Farvel Windows? Microsoft laver forenklet 'Lite'-styresystem som konkurrent til Chrome OS

I begyndelsen af 2018 opdagede vi, at Microsoft arbejdede på en letvægtsversion af Windows med kodenavnet Polaris, der skulle optimeres til tablets og 2-i-1-enheder samt desktop- og laptop-computere.

Ifølge journalisten Brad Sams, der kendt for at være først ude med nyheder om Microsoft, har computergiganten efterladt temmelig mange spor om den lettere version af operativsystemet i deres Windows 10 Insider-builds.

Disse spor samt insider-viden har fået Sams til at komme med nogle kvalificerede gisninger om styresystemet, som han mener for øjeblikket kaldes "Lite" (bemærk det manglende "Windows" i titlen). For det første mener han, at det er direkte målrettet mod Chromebooks, dvs. tablets, 2-i-1-enheder og bærbare computere, der bruger det lette Chrome-operativsystem fra Google.

Lyder det bekendt?

Selv om Microsoft allerede har taget nogle skridt i retning at lancere en trimmet udgave af Windows med Windows 10 S, kunne den stadig opgraderes til den fulde udgave af Windows 10, fordi den brugte hele koden og kun begrænsede brugerne til UWP (Universal Windows Platform) apps.

Sams mener, at Lite vil være en "ægte letvægter" og have instant-on-funktionalitet, være konstant tilsluttet og vil kunne køre på enhver CPU. Han nævner specifikt den kommende Snapdragon 845-efterfølger fra Qualcomm, idet han siger, at den vil drive mange af de første Lite-enheder.

Hvis rygterne og spekulationerne holder stik, kan Lite-lanceringen godt hænde at ske i begyndelsen af 2019 på tværs af en række enheder - og med en brugergrænseflade, der er ret anderledes end Windows-modstykket. Så hold øje med TechRadar, hvis du vil have friske nyheder om Microsofts seneste bestræbelser.

Harry Domanski
Harry is an Australian Journalist for TechRadar with an ear to the ground for future tech, and the other in front of a vintage amplifier. He likes stories told in charming ways, and content consumed through massive screens. He also likes to get his hands dirty with the ethics of the tech.
TOPICS