Hvorfor du kan stole på TechRadar
Batterilevetid
Vores daglige brug af Nova 5T bestod mestendels af sociale medier, webbrowsing, streaming af musik og lidt spil. Dette efterlod i gennemsnit telefonen med 18-22% strøm sidst på dagen. Batteriet i Nova 5T egner sig med andre ord til en dags brug og kan godt være ind i dag nr. 2, hvis du tænker over hvad du bruger den til og benytter softwareoptimering.
Vores standard batteritest med en 90 minutters Full HD-video på en fuldt opladet telefon med lysstyrken skruet op på max, kostede 14% på Nova 5T, imens Huawei P30 Pro kun mistede 7% i samme test. Sammenlignet med andre telefoner med LCD-skærm er det dog rimeligt.
Du får ikke trådløs opladning I Nova 5T, hvilket er lidt ærgerligt, men det er samtidig en funktion, som også mangler fra andre rivaler i samme prisklasse. Heldigvis tager det ikke ret lang tid at lade batteriet på 3.750mAh helt op takket være den medfølgende 22.5W super charger. Den er ikke helt så hurtig som Samsung og OnePlus, men du får alligevel 50% på blot 30 minutter.
Kamera
Selvom Nova 5T ikke har alle funktioner fra topmodellerne, er der ikke sparet på noget, når det kommer til kameraet. Du får et imponerende og alsidigt quad-kamera-setup, som minder om det vi så i P30 Pro. Sammen med indbygget AI, kan det give dig nogle imponerende billeder. De er ikke helt ligeså gode som dem vi kan tage med P30 Pro, der har er blevet til i et samarbejde med Leica, men stort set lige så gode som OnePlus 7 Pro og andre sammenlignelige modeller som Samsung Galaxy S10+.
Selfie-kameraet på 32MP sidder i et hul indbygget i skærmen. Sammen ned AI og softwareforbedringer får det dine billeder til at se en anelse overbehandlede ud. AI er stort set kun brugbart, når du befinder dig i et mørkt lokale og vil tage et selfie. Her benytter AI sig af 4-i-1 pixel fusion-teknikker for at lyse billedet op. Når AI er slået fra og du har nok lys, bliver billederne fra frontkameraet ganske gode.
De fire kameraer på bagsiden består af en hovedsensor på 48MP(f/1.4) med optisk billedstabilisering og laser autofokus og er samme Sony IMX586 48MP sensor, som sidder i OnePlus 7 Pro. Dernæst har vi en 16MP super vidvinkel linse (f/2.2) med et synfelt på 117 grader, en 8MP telefotolinse (f/2.4) med OIS og 3x lossless og 5x hybrid-zoom. Sidst er der en 2MP macro-linse med f/2.4.
Når du tager et billede, klares det meste af arbejdet med 48MP-sensoren, som fylder en halv tomme. Den er større end hvad vi ellers ser i lignende smartphones, indfanger mere lys og farve og kan give en højere opløsning. Resultatet er et 12MP billede, og selvom du kan ændre dette til 48MP under indstillingerne, anbefaler vi kun dette, når der er masser af lys.
Vi erfarede, at kameraet producerer de bedste billeder, når du fotograferer sceneri midt på dagen. Levende væsener kan fremstå lidt tørre. For det meste er billederne dog klare og skarpe, med den rette mængde eksponering, så detaljerne står frem. Justerer du ikke kameraets indstillinger til nattebrug, kan billederne godt virke overeksponerede, lidt mudrede og med udvaskede farver.
Den hurtige Kirin 980-processor dens dobbelte NPU driver den kunstige intelligens (AI) og kameraet i Nova 5T. AI er slået til som standard, men kvaliteten svinger. Billeder kan ende med at se overbehandlede og unaturlige ud, så med mindre du godt kan lide det lidt kunstige look, gør du klogest i at slå AI-funktionen fra.
Det betyder dog ikke, at AI ikke kan være smart i ny og næ. Både AI ultra-clarity og super night modus tilfører detaljer i billeder ved at indfange mere lys og ved at sammensætte flere billeder til ét. Dette kræver dog lige 3-5 sekunders eksponering og behandlingstid, og egner sig bedst til rolige motiver.
Der er ikke nogen optisk zoom-linse i Nova 5T. Den bruger i stedet digital zoom og kan gå op til 10x. Forvent at kvaliteten forringes jo højere du går op. Macrolinsen hopper vi let og elegant henover. Den er ikke lige så god, som den der sidder i Huaweis P30 Pro, og resulterer oftest i udtværede billeder.
Vidvinkellinsen er dog praktisk, når du vil ha mere ind i billedet. Billederne er ikke forvrængede i kanterne som på de fleste andre vidvinkellinser og billeder ser mere eller mindre ud som om, at de er taget med en almindelig linse.
Du kan naturligvis også optage video med Nova 5T og den er rolig og glidende. Du han optage i op til 1080P og billederne er både detaljerede og farverige. Manglen på OIS betyder dog, at du skal holde telefonen så roligt som muligt. Det er muligt at optage i 4K, hvis du har behov for det, og selv uden billedstabilisering kan du få nogle ganske respektable optagelser.
Current page: Batterilevetid og kamera
Forrige side Introduktion, tilgængelighed og design Næste side Er der andet, jeg bør vide?Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.