Skip to main content

Sonos har lanceret deres nye, billige soundbar - Sonos Ray

Sonos Ray under fjernsyn i en stue med lilla lys.
Sonos Ray (Foto: Sonos)

Sonos har lanceret sin nyeste soundbar - og den kommer til en utroligt god pris, der er ukarakteristisk for det avancerede multiroom-lydmærke. 

Den nye Sonos Ray er en kompakt soundbar, der er designet til at forstærke lyden fra dit tv, og den vil kunne købes i butikkerne fra den 7. juni for 2.249 kroner.

Det er langt billigere end nogen anden Sonos soundbar til dato. Indtil nu har den bedste løsning for dem med et budget været Sonos Beam (Gen 2), som koster 3.749 kroner. Mærkets flagskib Sonos Arc soundbar koster til sammenligning 7.499 kroner. 

Sonos-højttalere har aldrig været billige, men den nye soundbar er en del af virksomhedens mission om at bringe bedre lyd til flere hjemmebiografopsætninger. I en samtale med TechRadars egen Matt Bolton fortalte Sonos' Product Creation Leader Brandon Holley, at "ni ud af 10 tv'er i verden stadig er afhængige af indbyggede tv-højttalere", hvilket han beskrev som "ret upolerede".

Pris og tilgængelighed

Sonos Ray kan forudbestilles nu hos Sonos. Prisen er 2.249 kroner. (opens in new tab)

Sonos Ray kan købes hos udvalgte forhandlere fra den 7. juni.

En soundbar (med overraskelser) 

Sonos Ray er forholdsvis billig, og det er den mindste af virksomhedens soundbars og har fylder ikke meget i bredden, hvilket gør den til en ideel løsning for alle, der ikke har så meget plads til rådighed. 

Sonos Ray har fire drivere i alt, herunder to elliptiske midwoofere og to højtydende diskanthøjttalere.

I modsætning til Sonos Arc- og Beam-soundbars er der ingen Dolby Atmos-teknologi på spil her - men virksomheden har alligevel forsøgt at give et bredt lydbillede. Ray sender noget af lyden direkte imod dig, og nogle toner bliver sendt imod væggen bag dig, hvor den bliver reflekteret tilbage til dig. I teorien vil dette skabe en 3D-lyd, på trods af soundbarens kompakte dimensioner. 

Hvis du ønsker at skrue mere op for lyden, kan du trådløst koble Ray sammen med andre Sonos-produkter; f.eks. vil et par Sonos One SL (opens in new tab)-baghøjttalere og en Sonos Sub skabe et komplet hjemmebiografsystem. Og du har Speech Enhancement og Night Mode til at skræddersy soundbarens lydydelse til det indhold, du ser.

Tre Sonos soundbarer ved siden af hinanden: Sonos Arc, Sonos Beam gen2 og Sonos Ray

Her de tre Sonos soundbarer til sammenligning: Sonos Arc, Sonos Beam gen2 og Sonos Ray. (Image credit: Sonos)

Som med Arc og Beam bruger Sonos Ray virksomhedens TruePlay-teknologi til at kalibrere lydoutputtet til omgivelserne. Under denne proces afspiller soundbaren en række bip og ticks i hele frekvensområdet; du vil derefter blive bedt om at gå rundt i rummet og vinge med din smartphone. S2-appen bruger derefter de mikrofoner, der er indbygget i din (iOS) smartphone, til at analysere lyden og tilpasse den, så den passer til dit rum. Den funktion er kun tilgængelig på iOS, hvilket er en skam.

Uanset om du har en iOS-enhed eller ej, får du alle de andre funktioner, som du forventer af en Sonos-højttaler, fra Ray. Den er designet til at kunne parres problemfrit med mærkets andre produkter, så du kan bygge dit system så stort (eller så lille), som du vil, og den kan bruges med den samme fjernbetjening, som du bruger til dit tv.

Sonos Rays hovedforbindelse til dit tv vil være via den optiske port i stedet for ARC HDMI-forbindelsen, som vi ofte ser for soundbars. Ifølge Sonos sker det, for at gøre Ray så kompatibel som muligt med andre enheder.

Sonos Voice Control og Sonos Roam i flere farver

Sonos Roam i tre nye farver: Grøn, blå og rød på hvid baggrund

Sonos Roam kommer nu i tre nye farver: Grøn, blå og rød (Image credit: MusicWorld / Sonos)

Ud over den nye soundbar har Sonos også præsenteret deres mobile højttaler, Sonos Roam i tre nye farver. Den fås nu i farverne sort, hvid og de nye farver blå, rød og grøn. 

Sonos har desuden lanceret Sonos Voice Control, der giver dig en stemmeassitent til at styre musikken. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spille sammen med alle de andre stemmeassistenter på markedet. 

Peter Hoffmann

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 2008. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra