3 indleder højttaler-samarbejde
Teleselskabet 3 har indgået et samarbejde med højttalerproducenten Harman
Teleselskabet 3 har indgået et samarbejde med højttalerproducenten Harman om at forhandle tre modeller fra brandet Harman Kardons serie ’Citation’, der giver kræsne lyttere den ultimative kombination af kvalitetslyd, innovativ teknologi og rendyrket skandinavisk design.
- De bedste bluetooth-højttalere i 2021
- Dansk musik tilbage på YouTube
- Nyt lovforslag: Tech-giganter skal betale for nyheder og musik
”Vi gør os umage for at ramme en god balance i vores tilbehørssortiment, så der er noget for enhver smag og budget. Men vi ved også, at vores kunder er vilde med musik og ekstremt kvalitetsbevidste, når det gælder lyd og design, og derfor er samarbejdet med Harman lidt af et scoop. Det er simpelthen højttalere, der skal opleves,” siger Jesper Bennike, direktør for 3’s privatmarked.
3 forhandler ’Citation One’, ’Citation 200’ og ’Citation 300’, der alle er designet med Harman Kardons industrielle signaturlook. Højttalerne kan både stå alene, tilkobles hinanden for at skabe en stereoeffekt, eller placeres forskellige steder i hjemmet, så man får en komplet, sammenhængende lydoplevelse. Alle tre højttalere er trådløse, har wi-fi, stemmestyring med Google Assistant og indbygget Chromecast, og ’Citation One’ og ’Citation 200’ kommer også med AirPlay 2.
3 forhandler højttalerne ’Citation One’ og ’Citation 200’ i sort og grå samt ’Citation 300’ i sort. ’Citation One’ fås til 1.680 kr., mens ’Citation 200’ og ’Citation 300’ står til 3.000 kr.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.