Nye LOTR: The Rings of Power plakater viser 23 karakterer fra den kommende tv-serie.
23 nye plakater med hver sin karakter fra Lord of the Rings: The Rings of Power.
De første Ringenes Herre: The Rings of Power-plakater er kommet online - men de afslører ikke meget, hvilket måske ikke er overraskende.
De 23 plakater, der blev offentliggjort på Prime Videos officielle Twitter-konto den 3. februar, er et glimrende eksempel på, hvordan folkene bag serien sætter gang i fantasien hos deres fans, der er sultne efter flere oplysninger om en kommende tv-serie.
The Rings of Power's mange plakater viser sandsynligvis en række af seriens vigtigste karakterer frem. Plakaterne viser dog ikke de enkelte personers ansigter, hvilket sikrer, at vi ikke kan regne ud, hvilken skuespiller der spiller hvilken karakter. I stedet kan vi kun se det forskellige tøj eller den rustning, som hver enkelt person bærer, deres våben, og de genstande, de bærer.
Se alle 23 plakater i galleriet nedenfor:
Selv om identiteten af hver enkelt figur er skjult, er det alligevel muligt at gætte sig til nogle af rollerne ud fra billederne.
Det første billede er f.eks. helt klart en dværgkriger eller endda en konge (muligvis kong Durin III?). Det kan man se på runerne på øksen, som figurens hænder hviler på, og på dens lange skæg. Og den næstsidste plakat viser næsten helt sikkert Sauron. Den tiende plakat ser ud til at vise en Rohan rytter - håndtaget med hestehovedet på deres sværd antyder det i hvert fald. - og plakat 20 kunne være Isildur, som også rygtes at være med i serien.
Vi ved, at der vil være 39 hoved- og biroller i The Rings of Power's første sæson, så der er stadig 16 roller, som plakaterne her endnu ikke har afsløret. Selv om vi ved, hvilke stjerner der optræder i Prime Video-serien, så ved vi faktisk heller ikke, hvem de spiller..
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Morfydd Clark fra gyserfilmen Saint Maud skal spille en yngre version af Galadriel, mens Lenny Henry har bekræftet, at han skal spille en Harfoot, en af Hobbit-racerne. Bortset fra disse er der dog ikke blevet bekræftet, hvem der skal udfylde de andre roller.
Forhåbentlig varer det ikke så længe, inden vi finder ud af det. Ringenes Herre: The Rings of Power er sat til at blive lanceret eksklusivt på Prime Video den 2. september 2022.
Kan vi forvente at se en officiel trailer inden længe?
Det er muligt. Det er trods alt anden gang på lige så mange måneder, at Amazon Studios har drillet os med nye informationer om The Rings of Power.
I januar blev der lagt et minut video online, der endelig afslørede den officielle titel på Amazons tv-version - nemlig Ringenes Herre: The Rings of Power. Nu, to uger senere, har vi fået et allerførste glimt af de karakterer, der vil være centrale for historien i sæson 1.
Det ser altså ud til, at Amazon Studios er begyndt at optrappe sin markedsførings-kampagne for The Rings of Power. Prequel-serien er sat til at blive deres store underholdningstilbud i fantasy-genren i 2022, så der er ingen tvivl om, at folkene bag gerne vil holde interessen hos fans i live frem til lanceringen.
The Lord of the Rings: Fellowship of the Ring/Ringenes herre - eventyret om ringen - den første bog i Tolkiens legendariske trilogi - blev udgivet den 29. juli 1954. Så det er muligt, at Amazon måske endda gemmer seriens første trailer til netop den 29. juli i år. Det kunne være en passende måde at afsløre seriens første optagelser på, synes vi.
Men der kommer ingen klager fra os, hvis Amazon Studios udgiver en første teaser tidligere end end det. Eftersom vi kun har haft en udgivelsesdato og et billede med første kig, en titelafsløring og 23 karakterplakater at tænke over, er det på høje tid, at vi ser nogle officielle videoer fra serien. Så hvis I lytter hos Amazon, må I gerne være så venlige at lægge nogle flere fotos, informationer eller videoklip ud til os.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.