Sony relancerer MediEvil i 4K
Det klassiske hack-and-slash spil vender tilbage i fornyet form i 2019
Sony er rundhåndet med godterne denne halloween og har netop en annonceret en ny trailer for en PlayStation-klassiker. Det gamle hack-and-slash spil MediEvil vil stige op fra graven i en ny remastered 4K-version, der kommer i 2019.
Selv om udviklingsteamet har bevaret spillets gamle skelet intakt, ser det ud til at få en seriøs overhaling i forhold til gameplay og grafik, da der kommer nye animationer, mere responsiv kontrol og et væsentligt højere pixeltal.
Det originale MediEvil-spil kom på gaden i 1998 i USA og Europa og var udviklet af Guerilla Cambridge, der dengang hed SCEE Cambridge. Det grundlæggende plot var, at ridderen Sir Daniel Fortesque, der døde i kamp mod den onde troldmand Zarok, bringes tilbage til livet 100 år senere. Zarok er også vendt tilbage, og med sig har han en hær af genopståede døde. Hvis Sir Dan nogensinde skal tilbage til sin evige hvile - og samtidig redde sit kongedømme, Gallowmere - bliver han nødt til at besejre Zarok én gang for alle.
Selv om dette lidt enkle platformspil måske ikke har helt samme kult-status som PlayStation-klassikerne Crash Bandicoot, Tomb Raider eller Metal Gear Solid, er det helt sikkert et hyggeligt, nostalgisk gensyn for de spillere, der gerne vil genoplive nogle barndomsminder. Indtil videre er der ikke kommet en officiel lanceringsdato, men vi skal selvfølgelig nok holde dig opdateret.
Kilde: PlayStation Blog
- Mens vi taler om 4K, så gå ikke glip af vores anmeldelse af PS4 Pro
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Nick Pino is Managing Editor, TV and AV for TechRadar's sister site, Tom's Guide. Previously, he was the Senior Editor of Home Entertainment at TechRadar, covering TVs, headphones, speakers, video games, VR and streaming devices. He's also written for GamesRadar+, Official Xbox Magazine, PC Gamer and other outlets over the last decade, and he has a degree in computer science he's not using if anyone wants it.