Anmeldelse: Samsung Notebook 9 (2018)

En glimrende 15 tommer 2018 bærbar, men med mangler

Samsung Notebook 9

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Det kan ikke undre, at Samsung Notebook 9 simpelthen acede vores benchmark-tests, når man tænker på, at den kommer med en Intel Kaby Lake Core i7-processor og en Nvidia MX150 GPU. Hvad der er mere overraskende er, at batterilevetiden langt oversteg vores forventninger.

Benchmarks

Her kan du se, hvordan Samsung Notebook 9 (15-tommer) klarede sig i vores benchmark-tests: 

3DMark Sky Diver: 10,235; Fire Strike: 3,090; Time Spy: 1,102
Cinebench CPU: 539; Grafik: 107 fps
Geekbench 4 Single-Core: 5,020; Multi-Core: 16,006
PCMark 8 Home: 3,623
PCMark 8 Batterilevetid: 7 timer og 49 minutter
Batterilevetid (TechRadar videotest): 12 timer og 41 minutter

Under vores benchmark-tests beviste Notebook 9, at den er i stand til at håndtere næsten alle opgaver, du kan sende i dens retning som almindelig bruger. Den har ikke en 4K-skærm, og du skal ikke forvente at kunne rendere 4K-video på den, men 1080p video og fotos klarer den uden problemer.

Indsatsen på grafikområdet er absolut imponerende, og det antyder kraftigt, at man bør være i stand til at få en glimrende oplevelse ved almindelige spil, ligesom den leverer fantastisk videoafspilning.

Når det er sagt, så er vi lidt skuffede over lagerpladsen. Næsten alle brugere vil hurtigt kunne fylde denne 256GB SSD-disk op. Til den pris burde Samsung som minimum levere en 512GB-disk eller en hybrid løsning. Det kan godt være, at Apple ikke gør det, men Dell gør det i hvert tilfælde.

Samsung Notebook 9

Batterilevetid

På trods af nogle af de kvaler, vi havde med denne maskine, så ligger vi i næsegrus beundring over en af dens allerstørste fortrin: Den vilde batterilevetid. Dette er formentlig den maskine med den længste batterilevetid, vi nogensinde har testet. Den smadrede simpelthen gennem vores benchmark-tests, og slog alle andre bærbare, vi har testet.

I vores PCMark 8 batteritest nåede den næsten op på otte timer, og i videotesten rundede den 12 timer og 30 minutter. Dermed slog Notebook 9 med flere længder sidste års Dell XPS 15.

Og hvordan kan det så lige lade sig gøre? Samsung har boosted batterikapaciteten på denne 15-tommer bærbare med næsten 10Wh, så den er oppe på 75Wh. Og da den samtidigt hat en 1080p-skærm, så er der virkelig tale om en forbedring.

Hvis man har fokus på almindelig performance og stabilitet, så er denne Notebook 9 et glimrende valg. Med de tal - og der har vi ikke engang taget Windows 10 Battery Saver Mode og tuning brightness under 50% - i betragtning, kan du roligt flyve fra den ene ende af verden til den anden.

Samsung Notebook 9

Features og software

Selv om Samsung er skyldig i at have installeret McAfee antivirus på denne bærbare, så har de i det mindste sørget for nogle fantastiske indstillingsmuligheder for nogle af den softwarefeatures. For eksempel kan Samsung Settings app sende den bærbare i Silent Mode, hvor strømbesparelser bliver slået til for at reducere støjen fra blæserne.

Og endnu bedre, det er også her, man kan aktivere Outdoor Mode, der booster brightness op til 500 nits i stedet for 350. Man kan også tweake maksimum Performance Mode såvel som batterilevetiden, så man yderligere forlænger maskinens arbejdstid.

Appen har endda en HDR-mode, der virkelig får farverne frem i bade video og billeder. I vores utrænede øjne så det dog lidt ud som om, at billederne blev mørkere og farverne måske en smule for stærke. Endelig kan man kontrollere tastaturets baggrundsbelysning, men man kan desværre ikke ændre farve eller gøre lyset stærkere.

Alt i alt er Samsung Settings app et af de mest brugbare stykker software, vi har set på en bærbar i lang tid.

Samsung Notebook 9

Vores endelige bedømmelse

På trods af tastaturet, som vi virkelig ikke er begejstret for med dets slappe taster - og dårlige baggrundsbelysning - og så det faktum, at der er for lidt lagringsplads, så er det vores holdning, at denne 15-tommer Samsung Notebook 9 har langt flere fordele end fejl.

Man skal virkeligt lede længe for at finde en bærbar med denne ydelse - og som man kan arbejde på i så lang tid. Selvfølgelig er det takket være dens 1080p-skærm i en tid, hvor HD-er over det hele, men afhængigt af ens behov, så kunne denne bærbare være en rigtig god løsningtop.

Med den enorme batterilevetid og fleksible performance, for slet ikke at tale om alle de porte, man kan drømme om, så har vi ingen problemer med at anbefale Samsung Notebook 9 til næsten alle studerende og almindelige brugere. Man kommer langt med denne laptop - også uden at lade den op.

Joe Osborne

Joe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.