Anmeldelse: Samsung Galaxy S7 Edge

Den bedste smartphone fra 2016 er stadig et godt køb

Samsung Galaxy S7 Edge review
Best in Class

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Da vi hørte, at Samsung Galaxy S7 Edge ville blive udstyret med et 3.600mAh-batteri, havde vi høje forventninger til, at den ville være i stand til bedre at holde strøm, end noget vi har set før – og det er stort set blevet opfyldt.

Samsung havde store problemer med Galaxy S6 and S6 Edge: Begge havde batterier, der var mindre end Galaxy S5, og som kæmpede med at holde strøm en hel dag op én opladning.

Præstationen var værre end Galaxy S5, som var den første Samsung-telefon, der ikke døde øjeblikkeligt, og det var en stor skuffelse, at producenten jagtede en sejr på designet frem for funktionaliteten.

Samsung Galaxy S7 edge-anmeldelse

Normalt tager det en ny telefon et par dage om at varme op, før man opnår optimal batterilevetid, men Samsung Galaxy S7 Edge var ret skudsikker fra start. Vi noterede os, at vi i de første tre dage havde omkring 15-20 procent batteri tilbage ved sengetid.

Og det var efter ret intens brug – justering af indstillingerne, afprøvning af de forskellige skærm- og farveprogrammer, brug af kameraet, tilslutning af Gear VR og selvfølgelig at vise den frem til hele familien (som blev ved med at se den samme dinosaur-video. Nu må vi snart vide alt, hvad der er at vide om kæmpekrybdyret med den store hale).

Galaxy S7 Edge tabte 10 procent batteri i løbet af natten, hvilket er lidt højt, men vi havde Always On-funktionen slået til – et nyt forsøg uden funktionen og forstyr ikke-funktionen tændt viste et fald på blot to procent, og det viser, at S7 Edge er ret god til ikke at suge for meget strøm, når den sover.

Det skyldes delvist opgraderingerne til Exynos-chippen, men også takket være de opgraderinger, som Google har lavet i Android Marshmallow – det nye Doze-program er mere effektivt til at sikre, at din telefon ikke konstant vågner for at tjekke netværk for at se, om der er mere information, du skal have.

Vi forstår, at det er en svær balance at opnå: Du skal have al den information, du vil have, når du har brug for den, men også vide at batteriet kan spares i mindre vigtige perioder. Det er dog godt at se, at S7 Edge tager et rigtigt skridt fremad her.

Batteriet føles en smule mindre ”glat” end tidligere års modeller, hvor vi har noteret os, at bare det at have telefonen i lommen, ville dræne batteriet uden grund.

Efter yderligere et par dage begyndte Galaxy S7 Edge at vise tegn på dårlig batteristyring igen, og den faldt et par procent her og der, og det gik hurtigere, når man kørte flere apps samtidig – og det gik mærkbart hurtigere end med en telefon som Huawei Mate 8, som er en kampvogn, når det kommer til batteriet, takket være en militant holdning til hvordan apps kan bruge telefonen, når den sover.

Lad os snakke om tal her: vi kørte vores normale batteritest, hvor vi lader telefonen helt op, og så kører en 90 minutters Full HD-video ved fuld lysstyrke, samtidig med at diverse apps trådløst synkroniserer i baggrunden, og så ser vi, hvor meget batteriet dræner.

Samsung Galaxy S7 edge-anmeldelse

Interessant nok klarede Galaxy S7 Edge sig lige så godt som sin forgænger, og faldt med imponerende 14 procent. Samsungs påstand om, at man kan se 13 timers HD-video virker en smule overdrevet, men vi udførte testen med telefonen forbundet til netværk og wifi, som de fleste jo bruger telefonen – havde vi sat den i Flight Mode, ville det havde forbedret tingene endnu mere.

Du kan vælge at den almindelige batterisparefunktion starter på et hvert punkt fra 25 procent og nedad, og det hjælper med at klemme lidt ekstra liv ud af batteriet.

Ultra-batterisparefunktionen er der til nødstilfælde, men vi oplevede, at dette er bedst at bruge, når du ved, at du har brug for, at telefonen er i live længe – i god tid inden det bliver kritisk. Det virker ikke til, at det forlænger batterilevetiden ret meget, hvis du først slår det til, når du er nede i de etcifrede tal.

Hvad betyder det helt generelt? Jamen Samsung Galaxy S7 Edge tilbyder anstændig batterilevetid, ingen tvivl om det. Den slår mange andre telefoner i samme størrelse, når det kommer til batteristyring, hvor særligt iPhone 6S Plus taber i vores batteritest. Apples enhed virker dog en anelse stærkere i den generelle strømstyring, men det er meget tæt.

Galaxy S7 Edge slår også komfortabelt den 5,5 tommer store LG G5 og den 5,2 tommer store HTC 10, som begge havde problemer med at komme igennem en hel dag på én opladning, så vel som den nyere HTC 1.

Så batterilevetiden er forbedret på den nye Edge. Kommer du til at føle, at du har en af de telefoner, med længst levetid? Nej, for Android er stadig ikke indstillet til at fungere på den måde.

Fantastisk batterilevetid kommer ved at ofre notifikationer. Hvis du vil have en telefon, der fuldstændig kan slå dem fra, noget som Huawei gør godt – men du bliver irriteret, når du misser endnu en chat-notifikation, fordi telefonen sover igen.

Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief


Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.