluetooth 5.1 og AptX, som burde sikre den bedst mulige lydkvalitet. Hvad designet angår ligner de forgængeren til forveksling, med blankt metal på ydersiden og en afrundet form. Ifølge pressemeddelelsen er de dog 2mm mindre end originalerne og har fået en IPX4-certificering, så de også egner sig til træning.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Vi kommer ikke uden om prisen, som er i den alt for høje ende. Den danske vejledende pris er på 2.399 kroner. Er du alligevel fristet, må du vente til april, hvor Sennheiser Momentum True Wireless 2 lander i butikkerne i en sort og hvid udgave. Sidstnævnte udkommer dog først senere.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.