Hvorfor du kan stole på TechRadar
Konklusion
iPad Pro 12.9 er tablettens sidestykke til en gaming laptop. Den er utrolig kraftfuld, uomstridelig hurtig og en fryd for øjet, hver gang man tænder for skærmen. Den er for stor til at slæbe rundt på og dyr og kan, ligesom en gaming laptop, være en erstatning for din regulære computer, som ikke længere er så god.
Og for mange, vi kender, er den faktisk en computer, og det kan vi sige i dag takket være iOS 11. iPad Pro med iOS 11 opdatering kombinerer nye muligheder for multitasking og brug af Apple Pencil med den bedste store multi-touch skærm, vi nogensinde har testet. Det er nok til, at du får lyst til at begynde på at tegne diagrammer i apps som "Notes" eller "Paper". Og iOS 12 skulle om nogle få måneder gøre dens ydeevne endnu bedre.
Prisen vil du til gengæld ikke være vild med. Men du må ikke glemme, at du i ren computing power her får meget for pengene - den matcher eller overgår mange af de bedste bærbare i vores tests, inklusiv Microsoft Surface Laptop. Det kan være svært at holde fast ved, når "de fleste mennesker", som ville anse denne iPad Pro som nok computer til deres behov, sandsynligvis ikke har så mange penge til den slags teknologi. Og alle med et større budget vil være tilbøjelige til at gå efter en bærbar uden produktivitetsbegrænsninger.
Din købsbeslutning kan derfor koges ned til tre afgørende spørgsmål. Har du råd til en iPad, der koster næsten lige så meget som den basale MacBook Air? Vil du komme til at bruge Apple Pencil og den multitasking software, der adskiller denne iPad så meget fra non-Pro iPad 9.7? Kan du let have denne gigant tablet med dig rundt omkring? Er svaret ja til disse tre spørgsmål, så er dette en storskærms luksus-gadget, som passer til dine multimedia- og produktivitetsbehov i en tynd og let udgave, hvis du kan leve med iOS 11's (lidt reducerede) begrænsninger.
Hvem er den til?
Hvad der er bemærkelsesværdigt ved Apple's største tablet for storforbrugere er, at den er dyr, uden helt at være en laptop. Produktivitet og effektivitet skal være så vigtigt for dig, at du er villig til at spendere penge nok på den dyreste iPad på markedet, men ikke så mange, at du gå det næste skridt og køber en MacBook. Men hvem er så denne bruger, når det kommer til stykket? Apple kan godt få svært ved at sælge iPad Pro 12.9 sammenlignet med den billigere og enklere iPad Pro 10.5.
Den har selvfølgelig iPad Pro fordele, som du ikke får på en laptop: Den utroligt præcise Apple Pencil, en fantastisk følsom og klar Retina skærm, som du ikke får på den basale MacBook Air (Apple's bedste laptop-skærm er forbeholdt den dyrere 12 tommers MacBook), og så har den et misundelsesværdigt tyndt og let design.
Burde jeg købe den?
Det er meget let at forelske sig iPad Pro 12.9 for dens kæmpe størrelse, men også let at ønske, den var mindre. Det ønske bliver måske opfyldt om nogle måneder med iPad Pro 2018, men der findes ingen garantier, så lige nu overvejer du sikkert en 2-i-1 laptop i stedet. Men ja, køb den, hvis du ønsker dig Apple's største og mest kraftfulde nye iPad.
Den er fantastisk til at svømme hen i videoer, til at lave præsentationer og til at multitaske mellem mange apps vinduer. Den koster kassen, og plads i tasken, men det er den bedste store tablet på markedet, hvis du synes, at iPad Pro 10.5 er for lille.