Apple MacBook Air (2020) annonceret – den dobbelte ydelse og bedre tastatur

MacBook Air 2020
(Foto: Apple)

Apple har netop annonceret MacBook Air (2020), som den seneste I rækken af tynde og lette bærbare fra Cupertino-selskabet. Arets model byder på samme ydelse, design og byggekvalitet, som vi er blevet vant til fra Apples enheder, men i en langt billigere pakke sammenlignet med MacBook Pro. Selvom lanceringen af Macbook Air (2020) kommer lidt ud af det blå, havde mange af os håbet på en ny version af maskinen i år, især med tanke på hvor godt vi syntes om MacBook Air (2019). Den nye MacBook Air (2020) har den dobbelte ydelse, dobbelte lagerplads og det nye og forbedrede tastatur, Magic Keyboard – og retter dermed op på mange af manglerne ved sidste års model. I USA koster MacBook Air (2020) desuden hele 100 dollars mindre end sidste års model. 

Kort og godt

  • Hvad er det? Nye MacBook Air.
  • Hvornår kan den købes? Den kan købes nu
  • Hvad koster den? 8.999 kroner

MacBook Air (2020), tilgængelighed

Den nye MacBook Air (2020) fås fra 8.999 kroner og endnu mindre med studierabat, og den kan bestilles fra i dag på apple.com og i Apple Store-appen. MacBook Air vil kunne fås i butikkerne i næste uge. Oplysninger om yderligere tekniske specifikationer, specielle konfigurationer og tilbehør findes online på apple.com/dk/mac. Det er dog endnu uvist, om den igangværende coronavirusepidemi kommer til at betyde forsinkelser, især da mange Apple-butikker er lukket grundet COVID-10.

MacBook Air 2020

(Image credit: Apple)

MacBook Air (2020), pris

Som nævnt er der i USA skåret i prisen, så denne kommer under 1.000 dollars. Air-modellerne bliver herved billigere og billigere. I Danmark er priserne dog lidt højere og starter på 8.999 kroner, selvom vi stadig går mod en lavere pris og hurtigere indmad.

Basismodellen har en 10. generation Intel Core i3-prosessor med to kerner, 256 GB lagerplads (en stigning fra 128 GB i sidste års model) og 8GB RAM. Du kan også vælge den dyrere basismodel, som koster fra 11.699 kroner. Her får du en 10. generation Intel Core i5-prosessor på fire kerner, en SSD på 512GB og 8GB RAM. 

Studerende vil stadig få rabat.

MacBook Air (2020), specifikationer

Skærm: 13" Retina med True Tone
CPU: 10. gen Intel Core i3/i5/i7
GPU: Intel Iris Plus
RAM: 8 GB - 16 GB LPDDR4X (3733 MHz)
Lagerplads: 256 GB - 2 TB SSD
Porte: 2 x Thunderbolt 3

Ifølge Apple vil MacBook Air (2020) være op til to gange hurtigere end sidste års model, takket være de nye 10. generationsprocessorer. Selvom Apple ikke er helt klar i spyttet på hvilken slags processor der er tale om, regner vi med, at den billigere i3-model er en Intel Core i3-1000G4, mens i5-modellen er Intel Core i5-1030G7. MacBook Air har en blæserfrit design, hvorfor vi tror, at her er tale om Ice Lake-processorer. 

Interessant nok kan dette betyde, at MacBook Air (2020) være udstyret med helt almindelige processorer fra Intel og ikke specialproducerede CPU’er med højere clock-frekvens, som de ældre MacBoom Air-modeller var udstyret med. Grafikken stammer fra den integrerede GPU (Intel Iris Plus), som Apple hævder vil give en 80% bedre ydelse. Selvom dette ikke er på højde med MacBook Pri,m som har separate grafikkort, betyder det stadig, at MacBook Air vil være bedre til eksempelvis videoredigering.

MacBook Air (2020), design

Selvom designet på den nye laptop er stort set uændret, får vi nu samme Magic Keyboard i Air-serien, som også fandt vej til 16-tommerudgaven af MacBook Pro sidste år.

Det nye tastatur er bygget på det såkaldte saksedesign, og burde eliminere problemerne med det gamle ”butterfly”-tastatur. Det nye tastatur har en vandring på en hel millimeter, hvilket giver en bedre skriveoplevelse. Piletasterne er nu formet som et omvendt T, ligesom på PC-tastaturerne, hvilket er mere intuitivt.

Kabinettet på MacBook Air (2020) er fræset ud af 100% genanvendt aluminium, og fås i tre farver: space grey, guld og sølv. Thunderbolt 3-portene kan drive en ekstern skærm på op til 6k, hvilket er nyt for MacBook Air-serien.

TOPICS
Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.