Folketinget skærper beskyttelse mod berygtet spion-program

Spyware
(Foto: Future)

Folketinget øger beskyttelsen mod spionprogrammet Pegasus, som er blevet anvendt til at spionere mod en stribe af europæiske toppolitikere.

Det sker ifølge Finans efter, at blandt andet også Europa-Parlamentet har øget beskyttelsen med Pegasus.

It-chef i Folketingets Administration, Johanne Albjerg, meddeler til avisen, at hun af sikkerhedshensyn ikke vil sige noget konkret om, hvad Folketinget gør for at holde it-systemerne fri for malware.

“Folketinget er bekendt med Pegasus, og vi har anskaffet software til at scanne for, om Pegasus har inficeret telefoner. Vi sikrer desuden, at vores telefoner løbende opdateres til nyeste version,” meddeler hun.

Hertil meddeler Udenrigsministeriet til avisen, at blandt andet Pegasus holder under ‘konstant observation.’ Det rapporterer Computerworld.

Pegasus regnes for at være et af verdens mest effektive - og berygtede - spionprogrammer.

Det frygtede program kan i det skjulte anvendes til at sikre sig fuld adgang til andres telefoner - inklusive kameraer og mikrofon, billeder, apps og alt andet samtidig med, at det er næsten umuligt at spore.

Programmet er så effektivt, at EU mener, at det er en trussel mod vores fundamentale rettigheder til privatliv og vil derfor have det helt forbudt.
Programmet er udviklet af israelske NSO Group. Det skriver Computerworld.

Den berygtede spyware er blevet andet i blandt andet Ungarn, Saudiarabien, Spanien, Frankrig og Uganda.

NSO Group har altid fastholdt, at spyware-programmet er udviklet til at blive anvendt af stater til bekæmpelse af terrorister og forbrydere. Sådan skriver Computerworld.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.