Ny OnePlus Nord CE 3 Lite 5G sætter rekord med 600 % flere forudbestillinger end forgængeren
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G har fået en vild start på markedet med 600 % flere forudbestillinger end sin forgænger. Det er en historisk rekord i virksomhedens levetid.
Siden den 4. april har det været muligt at forudbestille OnePlus Nord CE 3 Lite 5G , og alene den første uge har den nye smartphone i mellemklassen vist sig at være den hidtil mest succesfulde CE Lite-model. I løbet af blot de første syv dage med forudbestillinger er salget af smartphonen mere end femdoblet sammenlignet med forgængeren OnePlus Nord CE 2 Lite 5G.
"OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er lynhurtigt blevet et kæmpe hit takket være sin førsteklasses teknologi, sit fantastiske kamera og sin ydeevne til en meget overkommelig pris. Ud fra brugerdata ved vi, at OnePlus Nord CE-enhederne tiltrækker mange nye brugere til det populære OnePlus-community og understøtter dermed vores mission om at levere teknologi i topklasse til et bredt publikum," siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus Danmark.
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G får man et Qualcomm Snapdragon 695 5G-chipsæt, et 108-megapixel kamera og et langtidsholdbart 5000 mAh-batteri med 67W SUPERVOOC ultrahurtig opladning. Læs mere herunder.
Priser og tilgængelighed
Prisen for OnePlus Nord CE 3 Lite 5G 8GB+128GB er 2.499 kr. i begge farvevarianter. OnePlus Nord Buds 2 8GB+128GB koster 549 kr. også i begge farvevarianter.
Sådan er OnePlus Nord CE 3 Lite 5G
108 MP kamera, stor skærm og masser af batteri
OnePlus Nord CE Lite 5G er drevet af et stort batteri på 5000 mAh, som masser af batterilevetid. Det går stærkt med opladningen, for batteriet kommer med 67W SUPERVOOC Endurance Edition, der giver mulighed for at oplade batteriet til 80 pct. på 30 minutter. 67W SUPERVOOC Endurance Edition arbejder for at øge batteriets levetid og batteriets tilstand på lang sigt, så man kan bruge telefonen længere, uden at batteriet forringes. Telefonen er udstyret med 12 sensorer, der overvåger OnePlus Nord CE 3 Lite 5Gs temperatur og forhindrer, at enheden overophedes.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G giver brugerne et opgraderet kamerasystem, og det er den første OnePlus-smartphone med 108 megapixel i hovedkameraet, så brugerne kan indfange detaljerne i ethvert øjeblik. Smartphonen er udstyret med en 3x lossless zoom, så brugerne selv på lang afstand kan fotografere deres motiver klart og tydeligt. Med smartphonens 2 MP dybdeassisterende kamera kan brugerne justere dybden af motivet for at forbedre resultaterne i portrættilstand. For at sikre de allerbedste selfies tilføjer et 16 MP frontkamera og forbedret software flere detaljer til portrætter af mennesker. Brugerne kan også optage videoer med OnePlus Nord CE 3 Lite 5G's slowmotion-tilstand.
Hurtig underholdning på stor skærm
Underholdning udgør en central del af oplevelsen med OnePlus Nord CE 3 Lite 5G. Drevet af dens 6,72 tommer 120 Hz FHD display gør dens 91,4 pct. screen-to-body ratio – altså forholdet mellem skærmen og hele smartphonens krop – det muligt for brugerne at nyde langt mere indhold takket være den store skærm. OnePlus Nord CE 3 Lite 5G har en adaptiv opdateringsfrekvens på 120 Hz, der automatisk skifter opdateringsfrekvensen i forhold til brugsscenariet for at maksimere batteriets effektivitet. For yderligere at forbedre brugeroplevelsen kommer smartphonen desuden med Global DC Dimming; et forstærket system til baggrundsbelysning af skærmen, der giver brugerne mulighed for at se indhold i længere tid i omgivelser med svagt lys, idet øjenbelastningen reduceres.
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er udstyret med et Qualcomm Snapdragon 695 5G-chipsæt, høj billedhastighed samt en længere gameplay. OnePlus Nord CE 3 Lite 5G konverterer intern lagring til op til 8 GB af midlertidig virtuel RAM for en hurtig indlæsning af apps. Ved at arbejde sammen med RAM-styring på serverniveau er smartphonen i stand til at køre applikationer gnidningsløst i baggrunden.
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G kommer desuden forudinstalleret med det opdaterede OxygenOS 13.1, hvilket giver gamere en forhøjet oplevelse og brugervenlighed. Brugere kan hurtigt få adgang til deres spil med Quick Startup, og de kan undgå forstyrrelser med Game Focus Mode aktiveret.
Med hensyn til lydkvalitet og tilbehør leverer OnePlus Nord CE 3 Lite 5G lyd af høj kvalitet med sit dobbelte højttalersystem og et lydniveau, der kan øges med op til 200 pct. Smartphonen kommer derudover også med et 3,5 mm jackstik til dem, der foretrækker kablede høretelefoner.
To farvevarianter og anti-fingeraftryk
OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er designet til at imponere på de mest subtile måder og udstråler en simpel charme. Den fås i de to farvevarianter Pastel Lime og Chromatic Gray og har et klassisk tocirkel-kameralayout på bagsiden. Smartphonen kommer desuden med anti-fingeraftryk og en keramisklignende tekstur. Dens flade design med en 2,8D buet bagside og 8,3 mm tykkelse gør smartphonen behagelig for brugerne at holde i hånden.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.