Vi tester Samsung Galaxy S26 Ultra — og den har en fantastisk funktion, som selv Apple burde kopiere
Privatliv med pixel præcision, og masser af andre opgraderinger i Galaxy S26 Ultra.
Sign up for breaking news, reviews, opinion, top tech deals, and more.
You are now subscribed
Your newsletter sign-up was successful
Opdaringerne i Samsungs Galaxy S26-serie er for det meste små, men hvis man har en smartphone som S24 Ultra eller ældre, er Galaxy S26 en virkelig spændende telefon. Det betyder ikke, at der ikke er sket nogle ændringer. De er der, og faktisk er S26 Ultra en af de mest raffinerede flagskibsmobiler lige nu - ikke mindst takket være en spritny og unik funktion - Privacy Display.
Vi har set nærmere på Galaxy S26 Ultra samt standard- og Plus-modellerne. Her er vores første indtryk...
Samsung Galaxy S26 Ultra: specifikationer og pris
Dimensioner: | 163,6 mm (højde) x 78,1 mm (bredde) x 7,9 mm (dybde) |
Vægt: | 214g |
Skærm: | 6,9" AMOLED 2X-skærm |
Opløsning: | 3120 x 1440 pixels |
Opdateringsfrekvens: | 1-120Hz |
Chipset: | Snapdragon 8 Elite Gen 5 for Galaxy |
RAM: | 12GB / 16GB |
Lagerplads: | 256GB / 512GB / 1TB |
OS: | Android 16 |
Hovedkamera: | 200MP; f/1.4; 0.6µm sensor |
Ultravidvinkel-kamera: | 50MP; f/1.9; 0.7µm sensor |
Telefoto-kamera 1: | 10MP; f/2.4; 0.7µm; 5xoptisk zoom |
Telefoto-kamera 2 | 50MP; f/2.9; 0.7µm; 10x optisk kvalitetszoom |
Selfiekamera:: | 12MP; f/2.2; 1.17µm |
Batteri: | 5.000 mAh |
Opladning: | Super Fast Charging 3.0, Super Fast Wireless Charging |
Farver: | Cobalt Violet, Sky Blue, Black, White, Silver Shadow, Pink Gold |
Pris: | fra 11.499 kroner |
Design
Ved første øjekast kan det være svært at se de vilde forskelle mellem Galaxy S26 Ultra og Galaxy S25 Ultra. Det skal dog siges, at designet har fået en opdatering. Nu er kanterne mere afrundede, og det betyder, at S26 Ultra ser lidt mere afslappet ud end det stramme business-look, som S25 Ultra har. Det betyder også, at S26 Ultra ligger bedre i hånden, hvilket jo også er ret vigtigt, når man tænker på, hvor ofte vi står med telefonen i hånden.
S26 Ultra er også lidt tyndere end S25 Ultra, hvilket er en fordel, men ikke umiddelbart mærkbar, da telefonen er omkring en halv millimeter længere og bredere end forgængeren.
Jeg har S25 Ultra ved hånden til en direkte sammenligning, men jeg synes, at S26 Ultra føles lidt mere raffineret, med fin en balance mellem behageligt afrundede kanter og en telefon, som er ret stor.
Skærmen er stadig 6,9 tommer, hvilket er rigeligt for de fleste mennesker, og den har et LTPO-panel med en variabel opdateringshastighed fra 120 Hz ned til 1 Hz.
Der er dog en mere skjult opgradering: ProScaler-opskaleringsfunktionen, som skærmen bruger til at forbedre visuelt materiale med lavere opløsning, så det passer bedre til skærmens opløsning på 3120 × 1440, er blevet forbedret. Skærmen understøtter også mDNI-codec, hvilket bør betyde, at den kan vise et bredere farvespektrum og gengive farver mere nøjagtigt.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
I praksis er det nok kun de mest opmærksomme Galaxy-brugere, som vil bemærke større forskelle på det område, men som med mange tidligere Galaxy S Ultra-telefoner ser skærmen på S26 Ultra fantastisk ud. Og Samsung laver laver generelt nogle af de bedste telefonskærme.
Når det kommer til farvevalg, er der ikke sket så meget. Den vigtigste nye farve er »Cobalt Violet«, som er helt fin, ligesom resten af farverne: Sky Blue, Black, White og nuancer som »Silver Shadow« og »Pink Gold«. Farverne passer godt til en stor telefon, men efter den orange iPhone 16 Pro synes vi, at Samsung kunne have været mere dristige med nogle vildere farver.
Galaxy S26-serien: pris og tilængelighed
Galaxy S26 Ultra, S26+ og S26 kan købes fra 25. februar i farverne Cobalt Violet, White, Black og Sky Blue. Pink Gold og Silver Shadow er tilgængelige online.
Vejledende priser:
Samsung Galaxy S26:
256GB + 12GB RAM: 7.999 kroner
512GB + 12GB RAM: 9.499 kroner
Samsung Galaxy S26+:
256GB + 12GB RAM: 9.999 kroner
512GB + 12GB RAM: 11.499 kroner
Samsung Galaxy S26 Ultra:
256GB + 12GB RAM: 11.499 kroner
512GB + 12GB RAM: 12.999 kroner
1TB + 16GB RAM: 14.999 kroner
Ydeevne og batteri
Hvis vi kigger under motorhjelmen på Galaxy S26 Ultra, finder vi et 3-nanometer Qualcomm Snapdragon 8 Elite Gen 5 for Galaxy-chipset. Dette giver naturligvis en ydelsesforbedring for CPU-, GPU- og NPU-komponenterne, men i øjeblikket er der ikke noget, der virkelig skiller sig ud.
Det er endnu ikke klart, om Qualcomms nyeste mobilchip forbedrer spilydelsen på S26 Ultra drastisk. Den forbedrede NPU-ydeevne bør dog betyde hurtigere AI-funktioner uden at skulle bruge skyen.
Korrekte test og dybere benchmark-resultater vil vise det fulde billede, men forvent, at Galaxy S26 Ultra vil konkurrere med Apples A19 Pro-chip i iPhone 17 Pro Max og måske endda med den chip, der vil være i den næste generation af iPhones senere på året.
Der er også et redesignet dampkammer, der er større og 21 % mere effektivt til at sprede varme end før, hvilket bør være til gavn for mobile gamere og avancerede brugere. Det bør også hjælpe på batteriets levetid, og det er en fordel, fordi S26 Ultra beholder 5.000 mAh-batteriet fra sin forgænger. Det virker pludeslig ikke som ret meget, når f.eks. OnePlus 15 er udstyret med et batteri på 7.300 mAh.
Nu får Galaxy S26 Ultra så »Super Fast Charging 3.0«, som skulle kunne oplade batteriet fra nul til 75 % på 30 minutter, og »Super Fast Wireless Charging« tilbyder hurtigere trådløs opladning.
Som før omfatter lagerpladsmulighederne 256 GB, 512 GB og 1 TB. Denne gang får modellen med den største lagerkapacitet dog 16 GB RAM i stedet for 12 GB. Ekstra RAM er måske ikke noget, man normalt tænker på i telefoner, men med flere AI-funktioner, der tilføjes, bør mere hukommelse gøre oplevelsen hurtigere.
Samlet set er det meget af det, vi forventer af et Samsung-flagskib, men det virker ikke, som om ydeevnen vil være væsentligt bedre end i S25 Ultra.
Kameraer
Hovedkameraet i Samsung Galaxy S26 Ultra på 200 MP kan lukke 47 % mere lys ind, og telekameraet på 50 MP lukker 37 % mere lys ind, hvilket er ret imponerende. Dette resulterer i bedre natfotografering og videooptagelse, hvilket altid er godt, da der er meget at vinde ved dårlige lysforhold og billedbehandling.
Det er på softwaresiden, at tingene bliver mere interessante. Galaxy S26 Ultra kan nu spore motiver i 4K-video ved at optage i 8K og beskære ned til 4K, alt sammen med hjælp fra AI-behandling. For dem, der filmer koncerter eller sportsbegivenheder, kan dette være en rigtig praktisk funktion.
Der er også en AI-understøttet superstabil tilstand, der næsten fungerer som en digitalt gimbal for kameraerne. Ved at kombinere data fra gyroskopet og accelerometeret kan tilstanden automatisk stabilisere videoen, så horisonten altid er vandret, selv med bevægelser og vinkler på op til 360 grader. Det ser faktisk ud til at fungere supergodt og kan passe til indholdsskabere, der ikke ønsker at bruge penge på fysisk stabiliseringsudstyr.
I forhold til indholdsskabere, er understøtter Galaxy S26 Ultra også APV-videokodec, som ifølge Samsung giver næsten tabsløs video. Dette er ikke vores ekspertiseområde, men det får telefonen til at føles mere som et rigtigt værktøj end bare en gadget fyldt med funktioner.
Selfie-kameraet har stadig en 12 MP-sensor, men det har nu en AI-forbedret billedsignalprocessor, der hjælper kameraet med at forstå, hvad der er på billedet, og levere bedre portrætter og mere naturlige hudfarver – noget, vi længe har følt, at Samsung har haft svært ved at få til at fungere.
Samlet set føles det som om Samsung videreudviklet kameraerne i S26 Ultra med mere fokus på AI og software end på ny hardware. Hvis det fører til endnu mere raffinerede billeder fra et flagskib, der konsekvent rangerer højt på vores liste over de bedste kameratelefoner, er vi alle for det – men reelle tests vil afgøre, hvad S26 Ultra faktisk er i stand til.
AI-acceleration
Med Galaxy S25-serien føltes det som om Samsung virkelig ramte plet med AI-integration og sin egen Galaxy AI. Nu, med Galaxy S26 Ultra, føles det som om Samsung har en ægte »AI-telefon« takket være smartere værktøjer, opgraderinger og dybere AI-integration.
Med hensyn til opgraderinger er Photo Assist blevet smartere ved at gøre det muligt at tilføje objekter til billeder via naturlige sprogkommandoer, så du blot kan bede om, at noget genereres og placeres i en scene uden selv at skulle oprette et objekt. Hvis du stadig har brug for at gøre det, kan Creative Studio-værktøjet klare opgaven og oprette klistermærker, billedskabeloner, invitationer og mere via prompter, der derefter kan deles.
Circle to Search, som ikke er eksklusiv for Samsung-telefoner, kan nu genkende flere objekter, hvilket kan være en stor forbedring. Det har ikke været muligt at teste ordentligt endnu, men funktionen har tidligere imponeret.
Dokumentscanning kan nu udtrække flere data fra f.eks. skærmbilleder og reducere forvrængninger i scannede dokumenter, mens billeder automatisk kategoriseres og bliver søgbare med naturlige sprogforespørgsler.
Now Brief-, Now Bar- og Now Nudge-meddelelser er også blevet forbedret, så de giver mere personlig og kontekstuel information og forslag baseret på indholdet af en meddelelse eller besked – for eksempel ved at forstå, hvad en person spørger om i en besked, og foreslå alternativer, såsom at vise et telefonnummer til en person, der søger en kontakt, eller foreslå mødesteder, når en person spørger, om du vil mødes til frokost.
Dette understøttes af Personal Data Engine, som forsøger at hente information fra apps og meddelelser og analysere brugeradfærd mere indgående for at give mere personlige forslag. Ideen, som vi fortolker teknologien, er at gøre AI mere nyttig for dig i stedet for blot at være et værktøj, du aktivt skal arbejde med.
Audio Eraser har også fået en flot opgradering, da den nu fungerer med tredjepartsapps som YouTube og Instagram, hvor AI filtrerer baggrundsstøj, så du kan fokusere mere på f.eks. kommentatoren under en fodboldkamp.
Mens Google Gemini er den primære assistent på S26 Ultra, når det kommer til generel information, er Bixby blevet smartere med en ny sprogmodel i centrum, med det formål at hjælpe brugerne med at gøre mere på deres telefoner uden at skulle grave rundt i indstillingerne.
Bixby forstår naturligt sprog og kan for eksempel guide brugerne til skærmindstillinger, hvis du beder den om at »gøre skærmen mere behagelig for øjnene«, hvorefter assistenten foreslår at aktivere Eye Comfort Shield-tilstand.
Samsung siger, at det handler om mere end bare Bixby, der styrer telefonen – det handler om at forstå bedre, hvad du vil gøre. Det er en smart funktion, men funktionen er måske ikke nødvendig for alle; avancerede brugere vælger ofte Ultra-modeller og har måske ikke brug for hjælp til at finde indstillinger. Men da Samsung ofte skjuler funktioner i menuerne, så er det meget nyttigt at kunne bede Bixby om at finde en indstilling, du ikke kender navnet på. For spørgsmål, der ikke er relateret til telefonen, videresender S26 Ultras version af Bixby nu spørgsmålet til den nye AI-partner Perplexity.
Selvom der ikke er nogen helt nye AI-funktioner på Galaxy S26 Ultra, så er AI-oplevelsen mere sammenhængende, køre mere glidende og er mere responsiv i denne generation, hvilket gør det muligt for Ultra at konkurrere med intelligensen i Google Pixel 10 og Pixel 10 Pro.
Privacy Display
Når vi taler om særlige funktioner, er Galaxy S26 Ultras store nyhed dens Privacy Display. Den er eksklusiv for flagskibsmodellen og er den første telefon med privatlivsbeskyttelse på pixelniveau, som kan forhindre andre i at se, hvad du kigger på, fra næsten alle vinkler undtagen lige forfra.
I praksis fungerer det rigtig godt. Privacy Display kan aktiveres via hurtigmenuen i S26 Ultra og får straks skærmen til at se ud som en mørk overflade for alle, der prøver at se på den fra siden.
Der er også et godt niveau af tilpasning, hvor privatlivsskærmen kan aktiveres pr. app med forskellige grader af beskyttelse. Du kan for eksempel vælge at skjule notifikationer, men lade resten af skærmen være synlig. Det var svært at afgøre, hvor finjusterede indstillingerne er på den korte tid, vi havde, og det kan være, at mere detaljerede justeringer ikke er tilgængelige på nuværende tidspunkt; det får vi at se, når vi tester telefonen ordentligt.
Privacy Display er godt tænkt, og en fed funktion og noget lidt specielt i en mobil, som ellers ikke kommer med store ændringer i forhold til forgængeren. Det er ikke en total gamechanger for Galaxy Ultra-modellerne, og det er sandsynligvis ikke en funktion, som de fleste mennesker vil opgradere for – undtagen de mest privatlivsbevidste. Vi tror dog, at andre telefonproducenter vil følge trop, måske endda Apple, da privatlivets fred længe har været et af iPhones vigtigste principper.
Når vi taler om at følge trop, har Samsung også hentet inspiration fra Apple og Google og introduceret opkaldsscreening i Galaxy S26-serien. AI kan nu besvare opkald fra ukendte numre, bede den, der ringer, om at identificere sig selv og angive formålet med opkaldet og derefter give et resumé til brugeren, der kan vælge, om han eller hun vil besvare opkaldet. Det er måske ikke en original idé fra Samsung, og det virker ikke i Danmark endnu (så køb ikke mobilen for dén funktion), men tænk hvor besværligt livet bliver for telefonsvindelere, når funktionen kommer på dansk.
For dem, der er bekymrede for, at AI-funktioner vil have adgang til meget personlige data, er der mulighed for at kontrollere, hvor meget adgang AI får, både på systemniveau og for hver enkelt app.
Første indtryk
Samsung laver gode telefoner, og med Galaxy S-serien laver de virkelig gode telefoner. Det har ikke ændret sig med Galaxy S26 Ultra eller dens søskende. Det er måske den mest iterative generation af Galaxy S-telefoner, vi kan huske, men med S26 Ultra har Samsung taget sin bedste telefon og gjort den lidt bedre.
Mere tid og mere grundige tests vil vise, om vores første indtryk er korrekte, men på mange måder er det svært for Samsung at fejle her. Bedre AI-integration, kamerajusteringer, mere kraft og den nye Privacy Display gør S26 Ultra til en seriøs kandidat til årets mobil.

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Roland Moore-ColyerManaging Editor, Mobile Computing