Et dokument med produktoversigten til Asus´nye Z390 motherboard afslører, at Intels kommende Z390 CPU er ved at være klar til at blive lanceret.
Den nye processor vil bringe Asus' high-end motherboard op på højde med de nyligt opdaterede B- og H motherboard-serier med understøttelse af Intels nyeste 8.-generations processorer med hexa-core design. Det forventes også - som Tom’s Hardware skriver - at disse motherboards vil understøtte octa-core, 8. generation Coffee Lake S processorer.
Ifølge de lækkede dokumenter er der mindst 19 motherboards med de nye CPU'er under planlægning, inklusive udgaver fra firmaets serier Prime, Republic of Gamers (ROG) og The Ultimate Force (TUF).
(OBS. nogle links kan være på engelsk)
Lækket lineup
Højdepunkter i ROG-serien inkluderer seks udgaver af Asus’ ROG Maximus XI serie i standard ATX-design med mulighed for overclocking (Maximus XI Apex) og vandkøling (Maximus XI Extreme og Maximus XI Formula). Der ser dog ikke ud til at komme micro-ATX eller mini-ITX udgaver.
ROG Strix-serien henvender sig til mainstream gamere og inkluderer det eneste mini-ITX board i Asus' Z390-lineup. TUF-serien ser dog ud til at komme med flere forbindelsesmuligheder og porte i ATX og micro-ATX udgaverne.
Til almindelige brugere kommer Asus' Prime-serien i ATX og micro-ATX udgaver, der ikke har de ekstra features som de ovennævnte versioner har - såsom indbygget Bluetooth og WiFi. Dette er selvfølgelig fint for brugere, der ønsker at benytte deres egen trådløse komponenter.
Der er usikkerhed om, hvornår disse motherboards rammer markedet, for slet ikke at tale om Intels otte-kerne processorer, som højst sandsynligt kommer på samme tid. Men der er nu kraftige tegn på, at det ikke varer længe.
- Her er de bedste grafikkort, vi har testet i år