Hvorfor du kan stole på TechRadar
Det bør ikke komme som en overraskelse, at Surface Pro 6 kan mere og er kraftigere 2017-udgaven. Meget af denne ny fundne kraft stammer fra introduktionen af quad-core-processorer, takket være Intels ottende generation af Kaby Lake Refresh-processorer, som blev lanceret i 2018.
Den visuelle del har naturligvis ikke ændret sig så meget, da Surface Pro 6 benytter samme grafiksystem som før, hvilket kan ses fra specifikationslisten.
Her ses hvordan Surface Pro 6 klarede sig med vores udvalg af benchmark-værktøjer:
3DMark: Ville slet ikke køre
Cinebench CPU: 568 points; Graphics: 52 fps
Geekbench 4 Single-Core: 4,234; Multi-Core: 13,905
PCMark 8 (Home Test): 3,062
PCMark 8 Battery Life: 4 timer og 0 minutter
TechRadar Battery Life Test: 8 timer and 45 minutter
Vi har dog bemærket nogle markante forbedringer ved batterilevetiden og multi-core-ydelsen, hvilket påvirker levetiden på tabletten samt video endocing samt andre processortunge opgaver.
Generelt set passer strømprofilen på Surface Por 6 godt til studerende og andre kreative typer. Du kan sågar få mange timer ud af denne laptop, hvis du bruger den til spil som Heartstone eller Candy Crush. Men forvent ikke at den kan kværne igennem komplekse renderingsprogrammer, encoding-programmer eller komplicerede regneark med oceaner af data.
Til sammenligning: iPad Pro 12.9 (2017) med Apples A10X Fusion-processor opnåede en karakter på 9,343 points i multi-core Geekbench 4-processortesten. Dette er sammenligneligt med sidste års processorer i bærbare, men meget er sket siden, og Apple har sidenhen lanceret deres iPad Pro 2018, som er hurtigere med sin A12X Fusion-processor.
Når det er sagt, har det altid være lidt som at sammenligne æbler og pærer, idet de to platforme kører på vidt forskellige styresystemer og hvor mange opgaver deres respektive processorer kan klare ad gangen. Uden ægte multitasking, færre samtidig opgaver og åben app-styring på iPad Pro, er den knap så alsidig som Surface Pro.
Batterilevetid
Microsoft har formået at forbedre levetiden på Surface Pro 6 betragteligt, især når det kommer til afspilning af video. Sammenligner vi resultaterne fra den simulerede PCMark 8 test, er billedet dog det samme.
Vi fandt dog, at vi fik en time og 47 minutter mere – næsten en forskel på to timer – i vores videotest på Surface Pro 6. Det er virkelig imponerende. Som de to tal afslører, vil du se en væsentlig forskel i den tid der går fra du får behov for at opsøge en stikkontakt igen i forhold til sidste års model.
Vi bevidnede, at iPad Pro 12.9 nåede sine oplyste 10 timers batterilevetid på daglig basis, især under afspilning af video men også under almindeligt brug. Surface Pro 6 er derfor ikke helt på samme niveau, hvilket var forventet. Versionen af iOS på iPad Pro blev specifikt designet og udviklet til enheden, hvorimod Windows 10 blev udviklet til et stort udvalg af enheder og derfor ikke er helt så optimeret til de enkelte.
Software og funktioner
Ligesom det var tilfældet med Surface Laptop 2, er der ikke meget noget unik software eller funktioner på Surface Pro 6, hvilket kan ses som et tveægget sværd. Det gode ved det? Der er overhovedet ingen bloatware på enheden, da den kommer direkte fra Microsoft.
En anden god ting er ansigtsgenkendelsen i Windows Hello, som bruger tablettens infrarøde kamera ved siden af webcammet. Det er hurtigt og præcist. Vi når dårligt at fjerne tabletten fra sit Type Cover, før vi er logget ind i Windows 10.
Den dårlige ved det? Der er ingen unikke funktioner eller software. Hvis det er på denne tablet, kan du også få det til enhver anden Windows 10 tablet.
Endelig dom
Surface Pro 6 er naturligvis Microsofts bedste tablet til dato, men vi undrer os ærlig talt over hvorfor den blev tildelt et nummer, når vi ser på hvor lidt der er ændret i forhold til sidste års model. Microsoft var vedholdende sidste år og var imod at sætte et 5-tal for enden, idet de ikke mente, at den fortjente dette.
Nu springer vi så helt femmeren over, trods færre forbedringer og unikke funktioner. I stort set enhver anden sammenhæng ville dette kunne undskyldes som marketingpladder, men på grund af Mirosofts tidligere udtalelser er det svært at ignorere.
For at fortjene et nummer, eller sågar skippe et helt, havde vi forventet mere drastiske forbedringer ved designet: en skarpere skærm, måske nye og tidssvarende porte som ikke er proprietære, en skarpere prissætning som inkluderede alt tilbehør havde været fint.
I stedet er Surface Pro 6 blot en hurtigere sortere tablet med bedre batterilevetid… og det er sådan set det. Det er helt sikkert et bedre produkt end sidste års udgave, men kun med en knivsæg og derfor ikke 5 eller 6-tallet værdig. Har du allerede en Surface Pro 2017 vil vi derfor fraråde en opgradering. Når det er sagt, er det den bedste Windows tablet på markedet.
- 1
- 2
Current page: Ydelse, batterilevetid, funktioner og dom
Forrige side Introduktion, pris, design og skærmJoe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.