Anmeldelse: Google Pixel 2

Det bedste kamera på en smartphone

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Nu giver det hele mening. Pixel 2s enestående kamera giver os forklaringen på, at Google døbte sin smartphone-serie Pixel. Firmaet var i gang med at bygge det bedste kamera på en mobil, og denne model opfylder løftet.

Fantastiske billeder er en af vigtigste features på enhver ny smartphone, og Google Pixel 2s single-lens kamera performer på næsten alle måder bedre end de avancerede dual-lens kameraer, vi har testet. Det tager oven i købet gode billeder under dårlige lysforhold.

Få overblik over Google Pixel 2 herunder.

Den nye genvej til Google Assistant, hvor man blot giver Pixel 2 et klem på siderne, virkede for os, og vi kan meget bedre lide den funktion end Samsungs Bixby-knap, som man tit kommer til at trykke på ved en fejl.

Stereo-fronthøjttalerne og det vandtætte design gør Google Pixel 2 til en endnu mere fornøjelig telefon.

Jeg har hørt folk have fordomme om Pixel 2 (og Google) på grund af dens udseende og ikke, fordi de var nødt til at sige farvel til hovedtelefonstikket. Det skyldes designet, især skærmen, som ikke får mobilen til at se ud, som om den er fremme på beatet. De voldsomme kanter rundt om displayet råber ikke, at vi er i 2018. Men lad være med at dømme Pixel 2 på udseendet - døm den ved at teste dens nye kamera.

Hvem er i målgruppen?

Google Pixel 2 er et super valg for alle, der ønsker at opgradere deres mobilkamera til det bedste blandt smartphones. Den har ikke et fancy dual-lens kamera eller optisk zoom, men den kan tilbyde avancerede portræt-funktoner både på hoved- og selfiekameraet, og farvegengivelsen findes ikke bedre på nogen anden mobil.

Skal jeg købe den?

Ja, hvis du ønsker at tage de bedste smartphone-fotos, så er Google Pixel 2 dit nye våben. Den er ikke for folk, der gerne tager spejlreflekskameraet eller kompaktkameraet med sig for at tage kvalitetsfotos, eller for folk, som er helt ligeglade med kvaliteten af deres billeder. Den er for alle andre midt imellem, som betragter sig selv som amatørfotografer (på Instagram), og som ikke allerede er blevet fortryllet af Samsungs overlegne grænseløse edge-display.

TOPICS
Matt Swider