Kode afslører, at Microsofts Surface Phone formentlig er en 2-i-1 smartphone.
Vender Windows-mobilen tilbage?
Rygterne om en Microsoft Surface Phone har været sparsomme bortset fra en enkelt læk i ny og næ, men nu får vi en bedre idé om, hvad en Andromeda OS-mobil muligvis har af funktioner.
Surface Phone kommer formentlig som en foldbar mobil med fem forskellige preset-indstillinger. Det viser i hvert fald kode, som PhoneArena er kommet i besiddelse af. Det fraviger ikke så meget fra tidligere rygter, da vi allerede har hørt, at en kommende Surface Phone skulle ligne en mini-bærbar, men de nye rygter skiller sig alligevel lidt ud. Det ser ud til, at mobilen har forskellig funktionalitet, afhængig af, hvordan man vender den. Og det er en langt mere kompleks teknik end tilsvarende set hos konkurrerende foldbare smartphones fra eksempelvis ZTE Axon M.
Men hvordan vil denne funktion skifte ved forskellige konfigurationer? Kan man bruge Excel på mobilen? Hvordan vil tastaturet se ud i den "bærbare" funktion? Hvis skærmen fylder det hele, vil Microsoft så implementere en fingeraftryks-aflæser "under" skærmen, som vi regner med, at Samsung vil gøre med deres Galaxy S10? Vi kan simpelthen ikke svare på det endnu.
Ikke nok med det. Ifølge de nye rygter så kommer Surface Phone med Snapdragon 1000-processor, og fordi den kommende Qualcomm-processor skal konkurrere med de bedste fra Intel, så vil Surface Phone potentielt være i stand til at udkonkurrere de fleste flagskib - også selv om den kommer med en Qualcomm Snapdragon 845-processor.
Et kig på fremtiden
Windows Phone 8 var en fiasko. Ikke fordi den ikke havde kræfter nok, men fordi der simpelthen ikke var app's nok. Så det bliver interessant at se, hvordan Microsoft vil tackle den udfordring - også selv om det måske bliver en udgave af Windows 10.
Men på den anden side; hvis det passer, at den kommer med en Snapdragon 1000, så er den muligvis hurtig nok til at kunne afvikle UWP-apps, hvilket jo betyder, at der vil være app's nok fra starten.
Og hvis den virkelig understøtter UWP og kommer med de specifikationer, som rygterne siger, så kan den være en attraktiv smartphone, som bestemt vil adskille sig fra det som Apple og Samsung leverer.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Det vil dog være afgørende, at prisen ikke bliver sat for højt. Microsoft har masser at bevise på mobilmarkedet, ikke mindst taget i betragtning af, at Samsung højst sandsynligt også kommer med en foldbar mobil. Måske er det en ny trend for 2019?
Bill Thomas (Twitter) is TechRadar's computing editor. They are fat, queer and extremely online. Computers are the devil, but they just happen to be a satanist. If you need to know anything about computing components, PC gaming or the best laptop on the market, don't be afraid to drop them a line on Twitter or through email.