Nyt bilmærke indtager Europa
Det kinesiske bilmærke Changan vil indtage Danmark resten af EU og lancerer sin første model i Europa: Den fuldelektriske SUV Changan Deepal S07
Den kinesiske bilgigant Changan, en af de fire største bilproducenter i Kina, gør sin entré på det europæiske marked, herunder Danmark. Med fokus på elektriske køretøjer og et mål om at levere ny teknologi og design, vil Changan prøve at erobre de europæiske bilkøberes hjerter.
Lancerer fuldelektrisk SUV
Changan lancerer sin første model i Europa, den fuldelektriske SUV Changan Deepal S07, i fjerde kvartal af 2024. Changan Deepal S07 er udviklet i bilproducentens italienske designcenter med fokus på de europæiske forbrugeres behov. Bilerne kombinerer praktisk design med avanceret, brugervenlig teknologi for at imødekomme forbrugernes krav.
I første omgang vil bilproducenten træde ind på det danske, norske, tyske og hollandske marked i 2024. Changan har etableret datterselskaber i Tyskland og Holland i september i år.
Changan planlægger at udvide til det schweiziske, svenske og finske marked i starten af 2025, efterfulgt af det britiske marked i juli 2025. I 2026 er målet at ekspandere til Spanien og Italien. Denne gradvise ekspansion er i tråd med Changans mål om at etablere sig på alle større europæiske markeder inden 2028.
Målrettet til europæiske forbrugere
I de kommende år vil Changan udvide sin portefølje med flere modeller fra Changans andre bilmærker. Changan er en af de fire største bilkoncerner i Kina med 40 års erfaring inden for bilproduktion. Siden 1984 har Changan produceret personbiler, pickup-trucks og lette erhvervskøretøjer, og beskæftiger i dag omkring 72.000 mennesker globalt. Changan har sine egne mærker som Changan brand, DEEPAL, AVATR, samt joint venture-mærker som Changan Ford, Changan Mazda og JMC. Changan opererer globalt og eksporterer produkter til over 60 lande og regioner. I april 2024 havde Changans kinesiske mærker solgt mere end 26,33 millioner køretøjer.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.