Anmeldelse: iPad Pro 11

En fantastisk tablet... hvis du ved, hvordan du skal bruge den

(Image: © Future)

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Vi har haft svært ved at opsummere iPad Pro 11 af mange årsager – men den vigtigste er, at vi ikke kan se dette som en tablet, som Apple retter mod den generelle forbruger.

Det var derfor svært at vælge en score – vi mener, at den er næsten 5/5 for den professionelle, men nærmere 4/5 for den almindelige bruger.

Tænk over prisen til at starte med: 8.099 kroner for 256GB-versionen, 1.049 kroner for Apple Pencil og 1.549 kroner for tastaturet – og måske en ekstra udskrivning til et sæt ordentlige Bluetooth-hovedtelefoner. 

Tilsammen vil det stå dig i noget der ligner 11.000 kroner – og det for en tablet, som vi ikke kan sige, at du kan bruge som din primære laptop.

Der er utrolig megen kraft i denne iPad, og hvis du kan bruge den i den ånd, som den er skabt i, så vil du uden tvivl få stor fornøjelse af din nye tablet.

Men du bruger en masse penge for at få denne kraft, så med mindre dit job kræver, at du har en enhed, der giver kraft og masser af ydelse på farten (eller du overvejer, at kaste dig ud i en eller anden kreativ karriere eller seriøs hobby), så vil du spilde dine penge på denne nye tablet.

Og hvis du er ude efter en ægte laptop-oplevelse, så vil iPad Pro 11 ikke være svaret; det vil være en sekundær enhed i det samlede arsenal. Vi ville også ønske, at nogle af de tilgængelige apps var bedre optimeret inden lanceringen, da det formindsker den overordnede kvalitet af iPad’en, hvis man ikke er i stand til at udnytte dens fulde potentiale.

Der er en løsning til stort set hvad som helst, hvis man kigger godt nok efter i App Store, og iPad Pro kan gøre 90% af opgaverne godt, men det er de sidste 10%, som du ville ønske, du havde en traditionel computer til – og hvis du er en professionel, vil du afgjort også skulle have en større maskine.

Hvem henvender den sig til? 

Dette burde være nemt. Ledetråden ligger i iPad Pro 11-navnet: fokus ligger på den professionelle del.

Vi tror dog ikke på, at Apple kun har tænkt denne model til dem, der arbejder i den kreative branche, som da den nye MacBook Pro blev lanceret. Det blev gjort meget diskret, og var helt rettet mod dem, der har brug for de mange kræfter i deres sædvanlige arbejde. I modsætning til dette, er den nye iPad lanceret med meget større armbevægelser af Tim Cook, sammen med den nye MacBook.

IPad Pro 11 har en glimrende højttaler og tilsvarende skærm, og den vil også tiltrække den almindelige bruger, som også måtte overveje at undvære sin laptop til webbrowsing og dokument-redigering. 

Du vil formentlig uden problemer være i stand til at komme igennem de fleste af de opgaver, du har brug for på iPad’en, men det kræver, at du er villig til at betale for det (især da de fleste også gerne vil have det tilhørende Smart Keyboard og den nye Apple Pencil, så de kan få det bedste ud af deres enhed).

For den professionelle kreative, som vil have en effektiv sekundær enhed, er iPad Pro 11 en oplagt mulighed.

Hvis du blot er en gennemsnitlig bruger, som vil have noget nyt og skinnende, vil du have en meget, meget stærk tablet i hænderne, en som er bemærkelsesværdig kompetent, og som Apple har opgraderet og forbedret på en lang række områder – du skal bare være indstillet på at betale for det.

Skulle jeg købe den? 

Dette vil måske komme som en overraskelse, men det er vi ikke sikre på, at du skulle… i hvert fald ikke lige nu. Der er et par irritationsmomenter, som ikke kan ændres: at man ikke kan bruge den gamle Pencil og at der mangler et hovedtelefonstik. Det er to elementer, som kan være problematiske (med mindre du til sidstnævnte har et sæt Airpods eller Bluetooth-hovedtelefoner).

Der er også et par problemer i software-delen, hvilket ikke ligner Apple – Pencil er ikke altid synkroniseret, visse apps fryser, og video-apps, som Netflix er ikke optimeret til en større skærm (hvilket formentlig kun er et spørgsmål om tid).

Så er der det med omkostningerne – endnu engang – hvis du ikke kommer til at bruge den rå kraft, der er til stede her, eller ikke er desperat efter den fremragende lydkvalitet, så vil den nye iPad 9.7, som blev lanceret i 2018, være mere end god nok.

Den understøtter endda den originale (og billigere) Apple Pencil, hvis du kan lide at tegne og skitsere, og husk at både den nye og den gamle Pencil har samme funktionalitet. Måske vil du også bedre kunne lide de afrundede kanter, da de flade sider på iPad Pro 11 ikke vil falde i alles smag.

Hvis du til gengæld er en, som først og fremmest er på udkig efter en kraftfuld enhed, en som uden problemer kan klare de fleste opgaver, så vil vi sige, tag den nye iPad med de specifikationer dit (eller dit firmas) hjerte begærer.

Først anmeldt november 2018

Er du ikke sikker på, at denne tablet er noget for dig? Prøv disse muligheder i stedet...

Ny iPad 9.7

Hvis du blot er ude efter en ny iPad og i virkeligheden ikke har brug for al den ekstra kraft, kan du overveje iPad 9.7, der blev lanceret tidligere i år. Den kører den seneste version af iOS og har Pencil-understøttelse, og selvom den ikke har den ikke har den forbedrede skærm og de kraftigere højttalere fra Pro-udgaven, kan den snildt klare de fleste af de opgaver, som de fleste af os skal bruge en tablet til. 

iPad Pro 12.9 (2018)

Hvis du til gengæld gerne vil ofre lidt mere, og have den absolut bedste tablet, som Apple har lavet, så er iPad Pro 12.9, der blev lanceret sammen med 11 tommer-udgaven, et sublimt valg. Selv om den ikke er lige så nem at transportere rundt, giver den større skærm en endnu mere overbevisende oplevelse, og den er afgjort et kig værd. 

Samsung Galaxy Tab S4

Det vil måske virke som helligbrøde, at foreslå en Android-tablet her, men Galaxy Tab S4 er en af de bedste i sin klasse – til dels på grund af den fremragende skærm, som er en AMOLED-model, samt det faktum, at den er udstyret med en S Pen-stylus og kan sluttes til en ekstern skærm via HDMI.

Den er også forholdsvis billig i sammenligning – men den har ikke de samme rå kræfter som iPad Pro.

Microsoft Surface Pro 6

Den anden mulighed indenfor ‘alternative operativsystemer’ er Surface Pro – det er en meget kraftfuld tablet, den leverer præstationer på niveau med en egentlig pc og har den samme 2-i-1-oplevelse med et aftageligt tastatur og stylus-pen.

Den er dog en tand dyrere end iPad Pro, selvom du kan vælge specifikationer ud fra dit eget særlige behov – hvis du har brug for noget, der kan gøre det ud for en computer, er dette det oplagte valg.

Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.