Nyt patent peger på foldbar iPhone fra Apple

Image credit: Apple

Det er ingen hemmelighed at producenterne for tiden ser de foldbare telefoner som det nye sort inden for smartphones, hvor kommende enheder såsom Samsung Galaxy Fold og Huawei Mate X allerede giver en god andikation af, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Nu ser det så ud til, at Apple vil være med på bølgen, idet de har indsendt en patentansøgning til US Patent Office, som yderligere bevis for, at en foldbar iPhone er i produktion, som også tidligere afsløret af Patently Apple.

Den sidste patentansøgning fokuserer helt eksklusivt på et internt varmesystem til hængselmekanismen. Tilsyneladende vil Cupertino-firmaet forhindre kolde folbare skærme i at flække ved at bringe varme ind i billedet.

”for at gøre det muligt at bøje omkring aksen uden at skade skærmen i kold tilstand, vil en del af skærmen, som lapper over det bøjelige led, kunne opvarmes” står der i Apples ansønging, som kan læses på Justia Patents.

Image credit: Patently Apple

Image credit: Patently Apple

Ifølge ansøgningen skal ”det bøjelige led være selvopvarmende ved at oplyse pixels i den del af skærmen som overlapper leddet, men kan eventuelt også opvarmes via et varmeelement eller anden løsning, som giver varme til den del af skærmen, som overlapper leddet.”

Interessant nok beskriver patentansøgningen også en ”låsemekanisme som forhindrer, at enheden åbnes eller lukkes, når temperaturen på den del af skærmen, som overlapper hængslet, er under en vis temperatur,” hvilket kunne tyde på nogle frustrationer, hvis det ikke implementeres ordentligt.

Naturligvis er der ingen måde at vide sig sikker på, om dette rent faktisk vil blive brugt til noget og ansøgningen kan da også dateres tilbage til december 2017. Når det er sagt, tyder et tidligere rygte fra sidste år på, at vi først får en foldbar iPhone at se i 2020.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.