Anmeldelse: Sonos Move

Sonos Move er virksomhedens første transportable højttaler – og den er fremragende.

Move er Sonos' første portable høyttaler, og den er glimrende.
(Image: © Future)

TechRadar Konklusion

Den er lidt dyr, men den transportable Sonos Move er alligevel hver en krone værd i kraft af sine tilslutningsmuligheder samt gode lyd. Det er dog en skam, at den ikke kan bruges i et surround-setup.

For

  • +

    Fuldt integrerbar med Sonos-netværket

  • +

    Kan tages med på farten

Imod

  • -

    Ikke lige så mange funktioner i Bluetooth-tilstand

  • -

    Kan ikke bruges som baggrundshøjttalere i Surround-setup

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Sonos har efterhånden en højttaler, der passer til ethvert setup. Fra Beam til Playbase, fra Play:5 til One. De udfylder hver deres formål og passer til hver deres målgruppe. 

Med samarbejdet med IKEA er der desuden blevet plads til hyldehøjttalere og lamper i sortimentet, og i løbet af sommeren 2021 kommer endnu en højttaler fra de to producenter: Symfonisk højttaleren, som kan hænge på væggen som et maleri. Selv om Sonos efterfølgende har lavet den ultra mobile Sonos Roam højttaler, så kan Sonos Move stadig levere noget særligt, når det gælder lækker lyd. 

Udover Bluetooth får du også den sædvanlige multirumsfunktion over Wi-Fi-netværket, samt samme funktionalitet som enhver anden Sonos-højtaler. Sonos Move er den første højttaler fra producenten med indbygget batteri, hvilket gør det muligt at tage højttaleren med dig, hvis du eksempelvis sætter dig ud på terrassen i haven. 

Den er større og mere kraftfuld end den nyere (april 2021) Sonos Roam, men den er også dyrere.

Sonos-højttalere, inklusive Sonos Move, kan nu også håndtere trådløs Hi-Res Audio-streaming. Qobuz er den første Hi-Res-streamingtjeneste, der understøttes af multirumsløsninger og er tilgængelig for alle Sonos-brugere. Qobus vil bevare alle detaljer og nuancer fra de originale optagelser.

Siden lanceringen har vi set en ny og forbedret Sonos Move, der giver forbedret batterilevetid med en times ekstra afspilning. Det betyder, at besøget i parken kan fyldes med endnu mere kvalitetslyd fra højttaleren. Der er også en udgave af Move i Lunar White. Dermed har den bærbare højttaler fået et nyt look i sølv og hvid, og du har et alternativ.

(Image credit: Future)

Pris og tilgængelighed

Da Sonos Move kom i butikkerne var det med en vejledende pris på 2.999 kroner. Det er i den dyre ende for en Bluetooth-højttaler, men dette er ikke en almindelig transportabel højttaler, hvorfor det er svært at sammenligne den direkte med de øvrige modeller på markedet. 

Sonos Move giver dig både indbyggede stemmeassistenter og adgang til de sædvanlige Sonos-funktioner, og derfor er den højere pris lettere at retfærdiggøre. Og selv om du ind imellem kan være heldig at finde den på tilbud, så ligger prisen stadig på 2.999 kroner de fleste steder. Og det siger en del om højttaleren popularitet selv efter nogle år på markedet. 

Design

Højttalere fra Sonos er dyre og Move er ingen undtagelse. Heldigvis er den også veldesignet og -konstrueret, hvilket retfærdiggør den højere pris.

(Image credit: Future)

Designet er meget i tråd med hvad vi har set fra Sonos de senere par år. Du får en sort højttaler med et frontgitter i metal. Toppen huser de berøringsfølsomme knapper samt en række vidtrækkende mikrofoner. På bagsiden er en power-knap, en knap til at skifte imellem Bluetooth og WiFi samt en parrings-knap.

Indvendigt er Sonos Move udstyret med to Class D digitale forstærkere, en nedadvendt tweeter til diskant og en mid-woofer til at tage sig af mellemtone og bas. Sonos har bygget kabinettet, så lyden er afbalanceret uanset hvorfra man lytter.

Fordi her er tale om et transportabelt produkt, har Sonos sørget for at teste holdbarheden grundigt, og hævder tilmed, at Move kan modstå ekstrem kunde og varme – så uanset om du har brug for musik i ørkenen eller på nordpolen, bør Sonos Move kunne klare ærterne.

Højttaleren har fået en IP56-certificering, hvilket betyder, at den kan klare et lag sand eller støv, ligesom den bør overlevet at blive tabt i svømmepølen. I forhold til netop vand, er der lavet særlige kanaler i kabinettet, så vandet kan løbe fra. Taber du højttaleren, skal der ganske meget til, før den får buler, takket være en god isolering i bunden.

Denne modstandsdygtighed overfor elementerne kan dog ses og mærkes på dimensionerne. Højttaleren måler 240 x 160 x 126 mm og vejer tæt på 3kg. Den er med andre ord transportabel, men alligevel i den større ende og næppe en højttaler du kommer til at slæbe alt for meget rundt på.

De store driver-magneter og den gode lydkvalitet taget i betragtning, er det dog noget vi gladelig tager med. Som en smart detalje har man desuden lavet et indhak på bagsiden, så Move er lidt nemmere at bære rundt på.

(Image credit: Future)

Batterilevetiden er opgivet til at være på omkring 10 timer, og du opnår en fuld opladning på 2½ time. Dette stemmer godt overens med vores resultater. Du kan lade op via USB-C, men kommer nok oftest til at bruge den medfølgende ring (base-enhed), som lader Move op, når du stiller den deri. For at spare yderligere på strømmen, er Move udstyret med en strømsparefunktion og lukker derfor ned, hvis højttaleren ikke har været i brug i 30 minutter – den kan således holde på strømmen i op til fem dage uden behov for yderligere opladning og kan stadig vækkes trådløst.

Sonos forudser, at batteriet ved regelmæssigt brug vil begynde at tabe kraft efter omkring 900 ladecyklusser, eller hvad der svarer til tre års daglig brug. Heldigvis har Sonos her tænkt grønt, og gjort det muligt på sigt at udskifte batteriet selv. Vi ved endnu ikke hvad nye batterier kommer til at koste.

Smarte funktioner

Sonos er kendt og berygtet for sine internet-forbundne og trådløse lydsystemer. Selvom her er tale om deres første transportable produkt, har de stadig sørget for at holde fast i det, de er bedst til. Som andre Sonos-højttalere kan Move derfor sættes sammen i stereopar og bruges som en del af et eksisterende Sonos-multirumssystem. 

Det transportable element betyder blot, at du lettere kan flytte rundt på musikken og eksempelvis tage den med ud i haven eller på altanen, uden at musikken behøver at stoppe, og har hele tiden adgang til din musik hvad enten den streames fra skyen eller gemmes på dit lokale netværk. Bruger du Spotify kan du naturligvis også benytte dig af en ting som Spotify Connect.

(Image credit: Future)

Bevæger du dig uden for dit trådløse netværks rækkevidde, skal du benytte Bluetooth for at afspille musik på Move. Her er tale om 4.2-versionen i stedet for den nyere 5.0, men Sonos hævder, at valget af 4.2 skyldes, at denne har gjort det muligt at få mere spilletid ud af Move. 

Der gås ikke detaljer med hensyn til rækkevidden for hverken Bluetooth eller Wi-Fi-forbindelsen, men siger i stedet, at ”kan du høre det, kan du styre det”. Fire Wi-Fi-antenner er placeret i bunden af Move, imens Bluetooth-modulet er placeret i toppen for bedst mulig dækning. AirPlay 2 er naturligvis understøttet. 

De fire mikrofonerne i toppen har to formål. Først og fremmest giver de adgang til stemmeassistenterne Amazon Alexa og Google Assistant – begge er fuldt kompatible med Sonos Move. Du vælger selv, hvilken af dem du ønsker at bruge i Sonos-appen. Det er både nemt og effektivt at bruge begge og mikrofonerne har let ved at opfange kommandoer, selvom der er en del støj i lokalet.

(Image credit: Future)

Dernæst bruges mikrofonerne også til at justere lyden via ”Trueplay”-systemet. De analyserer signalet fra Sonos Move og hvordan omgivelserne påvirker dette og justere så automatisk lyden, så den er nærmere den tiltænkte kvalitet. Takket være et indbygget accelrometer ved Move selv når du har flyttet på den, hvilket automatisk aktiverer Trueplay-systemet og tilpasningen af lyden. Det tager ca. 30 sekunder og man kan tydeligt høre forskel, hvis man eksempelvis har placeret højttaleren inde i et skab eller andet. 

Det eneste Move ikke understøtter, er muligheden for at blive brugt som baghøjttalere i et 5.1-system, som det er muligt at gøre med de øvrige Sonos-højttalere. Sonos hævder, at dette skyldes problemer med synkronisering samt at retningsbestemt lyd mister fokus, hvis en højttaler placeres forkert i rummet. Det er dog en skam, da det kunne have åbnet op for trådløs surround sound i et Sonos-system. 

Lydkvalitet

Sonos Move lyder ikke som en klassisk transportabel højttaler. Er du allerede bekendt med Sonos-serien, ligger den lydmæssigt imellem en Sonos One og en Play:5. Her tænker vi både på volumen og klarhed. Mellemtone-driveren giver kraft og fylde til bunden, selv hvis her er tale om et større og åbent lokale, men mister samtidig ikke klarhed i vokalen, hvilket ellers kan være et problem med transportable højttalere. Sonos Move passer herved godt ind i Sonos-familien, men bryder alligevel fri fra økosystemet grundet sit batteri. Vi har udsat Sonos Move for et stort udvalg af sange og stilarter samt i flere lokaler og lokaliteter. 

Acapella fra Kelis viser eksempelvis hvordan Sonos Move formår, hvad kun få andre Bluetooth-højttale kan. En stram bas, flimrende diskant og en vokal som med lethed skærer igennem det hele. Et andet eksempel er Orange Crush fra R.E.M. som er god til at teste den indbyggede equalizer i Sonos-appen. 

Med sine åbne vokaler, svingende guitarer og jazzy band giver Michael Kiwanukas Bones et overraskende åbent lydbillede fra en transportabel højttaler. Kiwanukas stemme og guitar er i front, imens han er omgivet af trommer, piano og elektrisk guitar. Det er næsten som at sidde i samme lokale.

Udsætter vi Move for Tame Impalas Currents-album og Vampire Weekends Father of the Bride imponerer højttaleren igen. Musikken gengives klart og tydeligt fra Sonos Move uden at miste rytme og nerve i bassen på ”Let it Happen” – dette ved en volumen, som meget vel generer naboerne. På samme måde får vokalen fra Ezra Koening og bassen i Vampire Weekends ”This Life” masser af plads i en overraskende bred lydscene.

(Image credit: Future)

Når du flytter Sonos Move rundt i huset eller haven, aktiveres Trueplay-systemet automatisk. Det er meget effektivt til at tilpasse lyden til de forskellige miljøer. Under Sonos Move-eventet afspillede en Sonos-repræsentant Bad Boy af Billie Eilish. Først stod Move på et TV-bord – her spillede den fremragende. Højttaleren blev nu flyttet ned i en skuffe uden at musikken stoppede. Lyden blev meget tung, og det lød ikke særlig godt, men efter 30 sekunder blev der via Trueplay skruet ned for bassen, og nu lød det hele pludselig langt bedre. Dette er en meget effektiv måde at demonstrere netop Trueplay-funktionen på. 

Fordi der er indbygget batteri, kan du naturligvis også tage Move med og bruge den på stranden, i parken eller lignende. Igen er klarheden og bunden fint med, til trods for hvad der nu måtte være af støj fra omgivelserne. Grundet højttalerens vægt har vi dog svært ved at forestille os, at så mange kommer til at slæbe alt for meget rundt på Move, men det er godt at det er muligt, samt at den lydmæssigt egner sig så godt til det.

Dom

Har du gået og drømt om en transportabel Sonos-højttaler, har du nu fået dine ønsker opfyldt. Sonos Move byder både på fleksibilitet i kraft af sit indbyggede batteri og Bluetooth-understøttelse og er fuldt integrerbar i dit eksisterende Sonos-multirumssystem. Det eneste minus vi lige kan komme på er, at højttaleren ikke kan fungere som baghøjttalere i et surround-setup, hvilket i det store billede er en lille ting. Overordnet set er vi meget imponerede.

Med sin kraftige driver, stemmeassistenter og fulde adgang til Sonos-økosystemet får du her en fuldendt Sonos-højttaler, som så også lige er transportabel. Det er dog her værd at notere sig, at det transportable element bestemt ikke er noget, der er tænkt ind i sidste øjeblik. Både batterilevetiden, det indbyggede håndtag og hårdførheden overfor elementerne taler for dette. 

Prisen er måske i den høje ende, men Sonos Move har meget at byde på og er hver en krone værd.

Med bidrag fra