Nyt lovforslag: Tech-giganter skal betale for nyheder og musik

Social media logos on an Apple iPhone
(Foto: Getty Images)

Tech-giganter som Google og Facebook skal fremover betale for de nyheder og den musik, som deles på deres platforme.

Sådan lyder et nyt lovforslag for kulturminister Joy Mogensen, der arbejder på at  sikre, at danske kunstnere får betaling for deres indhold.

Lovforslaget fremsættes i dag fredag 26. marts, skriver Computerworld.

"Medierne spiller en central rolle i vores demokrati og sikrer, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag. Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Lovforslaget ligger op til, at aktørerne der ligger inde med rettighederne, eksempelvis musikere eller nyhedsmedier, får en udgiverrettighed, så det er op til dem selv at bestemme, hvem der må benytte deres indhold.

I praksis vil det betyde, at Google, Facebook eller andre skal have samtykke fra en presseudgiver før, at de må anvende materialet online.

Kulturministeriet går ikke i detaljer i forhold til, hvor grænsen for brug går, da det stadig vil være muligt for tech-giganterne at linke til artikler.

Lovforslaget sker i kølvandet på det nye EU-direktiv, der giver mediehuse ret til at forhandler aftaler med teknologi-giganterne.

I løbet af 2020 blev kulturministeren tvunget på banen herhjemme, da en strid mellem Youtube og danske musikere udviklede sig til en konflikt.

Her var det Google-ejede Youtubes ambition, at de danske kunstnere skulle modtage endnu færre penge for det musik, Youtube distribuerede.

Dette er også et emne, som ministeren adresserer i det nye lovforslag.

"Regeringen indfører også regler, der betyder, at tjenester som YouTube skal betale til kunstnerne, når de bruger deres indhold. Det er et andet vigtigt skridt i reguleringen af tech-giganter,” siger hun ifølge Computerworld.

  • Glubende streaming-sult i Danmark
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.

TOPICS