Hvorfor du kan stole på TechRadar
Bedømmelse
Samsung Galaxy Tab S3 er – indtil videre – den bedste Android-tablet, og den er designet til en lang levetid med sin 2-i-1 S Pen og et rapt tastatur, en enestående smuk HDR-understøttende skærm og fire solide stereohøjttalere.
iPad Pro har mødt sit match, når det kommer til reel værdi. Samsung matcher alle Apples kæmpe hardware-funktioner - og inkluderer tilmed gratis S Pen stylus. Du skal godt nok betale ekstra for et tastatur, men det er i det mindste billigere end Apples - og så kan det foldes over både for- og bagside, så det dækker helt tablet'en. Med microSD card slot når Samsung toppen.
Men iPad har byder stadig på en bedre software og en app-support udover det sædvanlige. Selvom Android Nougat og TouchWiz har lukket hullet, er multitasking på en tablet simpelthen ikke nok til arbejdsrelateret brug. Til stort set samme pris vil man kunne tage med en lidt tykkere pc med hjem ...
Det er den bedste Android-tablet idag, men vær opmærksom på, at denne 2-in-1-tablet først og fremmest dækker behovet for underholdning frem for arbejdsrelaterede opgaver.
Hvem er den til?
Du er på udkig efter den bedste tablet – og kun Android. Det er stort set Samsung Galaxy Tab S3s målgruppe. Den har et fintunet design, kraftfulde AV-funktioner og avancerede tabletspecifikationer, selvom de er taget fra mange 2016-smartphones. Den er fremtidssikret med sin HDR-understøttende skærm, men du skal - indtil videre – kunne leve med det meget begrænset HDR-videoindhold, der er på markedet lige nu.
Skal jeg købe den?
Du betaler mange penge for morgendagens funktioner. Nogle kan simpelthen ikke bruges i dag. Når det er sagt, hvis du er en early mover, der gerne er en tand foran andre, og ser film på HDR-skærm af og til, er det en fantastisk tablet. Tastaturet giver dig mulighed for at være produktiv, hvis du kan sætte dit arbejdstempo ned i mødet med Androids multitasking-niveau.