Smart genbrug: Swappie sælger iPhones i topform

Swappie
Det er ikke til at se, at denne Phone 16 Pro er købt brugt hos Swappie (Foto: Peter Hoffmann)

Swappie er en finsk virksomhed, der blev grundlagt i 2016. De sælger iPhones, men på en måde, som giver deres kunder en tryg oplevelse. Deres forretningsmodel går ud på at købe brugte iPhones fra brugere. Herefter gennemgår og renoverer Swappie telefonerne, så kunderne kan være sikre på, at telefonerne virker.

Swappie er aktiv i flere lande, herunder I Norden med Danmark, Finland, Sverige og Norge. Men også i mange andre lande i Europa, som f.eks. Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Spanien og Portugal, og vi er vilde med deres koncept.

Kan spare miljøet for 78% på CO2-regningen

Ideen bag Swappie er at skabe en virksomhed, der tjener penge på en måde, som hjælper er mere bæredygtig og bidrager til at mindske mængden af affald fra elektronik og en lavere CO2-udledning.

Ifølge Swappie kan det rigtig godt betale sig. Faktisk kan en renoveret iPhone fra Swappie spare helt op til 78% CO2 i forhold til køb af en helt ny iPhone. Det er nemlig især i forbindelse med udvinding af de nødvendige råmaterialer til telefonerne og forsendelse, der belaster miljøet med en høj CO2-udledning. Helt op til 85-95 pct. af miljøbelastningen sker længe inden telefonerne lander i butikkerne. Ved at købe en brugt iPhone i stedet for en fabriksny, er man altså virkelig med til at skure ned for miljøbelastningen.

For mange købere vil det være lige så væsentligt, at man også kan spare penge på at købe en brugt telefon. For der er ret stor prisforskel på en iPhone, du køber hos Apple, og en du køber hos Swappie. Vi fandt prisforskelle på op til flere tusinde kroner. Og da Swappie automatisk giver to års garanti, er man sikret, hvis det viser sig, at der er fejl på telefonen.

Swappie

Vi fandt ikke den mindste skramme på den nye, brugte iPhone fra Swappie. Til gengæld har den spritnyt batteri. (Image credit: Peter Hoffmann)

Fra budgetvalg til premium-serie

Som forbrugere ved vi, at der er penge at spare på at købe en brugt mobil. Men det føles samtidig også som om der er en større risiko end når man køber i en butik. For hvad hvis telefonen har skjulte fejl? Eller hvad nu hvis batteriet faktisk er helt slidt ned? Det kan være svært at føle sig på sikker grund, hvis man køber en brugt mobil privat. Der findes heldigvis masser af gode online råd til, hvordan man tjekker batteriet på iPhones. Men de fleste vil nok være enige i, at det stadig ikke føles lige så trygt, som når man køber i butik.

Ifølge Swappies egen undersøgelse vælger mange brugere at købe en helt ny smartphone frem for en genbrugt på grund disse faktorer: Batteriets sundhed (30%), funktionel kvalitet (26%) og tegn på slitage (25%). Så batteriets sundhed er for mange det vigtigste, skarpt efterfulgt af funktioner og udseende/slitage. Det fik for et par år siden Swappie til at lancere en Premium-serie, hvor telefonerne har 100 % batterikapacitet, fuld funktionalitet og ikke har synlige brugsspor.

Ifølge Swappie, er der forskellige årsager til, at folk hellere køber en spritny smartphone i stedet for en genbrug: En tredjedel af forbrugerne (30%) nævner batteriets sundhed, efterfulgt af den funktionelle kvalitet af en ny telefon (26%) og tegn på slitage (25%). Så brugerne vil altså hellere købe nyt, fordi de har en forventning om, at en genbrugt mobil kan komme med synlige eller skjulte fejl.

De bekymringer har Swappie løst med deres premium-serie, der har fået spritnyt batteri, ikke har nogen tegn på brug, og fungerer perfekt. Men du kan også vælge om du f.eks. ikke har noget imod brugsspor, hvis du så til gengæld får telefonen billigere. Swappie har lavet en række kategorier, som du kan vælge imellem:

  • Premium
  • Nyt batteri
  • Bedste kamera
  • Forældrenes valg
  • Budget

Premium-serien kommer med nyt batteri og helt uden brugsspor. Men du kan f.eks. godt vælge en budget-model og så tilføje et helt nyt batteri eller vælge, hvilken stand telefonen skal være. På den måde kan man justere sig frem til en iPhone, der passer til hver enkelt budget. Alle Swappies telefoner gennemgår en proces på 52 trin, hvor mobilen bliver grundigt testet og istandsat, inden de bliver sendt til.

Swappie

iPhone 14 Pro Max fra Swappie (Image credit: Peter Hoffmann)

Som at få en spritny mobil

Vi har selv testet oplevelsen og har på Swappies hjemmeside bestilt en iPhone 16 Pro, som er den nyeste iPhone fra Apple. Hos Apple koster telefonen med 256 GB 10.499 kr. Hos Swappie er prisen for samme model i premium stand med 256 GB lagerplads 9.749 kroner. Så vi har altså her sparet 750 kroner. Ikke en gigantisk besparelse, men i betragtning af, at Apple sjældent selv holder udsalg, er det værd at tage med. Samtidig oplevede vi, at telefonen var i lige så perfekt stand, som når man får en ny.

Der kan være flere penge at spare, hvis du vælger en lidt ældre model. iPhone 15 med 128GB lagerplads koster hos Apple 6.499 kr. Samme telefon med nyt batteri koster 5.359 kr. hos Swappie. En besparelse på 1.140 kroner.

Så oplevelsen er næsten som at få en ny iPhone, selv om indpakningen ikke er på Apple niveau. Men mht. følelsen, så er det som at få en ny mobil. Vi undersøgte telefonen meget grundigt, og det lykkedes ikke at finde nogen synlige brugsspor. Samtidig vidste vi, at batteriet var helt nyt. Swappie giver to års garanti på telefonens mekaniske dele som kamera, mikrofon osv., så alt i alt er det bestemt værd at overveje at købe en brugt iPhone, næste gang du skifter.

Swappie

Swappies Premium-serie er iPhones, der er som nye - også batterierne er spritnye. (Image credit: Peter Hoffmann)

Nemt køb

Du skal ind på Swappies hjemmeside og vælge en iPhone. Når ud har gjort det, er købsoplevelsen nem og brugervenlig, og du kan få tilsendt din nye, brugte iPhone til nærmeste pakkeshop. Vi har tidligere testet Swappie, og her var forsendelse gratis. Det har Swappie nu ændret, så man betaler 50 kr. for forsendelse. Inden du kommer til betalingen, bliver du opfordret til at købe professionelt monteret skærmbeskyttelse for 229 kroner. Det valgte vi. Man kan måske nok gøre det billigere selv, men det virker sikkert (og nemt) at få Swappie til at gøre det. Du kan også nå at købe ting som MagSafe-oplader, mobilcover, eller du kan oprette Swappies iPhone-forsikring (Swappie Care), som giver dig mulighed for at få repareret din mobil gratis, hvis du taber den og smadrer skærmen eller den f.eks. får en vandskade. Her afhænger prisen af prisen på den iPhone, du har købt. For vores iPhone 16 Pro er forsikringsprisen f.eks. 79 kr. om måneden. Køber du en brugt iPhone 12 budget-model, er prisen 39 kroner om måneden.

Swappie giver brugerne mange muligheder for at tilpasse deres køb. Man kan nemt skifte imellem premium- og de andre iPhone-modeller, og man kan vælge hukommelse, tilføje nyt batteri osv. Så det er ret nemt at finde den helt rigtige telefon.

Vil du have den allernyeste iPhone, kan det dog være lidt udfordrende. Dem er folk nemlig ikke begyndt at sælge så meget endnu. Derfor er der forholdsvis få iPhone 16 Pro og Pro Max i butikken. De dukker løbende op, men du kan ikke være sikker på, at lige den farve eller lagerplads, du vil købe. Men der kommer løbende nye iPhone 16 til, så det kan betale sig at tjekke ind imellem.

Oplevelsen har været god, og det er bestemt værd at overveje en refurbished iPhone en anden gang. Dels kan man ikke se forskel på en ny iPhone og Swappies iPhone (premium-serien), og dels er der penge at spare. Og det skader heller ikke, at det faktisk er bedre for miljøet end at købe en ny mobil.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.