Samsung Galaxy S24 FE og Galaxy Tab S10-serien kommer med masser af AI

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra og Samsung Galaxy S24 FE
Samsung Galaxy Tab S10 Ultra (til venstre) og Galaxy S24 FE (til højre) (Foto: Samsung / Future)

Samsung har netop lanceret mobilen Galaxy S24 FE og to nye tablets - Samsung Galaxy S10 Plus og Samsung Galaxy S10 Ultra. Prisen er høj, men det lyder som nogle ret fantastiske enheder. 

Hvis vi starter med telefonen, så har Samsung Galaxy S24 FE en 6,7« FHD+ AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Det er den største skærm, Samsung nogensinde har sat på en FE-telefon. Forgængeren - Samsung Galaxy S23 FE - havde en skærm på 6,4-tommer.

Den nye telefon har også et batteri på 4.700 mAh (op fra 4.500 mAh på den tidligere model) og understøtter igen 25 W kablet opladning samt »hurtig« trådløs opladning. Der er et high-end Exynos 2400e-chipsæt med understøttelse af raytracing, og det er parret med 8 GB RAM og et såkaldt afkølende vapor-chamber, der er 1,1 gange større end det i Galaxy S23 FE.

Kameraet har også fået en stor opgradering med et AI-forbedret kamera, som omfatter et 50MP-vidvinkelkamera, et 12MP-ultrabredvinkelkamera (med et 123-graders synsfelt), et 8MP-telefoto med 3x optisk zoom og et 10MP-frontkamera.

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra AND Samsung Galaxy S24 FE unboxing - YouTube Samsung Galaxy Tab S10 Ultra AND Samsung Galaxy S24 FE unboxing - YouTube
Watch On

Det er de samme kameraspecifikationer, som du finder på Samsung Galaxy S23 FE, men her er de forstærket af Samsungs AI-drevne ProVisual Engine, som kan forbedre ydeevnen i svagt lys, levere 2x zoom i optisk kvalitet og optimere farverne, så du får mere levende og naturtro billeder og videoer.

Når det er tid til at redigere dine fotos, kan du bruge ting som Generative Edit, som bruger AI til at flytte og fjerne objekter.

Det er heller ikke de eneste AI-værktøjer, der er indbygget i Samsung Galaxy S24 FE, da telefonen også har funktioner som Circle to Search, Live Translate og Note Assist - funktioner, som vi tidligere har set på resten af Samsung Galaxy S24-serien.

Samsung Galaxy S24 FE kan bestilles nu. Telefonen er tilgængelig i farverne Blue, Graphite, Gray, Mint og Yellow og koster fra 5.599 kroner for modellen med 8GB/128GB lagerplads.

Lige nu er Samsung i gavehumør, og du får et Galaxy Watch 7 gratis med i købet, når du bestiller på Samsungs hjemmeside. Samsung skriver ikke, hvor længe tilbuddet gælder, så det er måske en god ide at skynde sig lidt.

To nye premium tablets

Samsung Galaxy S10 Ultra

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra (Image credit: Samsung)

Så er der Samsung Galaxy Tab S10 Plus og Samsung Galaxy Tab S10 Ultra. Begge tablets har en 120Hz Dynamic AMOLED 2X-skærm med Anti Reflection, en IP68-klassificering og et 13MP hovedkamera og 8MP ultra-wide kamera. De leveres også begge med en S Pen-stylus og fås i farverne Moonstone Grey eller Platinum Silver.

Samsung Galaxy Tab S10 Plus har en 12,4 tommer 2.800 x 1.752 skærm, et 12MP frontkamera, 12GB RAM, et 10.090mAh batteri med 45W opladning og op til 512GB lagerplads. 

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra har en 14,6-tommers skærm på 2.960 x 1.848, et 12MP-selfiekamera med dobbelt linse, op til 16 GB RAM, et 11.200 mAh-batteri med 45W-opladning og op til 1 TB lagerplads.

Begge tablets understøtter desuden AI-funktioner som Circle to Search, Note Assist og Sketch to Image.

Begge tablets kan bestilles fra i dag på Samsungs hjemmeside

Samsung Galaxy Tab S10 Plus starter ved 10.499 kroner for 12GB/256GB

Samsung Galaxy Tab S10 Ultra starter ved 12.499 kroner for 12GB/256GB

Se også

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

TOPICS