Første kig på Samsung Galaxy S10

Ny Infinity-O-skærm

Hvad er en hands on-anmeldelse?

Tidlig dom

Galaxy S10 er en passende 10-års jubilæumsmodel for Samsung og deres kendte S-serie. Den leverer innovation i kraft af sin nye Infinity-O-skærm, som er så stor, at den flytter frontkameraet op i hjørnet, og sit triple-linsekamera, som tager ultra brede fotos. Den har indbygget fingeraftrykslæser i skærmen, som du vil blive glad for, imens den dens Wireless PowerShare også vil glæde dine venner. Det er store forandringer – men de har også en høj pris.

For

  • +

    Stort skærmareal

  • +

    Indbygget fingeraftrykslæser

  • +

    Wireless PowerShare

Imod

  • -

    Imponerende prishop

  • -

    Bixby-knappen er der stadig

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Samsung Galaxy S10 er designet til at være en telefon, der ændrer det sædvanlige spørgsmål: "Skal jeg virkelig opgradere?" Til et mere potent "Behøver jeg virkelig at opgradere!"

Vores tid med S10 viser, at den gør denne sag klar til trods for et par forbehold.

Det er det 6.1-tommer store Infinity Display, som skal sælge denne telefon. Det introducerer en skærm, der næsten fra kant til kant og strækker sig fra top til bund med pixels der flyder ud over de buede sider – der er ikke plads til tykke kanter på Samsungs flagskibstelefon for 2019.  

Den nye Infinity-O-skærm - også en nyhed i Galaxy S10 Plus og den billigere Galaxy S10e – er så stor, at den har skubbet frontkameraet væk og erstattet det med et lille hulkamera i stedet. 

Alle de vigtige sensorer er gemt væk bag denne levende og lyse Super AMOLED-skærm.

Bag glasset findes desuden den nye ultrasoniske fingeraftrykslæser. Du finder ikke længere en normal fingeraftrykslæser på bagsiden eller andre synlige steder på telefonen. Samsuns har lagt sin sensor – som nu ikke er synlig – på fronten, hvor vi føler, at den hører til.

S10 gør officielt hulkameraet til en tendens, efter at vi først så det på Honor View 20, og fingeraftrykslæsere indbygget i skærmen mere mainstream, efter at de først dukkede op i OnePlus 6T, Huawei Mate 20 Pro og et par Vivo-telefoner. Begge dele skal til, for at opnå få en skærm, der fylder hele 93.1% af fronten af telefonen. 

Maksimal udnyttelse af arealet går igen på Galaxy S10 bagvente triple-linsekamera. Det nye ultra-wide kamera handler om at opfange mere af hvad der er foran dig uden behov for at gå baglæns.

Jovist, LGs telefoner har snakket om ultra-wide kameralinser i årevis, senest med LG V40, men Samsungs kameraer har fungeret bedre under dårlige lysforhold. Funktionen er endelig havnet i en flagskibstelefon, som du vil have.

Galaxy S10 har desuden funktioner som alle kan få. Dens nye Wireless PowerSHare-funktion lader dig bruge bagsiden af S10 som en Qi-oplader for en anden telefon eller de nye Galaxy Buds og kopierer ideen om omvendt trådløs opladning fra Huawei Mate 20 Pro, en telefon som ikke er bredt tilgængelig i visse territorier herunder USA.

Galaxy S10 er en smeltedigel af alle de populære funktioner fra andre telefoner, her pakket ned i en enkelt telefon, imens Samsung propper så mange nye funktioner ind i telefonen som muligt – hurtigere Wi-Fi 6 og HDR10+ er begge nyheder i smartphones. Og det er hvad Samsung er bedst til.

Der er dog en hage eller to ved Samsungs plan om at få alle til at opgradere til denne nye telefon. S10 er dyr – endnu dyrere end sidste års Galaxy S9, til trods for at den repræsenterer en bedre værdi til prisen i forhold til iPhone XS, som er dyrere og har en mindre skærm på 5.8 tommer.

Så er der det faktuk, at Samsungs største konkurrent i 2019 kan være Samsung selv.

Galaxy S10e er billigere og næsten lige så god, imens Galaxy S10 Plus er telefonen du skal vælge, hvis du kan håndtere den højere pris og større skærm – for slet ikke at nævne Galaxy S10 5G og den foldbare Galaxy Fold, som de tidlige tilsluttere nok er mere interessere i trods den højere pris.

Samsung Galaxy S10 markerer et årti med Galaxy S-telefoner og imens de sidste par år ikke har budt på megen innovation, fra de mest populære smartphone-brands, herunder Samsung (Bixby og AR EMoji tæller ikke), så har S10 nok nyt at byde på, til at friste til en opgradering. Vi tester stadig kameraet, ydelsen og batterilevetiden, men det ser allerede ud til at være en af de bedste smartphones i 2019.

Samsung Galaxy S10 lanceringsdato og pris

Samsung Galaxy S10 sættes til salg fra fredag d. 8. marts, hvilket er en uge tidligere end sidste års telefon. Den blev officielt afsløret d. 20. februar og der blev straks åbnet op for forudbestillinger i nogle lande. 

I Danmark begynder forsalget i morgen d. 21. februar. Vejledende pris bliver 7.199 kroner. Forudbestiller du, vil du i nogle lande få de trådløse Galaxy Buds med gratis.

Skærm

Samsung Galaxy S10 specs

Vægt: 157g
Dimensioner: 149.9 x 70.4 x 7.8mm
OS: Android 9
Skærmstørrelse: 6.1-inch
Opløsning: QHD+
CPU: Octa-core chipset
RAM: 8GB
Lagerplads: 128/512GB
Batteri: 3,400mAh
Bagsidekamera: 16MP + 12MP + 12MP
Frontkamera: 10MP    

Samsungs skærme er så gode, at ”vores konkurrenter også bruger dem”, fortalte Samsungs brand-manager Paul Guzek TechRadar – et alt for tydeligt skud mod Apple. Det er svært at være uenig.

Faktisk ser Galaxy S10s 6.1-tommer Super AMOLED-skærm bedre ud end noget Samsungs sælger til sine rivaler. Den har elegante buede kanter, med pixels der flyder ud over siderne, mere smæk på lysstyrken, så du bedre kan se på den udendørs, og HDR10+-understøttelse for overlegen kontrast og farvegengivelse.

Det nye Infinity-O-display skiller sig ud – hvilket er både godt og skidt. Samsung har med held undgået hakket i toppen af sine flagskibstelefoner, men har i stedet skåret et hul i højre hjørne af toppen af skærmen, hvori de har indlagt det frontvendte kamerra – som vi så det på Honor View 20.

Forstyrrer et hulkamera mere eller mindre end et hak? Vi må vente med den endelige konklusion til vores fulde anmeldelse af Samsung Galaxy S10, hvor vi har haft telefonen igennem dagligdagens trummerum. En ting vi kan sige allerede er dog, at det giver Samsung mere skærmareal at lege med end nogensinde før.

Lad ikke den større 6.1-tommer skærm skræmme dig. Dimensionerne på S10 er 149.9 x 70.4 x 7.8mm (den vejer 157g), og er derfor kun marginalt bredere end S9, som har en 5.8-tommer skærm, er mærkbart tyndere og lidt lettere. Disse marginale ændringer i højden og bredden skyldes S10s skærmstørrelse, der fylder 93.1% af fronten (sidste år var der tale om 83.6%).

Der er stadig en kant rundt om skærmen, selvom vi siger, at den ikke er stor. Samsungs højttaler i toppen er der stadig, og der er en tynd men synlig kant i bunden; der er mere tale om mindre kant end kantfri. Det faktum at kanten i bunden er bredere end i toppen, er noget man lægger mærke til. Det forstyrrer måske mere end hulkameraet. 

Der er dog meget lidt at være utilfreds med i forhold til den nye skærm – hvis Infinity-O ikke forstyrrer i det daglige, og som nævnt tidligere vil vi opdatere denne anmeldelse, når vi har haft mere tid med S10.

Design

Du bliver næppe specielt overrasket over resten af designet på Samsung Galaxy S10, selvom der er et par få tydelige forbedringer, to gemte overraskelser og en gammel klassiker.

Den tyndere ramme af aluminium er mast sammen af glas, hvor bagsiden fås i flere farver: Glamingo Pink, Prism Black, Prism Blue, Prism White, Canary Yellow og Prism Green. Samsung Galaxy S10 varierer alt efter regionen. I Danmark får vi kun varianterne Prism White og Prism Black.

Der er en minimal kamerabule på bagsiden, som huser triple-linsekameraet, imens den indbyggede omvendte ladefunktion herunder ikke er synlig. Det er et meget strømlinet look i en verden af kamerabuler og fingeraftrykslæsere. 

Vi havde ikke svært ved at aktivere Samsungs Wireless PowerShare-funktion efter at vi slog den til i hurtigindstillingerne. VI placerede vores Galaxy Buds på den nedre del af bagsiden på S10 og hovedtelefonerne begyndte at lade med det samme. Den kunne sågar oplade vores iPhone XS Max.

Samsung kom med to scenarier hvor Wireless PowerShare vil være nyttig: opladnng af en vens telefon eller opladning af dine Galaxy Buds om natten, hvor din telefon med strømkabel tilsluttet bliver til en Qi-oplader. Samsung noterede sig dog, at PowerShare ikke vil fungere, når telefonen har mindre end 30% strøm tilbage.

Matt Swider

Hvad er en hands on-anmeldelse?

”Hands on-anmeldelser” er journalistens førstehåndsindtryk af et produkt og baseret på, at vedkommende har brugt noget tid på dette. Det kan være nogle få øjeblikke eller et par timer. Det vigtige er, at vi personligt har haft mulighed for at røre ved produktet og kan give et indtryk af, hvordan det er i brug, selvom dette stadig er med forbehold. For mere information henviser vi til TechRadar's Reviews Guarantee.