MacBook Pro 2018-tastatur løser måske ikke taste-problemet

Apple har netop lanceret en helt ny serie MacBook Pro 2018 bærbare computere, og mange havde sikkert håbet på, at Apple havde løst de tidligere problemer med taste-tryk, der ikke altid blev registreret korrekt.

Men desværre har Apple netop meddelt CNET, at man ikke har lavet et fix eller nogle tweaks med henblik på at adressere dette problem.

Efter at det blev indlysende, at MacBook Pro-tastaturer med den såkaldte "butterfly"-teknologi oftere gik i stykker end tidligere udgaver af MacBook Pro’er med ældre tastaturer, indrømmede Apple officielt, en "en lille del" af tastaturerne nemt gik i stykker, og firmaet tilbød de ramte brugere et gratis program, der skulle afhjælpe, at nogle taster satte sig fast, ikke registrerede tryk eller bare ikke virkede.

 (OBS. links i denne artikel kan være skrevet på engelsk) 

Mens de nye tastaturer til MacBook Pro 2018-udgaverne er mere støjsvage, så er der mange, der er utilfredse med, at Apple ikke har løst problemerne med de følsomme taster.

Apple fastholder, at det kun var en lille procentdel, der blev ramt, samt at det er for tidligt at sige, om problemet også eksisterer med de nye tastaturer.

Selv om Apple ikke har adresseret problemet direkte, så kan man jo håbe på, at andre forbedringer gør de nye udgaver mindre udsatte for disse problemer. Vi har bedt Apple om en kommentar.

Via CNET