E3 2019: Alt hvad vi forventer at se på dette års Electronic Entertainment Expo

E3 2019
Image Credit: E3 / ESA

E3 starter officielt I næste uge, men vi har allerede fået løftet sløret for nogle af de største nye spil: Over de sidste par uger, har vi hørt en masse rygter om kommende spil, herunder Watch Dogs 3: Legion, som blev lækket til offentligheden.

Selvom lækager lidt ødelægger overraskelsen, får vi stadig masser af nye spil i om meget kort tid. Der går rygter om et nyt Fable-spil, de første detaljer omkring Square Enix’ ambitiøse Avengeers-spil og hvis vi er heldige, får vi måske Microsofts næste konsol at se for første gang. Når den næste Nintendo Direct rammer lander tirsdag morgen, kan vi allerede være rigeligt optagede af nyheder om kommende spil.

Dette skyldes, uanset hvilke ændringer vi får at se de kommende år, at E3 stadig er det største gaming-event i verden. Uanset om det afholdes på et hotel, et stort messecenter eller et eller andet sted i Hollywood, er det industriens største årlige event, hvor gamere fra hele verden flokkes til for at se hvad der kommer til at ske inden for konsoller, håndholdte, PC’er, mobiltelefoner og alt derimellem.

  • Opdatering: Sony PlayStation er måske ikke officielt en del af næste uges E3 2019, men det stopper dem ikke fra tiltrække sig opmærksomhed. I et nyt interview, er PlayStations nye direktør Jim Ryan kommet med endnu flere detaljer omkring firmaets næste konsol, PS5. I et interview med CNET taler Ryan om en række nye funktioner, som Sony har planlagt for PS5, hvilket blandt andet inkluderer en specialdesignet SSD-harddisk som primær lagerenhed, 4K 120Hz gameplay med mulighed for at spille spil i 8K, inklusiv bagudkompabilitet med spil lanceret til PS4.    

Selvom vi ikke spolere nogen overraskelser på forhånd, kan vi måske komme med lidt indsigt og nogle forudsigelser i forhold til hvilke spil vi får at se under årets show.

Hvornår E3 2019?

Officielt starter 2019 Electronic Entertainment Expo (E3 2019) på tirsdag d. 11. Juni og slutter torsdag d. 13. juni. Disse datoer gælder dog kun en del af showet, som afholdes inde i Los Angeles Convention Center.

I virkeligheden starter showet officielt med det første store E3 2019 event, EA Play kick-off, som løber af staben d. 7. juni på Hollywood Palladium. Selvom EA har fortalt os, at de ikke agter at komme med nogen keynote-tale, er det denne fredag vi først får mulighed for at se udgiverens kommende spil, samt får mere vished om spil der vil udkomme inden for det næste år eller to.

Imellem EA Play om fredagen og åbningsshowet på messegulvet tirsdag morgen, kan du desuden forvente at se presseevents fra Microsoft søndag aften, imens der også er en chance for at Bethesda, Square Enix, Ubisoft og Nintendo annoncerer, at de vil komme med keynotes.

Vi har folk i Los Angeles fra fredag til torsdag og rapporterer live fra begivenhederne.

EA på E3 2019

FIFA 19 (Image Credit: EA)

FIFA 19 (Image Credit: EA)

Keynote: EA Play livesendingen starter kl 21.15 PST og fans med billetter er velkomne til at  tilslutte sig EA Play I Hollywood Palladium lørdag d. 8. juni.

EA førte i starten an og fremlagde tidligt sine planer for EA 2019 på deres hjemmeside. Her kan man læse, at EA vil afholde sit årlige EA Play-event d. 8. juni, hvorefter der vil blive uddelt gratis billetter.

Hvad kan vi så forvente os af EAs livesending? Udover den traditionelle keynite, vil EA lave individuelle sessions til hvert af sine franchises. Her er den komplette liste, som TechRadar fik tilsendt:

9:15am: Countdown to EA PLAY

9:30am:Star WarsJedi: Fallen Order(Hosted by Greg Miller and Andrea Rene)

10:00am:Apex Legends (Hosted by Alex “Goldenboy” Mendez)

10:30am:Battlefield™V (Hosted by Julia Hardy and Adam Freeman (EA))

11:00am:FIFA 20 (Hosted by Alex “Goldenboy” Mendez)

11:30am:Madden NFL  20 (Hosted by Adam Rank)

12:00pm:The Sims4 (Hosted by Andrea Rene)

Så hvad kommer der ske på selve messen? Ifølge en pressemeddelelse fra EA omkring hvilke spil de vil vise frem på E3 2019, vil Star Wars Jedi: Fallen Order fra Respawn Entertainment helt sikkert være der. Det er meget sandsynligt, at vi hører mere om en udvidelse til Titanfall-universet – enten et ekstra spin off eller Titanfall 3– eller måske planer om at udvide deres succesfulde battle royale-spil, Apex Legends.

Derudover forventer vi at EA vil annoncere de næste versioner af Madden, FIFA, NHL og NBA Live-serierne og måske endnu en udvidelse til The Sims 4

Mindre sandsynligt, men stadig muligt, er det, at vi får nye spil at se fra EAs DICE-studie – udviklerne bag Battlefield og Star Wars Battlefront-spillene, som stadig mangler at annoncere et projekt for 2019, såvel som projekter fra PopCap (kendt fra Plants vs. Zombies) og Ghost Games, det nye studie bag Need for Speed-serien.

Sidst men ikke mindst viste BioWare en teaser trailer fra Dragon Age 4 under sidste års Game Awards, og selvom det næppe sker, kunne det være rart at høre mere om dette til EAs event.

Square Enix på E3 2019

Final Fantasy VII (Image Credit: Square Enix)

Final Fantasy VII (Image Credit: Square Enix)

Keynote: Mandag d. 10. juni kl. 18.00 PT / 21.00 ET

Efter lanceringen af det længeventede Kingdom Hearts 3 i starten af januar, har Square Enix været ganske stille. Det det ser ud til at ændre sig under E3. Takket være et Tweet, som blev lagt op via twitter-profilen Marvel Avengers sidst i maj, ved vi, at vi kommer til at se Chrystal Dynamics spil til showert, sammen med et Final Fantasy VII Remake, som også blev vist frem til Sonys sidste State of Play-event.

Vi ved desuden, at Square Enix arbejder på Dragon Quest Builders 2 til Nintendo Switch, eftersom det blev annonceret under Nintendo Direct tidligere på året, sammen med Dragon Quest XI S: Echoes of an Elusive Age - Definitive Edition.

Udover disse er det også sandsynligt, at vi hører mere om næste episode i serien Life is Strange 2, såvel som mere DLC til Kingdom Hearts III. Square Enix bruger måske også deres presseevent til at tale om Just Cause 4 og Oninaki

Er det så for tidligt at tale om Final Fantasy 16? Ja, ja det er det.

Microsoft på E3 2019

Halo Infinite (Image Credit: 343 Industries)

Halo Infinite (Image Credit: 343 Industries)

Keynote: Søndag d. 9. Juni klokken 13.00 PST, 16.00 EST og 21.00 BST.

Som det ser ud lige nu, er Microsoft den eneste af de tre konsolproducenter, som helt sikkert er at finde på E3 2019. Det giver Microsoft en fordel, hvis de vælger at afsløre deres næste Xbox med kodenavnet Project Scarlett, hvilket kan være grunden til at Sonys helt vælger at holde sig væk.

Selvom vi ikke er sikre på hvad Microsoft vil vise os, når det kommer til hardware, hører vi nok mere om XCloud, Microsofts nye streaming-tjeneste og nye opdateringer til Xbox Game Pass-abonnementstjenesten, som er vokset støt inden for de sidste 12 måneder. 

Mindre sandsynligt er det, at Microsoft vil fremvise HoloLens 2 på samme måde, som de gjorde for få år siden, hvor det blev vist frem sammen med en demo af Halo 5: Guardians, men det kommer næppe til at ske igen.

I forhold til spil forudser vi, at Microsofts private studier vil være bredt repræsenteret og vise nyt indhold frem fra  Gears 5,Halo Infinite og som altid et nyt Forza-spil.

Sidste år annoncerede Microsoft opkøbet af flere nye studier, herunder The Initiative, Undead Labs, Playground Games, Ninja Theory og Compulsion Games, så forhåbentlig får vi også at se, hvad disse arbejder på.

Bethesda på E3 2019

Elder Scrolls VI (Image Credit: Bethesda)

Elder Scrolls VI (Image Credit: Bethesda)

Keynote: Søndag d. 9. juni klokken 17.30 PT

Til trods for Sonys planer ved vi nu, at Bethesda vil afholde sit event på E3 2019, på nogenlunde samme tidspunkt som sidste års event. Her kan vi forvente at blive klogere på udvikleren/udgiverens nye titler. Men hvad kan vi så forvente at høre mere om?

Det er næsten sikkert som amen i kirken, at vi får opdateringer om legendariske titler somThe Elder Scrolls Onlineog Fallout 76, to af udviklerens til dato største MMO-titler, såvel som det tidligere Doom Eternal fra partneren iD Software.

Vi håber også at blive klogere på Bethesdas free-to-play og mobile spil som Elder Scrolls Blades, der udkommer senere på året og The Elder Scrolls: Legends, et gratis kortspil i samme stil som Heartstone.

Desværre bliver de af os, som regner med at se nye trailere fra det længeventede næste kapitel i Elder Scrolls-serien, Elder Scrolls VI, samt Bethesdas ambitiøse sci-fi project, Starfield, nok skuffede. Executive producer for Bethesda Game Studios, Todd Howard fortalte under PAX East, at det endnu er for tidligt at tale om disse spil og bad alle om at være tålmodige.

Sony på E3 2019

Keynote time:N/A

Beklager venner. Sony dropper dette års E3-messe og har sagt, at de i stedet vil finde en anden lejlighed til at vise spil og hardware frem på et senere tidspunkt. Når det er sagt, skal vi ikke udelukke endnu et State of Play-event, i stil med det Sony afholdt tilbage i marts. Sker det ikke, må vi bare vente med at høre mere om The Last of Us Part II, Death Stranding og Ghost of Tsushima.

Ubisoft på E3 2019

Beyond Good & Evil 2 (Image Credit: Ubisoft)

Beyond Good & Evil 2 (Image Credit: Ubisoft)

Keynote: Mandag d. 10. juni klokken 13.00 PT 

Ubisoft er helt sikkert tilbage på dette års E3. Udvikleren og udgiveren har en masse på tapetet i 2019, herunder Tom Clancy’s The Division 2 og Trials Rising – begge spil der udkom i februar-marts, men har ikke sagt hvad der kommer senere på året.

Det spil vi er mest spændt på at høre mere om, er Skull and Bones, piratspillet med fokus på store søslag, som lader til at være faklen videre fra Assassin’s Creed IV: Black Flag.

Ubisoft har ikke oplyst om nogen lanceringsdato for spillet, men det er sandsynligt, at den slags gemmes til deres E3 2019 keynote.

Det er også sandsynligt, at vi får mere at vide om Beyond Good and Evil 2 og måske får lov at se det første gameplay-materiale under Ubisofts keynote… men det er måske bare ønsketænkning.

Udover disse to spil har vi hørt rygter om, at Microsoft vil annoncere tre til fire nye AAA-titler imellem marts 2019 og marts 2020, men vi kan kun gætte på hvad der kommer til at ske. Det eneste franchise som vi med garanti ikke kommer til at se, er Assassins Creed-spillene, da Ubisoft allerede har udtalt, at de dropper et nyt spil i 2019

PC Gaming Show på E3 2019

PC Gaming Show (Image Credit: PC Gamer)

PC Gaming Show (Image Credit: PC Gamer)

Keynote: Mandag d. 10. juni klokken 10.00 PT

Hvis du er PC gamer, bør du ikke gå glip af det store PC Gaming Show, som for femte gang er tilbage på messen.

Vi ved ikke helt hvad der kommer til at ske under det to timer lange event, men hvis det minder om de forrige år, vil der være en række indie-spil, som ellers ikke får taletid på de store messer samt hardware-annonceringer.

Folk derhjemme kan kigge med via twitch.tv/pcgamer, eller via Facebookog YouTube.

Nintendo på E3 2019

Animal Crossing (Image Credit: Nintendo)

Animal Crossing (Image Credit: Nintendo)

Keynote: Tirsdag d. 11. juni klokken 9.00 PT

Selvom Sony ikke er tilstede under årets messe, vil Nintendo stadig være plads – først digitalt i kraft af Nintendo Direct, hvilket plejer at foregå tirsdag morgen og derefter fysisk, når de byder velkommen i West Hall.

Med hensyn til hvilke spil Nintendo vil tage med i år, har firmaet sagt, at vi kommer tila t høre mere om Pokemon Sword and Shield, der udkommer i slutningen af 2019, samt Link’s Awakening Remake og Mario Maker 2.

Vi håber desuden at høre mere om Animal Crossing til Nintendo Switch, som blev annonceret i 2018 og forventes lanceret i 2019, men det er ikke sikkert, at vi kommer til at fange Tim Nook på årets messe.

Udover disse primære titler, ved vi at Nintendo også arbejder på Luigi’s Mansion 3 og Fire Emblem Three Houses. Det sidste skulle udkomme til august, med mindre det er blevet forsinket. Nintendo kan også bruge tid på at vise deres næste Super Smash Bros. Ultimate DLC character pack. Vi bliver snart klogere.

Devolver Digital på E3 2019

Keynote: De kommer, men vi ved endnu ikke hvornår.

Sidst men ikke mindst har vi Devolver Digital, som via Twitter har bekræftet deres deltagelse og at de vil vise en på forhånd optaget keynote, som måske vil inkludere den fiktive direktør Nina Struthers. Forvent at det bliver lige så skørt som sidste år.

Google på E3 2019

Keynote: Teknisk set er det ikke en keynote men den første udgave af Stadia Connect blev vist d. 6. juni klokken 9.00 PDT.

Selvom det teknisk set ikke er en del af E3, idet de ikke har indgået partnerskab med ESA, har Google vist, at de ønsker at være en del af det store show, ved at lægge deres Google Stadia-annoncering før den officielle åbning.

I en 25-minutter lang præsentation afholdt d. 6. juni gav Google Stadia boss (og tidligere Microsoft VP) Phil Harrison os de første detaljer omkring den nye streaming-tjeneste, som kommer senere på året. Stadia kommer til at koste 69 kroner om måneden og giver ubegrænset adgang til spil-streaming i 4K HDR med 60fps. Du kan spille på dit tv med Chromecast Ultra, eller din laptop eller stationære i en Chrome browser. Du kommer også til at kunne spille på din telefon… så længe du ejer en Google Pixel-telefon.

Vil du vide mere om Googles nye ambitiøse spilprojekt? Vi har alle detaljerne i vores komplette Google Stadia-guide.

Nick Pino

Nick Pino is Managing Editor, TV and AV for TechRadar's sister site, Tom's Guide. Previously, he was the Senior Editor of Home Entertainment at TechRadar, covering TVs, headphones, speakers, video games, VR and streaming devices. He's also written for GamesRadar+, Official Xbox Magazine, PC Gamer and other outlets over the last decade, and he has a degree in computer science he's not using if anyone wants it.