Anmeldelse: Xiaomi Mi Mix 3

En smart kameraløsning betyder, at denne flagskibstelefon skiller sig ud.

Xiaomi Mi Mix 3

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Brugerflade

Xiaomi Mi Mix 3 kører med Android 9 Pie, der er seneste version af Google operativsystem. Herudover får du Xiaomis egen MIUI 10-brugerflade.

Du får med andre ord ikke en ren Android-oplevelse, app-skuffen er som standard deaktiveret, du får forskellige farvevalg og ekstraindstillinger. 

Brugerfladen føles ikke helt så fuldendt som ren Android eller alternativerne fra Samsung og OnePlus. Det er som sådan ikke noget galt med den, men der er er alligevel nogle småting, som trækker ned i helhedsbedømmelsen.

App-ikonerne er lidt barnlige at se på, du kan ikke slå alarmer fra via låseskærmen, men må først låse telefonen  op, og når du åbner skærmen til multitasking, imens du har en app åben og trykker på ”luk alle”-knappen, lukkes alt undtagen appen du har åben.

Xiaomi Mi Mix 3

Det sidste problem er ikke nødvendigvis en dårlig løsning, når du eksempelvis ønsker at frigøre mere hukommelse til den app du har i brug, men det er ikke sådan knappen fungerer på andre Android-telefoner. 

En anden besynderlighed opstår, når du modtager et opkald. Er du inde i en app, når telefonen ringer, får du en lille advarsel øverst på skærmen med et grønt telefonsymbol, men når du trykker på det, svarer du ikke på opkaldet. I stedet bliver du taget videre til telefon-appen, hvor du skal trække i det grønne telefonikon for at svare.

Dette er et unødvendigt ekstra skridt, som kunne være undgået, og det er faktisk muligt – du kan nemlig også acceptere en samtale ved at skyde skærmen ned i stedet for at trykke på advarslen. Når du skyder skærmen op igen afsluttes samtalen, noget der er smart, hvis du husker det, men det tog et stykke tid, før vi gjorde det ubevidst.

Som allerede nævnt er skydemekanismen ikke helt nem at bruge, så et enkelt tryk havde været at foretrække.

Musik, film og spil

Den store heldækkende skærm på Mi Mix 3 kommer virkelig til sin ret, når du starter et spil eller ser video. 

Takket være skærmforholde på 19,5:9 får du ekstra god plads til spil på den 6.39-tommer store skærm, som ikke har noget skærmhak eller kamerahul til at genere.

Du kan hermed se mange ekstra niveauer i Idle Miner og får et bedre overblik over spillepladen samt flere muligheder i Bloons TD 6. Skærmknapperne til PUBG og Fortnite placeres også helt ude til kanterne, så du får bedre udsigt og dækker mindre af skærmen med hænderne. 

HD-skærmen gør at grafikken ikke bliver så detaljeret som på telefoner med QHD-opløsning, og AMOLED-skærmen på Mi Mix 3 er heller ikke æige så farvestærk som skærmene på OnePlus 6T og Samsung Galaxy S9. Med PUBG får du på de høje indstillinger en jævn spiloplevelse, og Mi Mix 3 bliver ikke specielt varm.

Xiaomi Mi Mix 3

Netflix og Amazon Prime video byder også på en god oplevelse, selvom det meste af indholdet ikke fylder hele skærmen (med mindre du væler det og herved skærer noget bort i hver side), og er alligevel flot at se på uden forstyrrende elementer.

Som nævnt er AMOLED-skærmen på Mi Mix 3 ikke den mest farverige, men det betyder ikke, at den ikke er behagelig at se på. Synsvinklerne er gode og du mister ikke nævneværdig kvalitet ved at se på den fra skæve vinkler. 

Du får ganske rigtigt ikke HDR-understøttelse og kan dermed ikke drage nytte af indhold som benytter dette. Xiaomi Mi Mix 3 har en enkelt højttaler på bagsiden og det er let at skrue ned for den, når den holdes i landskabsmodus. 

Lydkvaliteten er god, og selvom du ikke bliver blæst bagover af klarhed eller bas, spiller den tilpas højt til at give en god oplevelse, når der er behov for det. 

Der er som nævnt ingen hovedtelefonudgang, så du må enten bruge den medfølgende adapter eller trådløse hovedtelefoner. 

Specifikationer og ydelse

Xiaomi Mi Mix 3 er på alle områder en topmodel og opfylder firmaets ambitioner om at skabe en telefon, som kan konkurrere med de øvrige flagskibe.

Den er udstyret med en Snapdragon 845-processor, 128GB lagerplads og 6GB RAM. Der findes en større model med 256GB lagerplads og 8GB RAM, men denne kan på nuværende tidspunkt ikke købes i Danmark. 

Dette er mere end nok til at sikre gnidningsfri afvikling af Android 9 Pie, selvom der ikke er tale om nyeste chipsæt fra Qualcomm, hvilket alligvel betyder, at telefonen står lidt tilbage i forhold til de nye telefoner, som lanceres i 2019.

Det til trods er der ingen tegn på sløvhed eller hakken, apps loader hurtigt og telefonen kan fint køre flere apps på samme tid.

Vi kørte Geekbench 4 på Mi Mix 3 og fik multi core-resultatet 9028, hvilket betyder, at den lander imellem OnePlus 6T (8461) og Honor View 20 (9709). Kort sagt har Mi Mix 3 masser af kræfter.

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.