Danske Airofit forbedrer dit åndedræt
Airofit har opdateret deres træningsapparat til åndedrætssystemet, der skal hjælpe alt fra topatleter til helt almindelige mennesker til bedre præstationer, øget modstandskraft og bedre livskvalitet.
Danske Airofit har udviklet et system til at træne åndedrætssystemet og lungerne med. Det består af Airofit lungetræneren og en medfølgende app. Ved at følge et af Airofits forskellige træningsmoduler, er det ifølge Airofit muligt for alle at opnå forbedringer. Inden for sport gælder det f.eks. løb, cykling, triatlon, svømning, crossfit og endda golf. Men det også muligt at opnå forbedringer for folk, som ikke er i træning. De sundhedsmæssige fordele er i følge virksomheden lige så store, og folk, der ikke er i træning kan opnå forbedringer på sundhedsområdet: Bedre søvn, mindre stress og generel velvære. Airofit blev egentlig udviklet for at hjælpe astma- og KOL patienter med at styrke deres åndrætssystem.
Airofit kommer med en træningsapp, som bruges med Airofit åndedrætstræneren. Ideen bag er, at du ved træne lungerne dagligt kan opnå en forbedret lungekapacitet og træne din åndedrætsmuskulatur. Det er ikke noget, ret mange af os tænker på, men ifølge Airofit kan åndedrætsmuskulaturen trænes præcis som alle andre muskelgrupper.
Med træning kan musklerne blive stærkere, hurtigere og mere effektive, og det vil give øge iltindtaget og øge lungekapaciteten, så du både bliver fysisk sundere og får bedre velvære.
Airofit træneren minder om mundstykket, som dykkere bruger. Her kan du justere sværhedsgraden for indånding og udånding, så du skal bruge åndedrætsmusklerne mere, når du træner. Over tid, skal det styrke lungerne og forbedre sundheden. Airofit er forbundet med den tilhørende app, og du kan hele tiden se, hvordan din udvikling er.
Som med mange andre træningsprodukter findes der en gratis version og en betalt-version, som kræver abonnement. I den opdateret, betalte version findes der en masse træningsmoduler, avancerede øvelser og dagligt træningsprogram og du får løbende feedback, så du ved, hvad der er gået godt og hvad du kan forbedre.
Øvelserne er tilpasset til brugerne. Så inden træningen for alvor går i gang, skal du lave en kort test for at tjekke din nuværende lungekapacitet, og så tilpasses træningen herefter.
Uanset, om du ønsker at forbedre kvaliteten af din søvn, lette stress, styrke din generelle sundhed eller øge din performance markant i forskellige sportsdiscipliner, har Premium-abonnementer ifølge Airofit adgang til programmer, der hjælper med at opnå de ønskede forbedringer.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Et abonnement koster 7 USD om måneden (ca. 45 kr.) eller 40 USD (ca. 256 kr.), hvis du betaler for et årsabonnement.
Pris og tilgængelighed
Airofit-apparatet er i butikkerne nu og findes i to versioner:
- Airofit Pro koster 2.699 kroner
- Airofit Active koster 563 kroner
- Airofit abonnement koster 7 USD om måneden eller 40 USD om året
Airofit blev oprindelig udviklet som en behandlingsmulighed for astma-patienter og mennesker med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Det har så sidenhen vist sig, at træning af åndetrætsmuskulaturen og lungerne også har gavnlige effekter på den generelle sundhed hos sunde brugere, og kan forbedre ydelsen hos atleter.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.