LGs UltraGear-skærm er enhver gamers vådeste drøm

Image credit: LG

LG har under E3 2019 netop afsløret sin seneste gaming-skærm, LG UltraGear, som har en lynende hurtige responstid på kun ét millisekund – en verdens nyhed inden for IPS gaming-skærme.

LG hævder, at UltraGear er en gamers vådeste drøm, ikke kun fordi den har en responstid på 1ms, men også fordi den har G-Sync og en opdateringshastighed på 144Hz, som kan overclockes til 175Hz.

Denne kombination skulle gøre UltraGear til en ufattelig hurtig og responsiv gaming-skærm. Vi glæder os meget til at få fingre i den.

Nydelige skærme

Panelet benytter Nano IPS-teknologi, som er særligt god til at gengive farver – ifølge LG har den nye skærm en wide color gamut på 98% DCI-P3 – så farvenøjagtigheden er meget høj.

Den understøtter desuden HDR10 (og VESA DisplayHDR 400 på de største modeller) og Nvidia har igennem mere end 300 tests sikret sig, at den via G-Sync-teknologien leverer silkebløde billeder uden tegn på ”screen tearing”.

LG UltraGear kommer i to størrelser: Den første er en 38-tommer model (8GL950G) med buet skærm, et ultra-bredt 21:9 skærmforhold og en opløsning på 3840 x 1600 pixels. Den anden model er på 27-tommer (27GL850) med standard 16:9 skærmforhold og en opløsning på 2560 x 1440 pixels.

Begge skærme kan købes fra juli. Vi kender ikke priserne endnu, men vi kan nok trygt regne med, at de kommer til at ligge i den dyre ende. 

E3 2019 er årets største spilevent. TechRadar rapporterer live fra LA, og giver jer de støreste annonceringer igennem ugen. Fra de episke spiltrailere til chokerende lanceringsdatoer. Følg vore eksperters analyser af keynote-talerne og hvad vi ser på E3-messegulvet.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.