De bedste Mining-motherboards

PRICE
VERDICT
REASONS TO BUY
REASONS TO AVOID
VERDICT
REASONS TO BUY
REASONS TO AVOID
Crypto mining
(Foto: Shutterstock / Yevhen Vitte)

TechRadar støttes af sine læsere. TechRadar støtter ikke nogen specifikke kryptovalutaer eller blockchain-baserede tjenester, og læsere bør ikke fortolke TechRadar-indhold som investeringsrådgivning. Vores journalister besidder kun små mængder kryptovaluta (under $100 i værdi), som er nødvendige for at udføre wallet- og udvekslingsanmeldelser, og ingen har aktier i nogen offentlige børsnoterede kryptovalutaselskaber.


God mining vil simpelthen ikke nå sit fulde potentiale uden det rigtige mining-motherboard. 

Enhver pc-bygger ved, at motherboardet er en vigtig komponent i ethvert system, da det danner grænseflade mellem alle de andre komponenter, og det gælder bestemt også, når du miner. Husk også på, at mining ofte kører 24/7, hvilket stresstester motherboardet, så du skal bestemt ikke købe noget billigt.

Uanset om du ønsker at tilslutte flere GPU'er eller bare vil være i stand til at køre din PC 24/7 uden problemer, vil et godt mining-motherboards hjælpe med at maksimere systemet og rentabiliteten af cryptocurrency mining. De bedste mining-motherboards vil hjælpe din mining-rig til at fungere som en enkelt sammenhængende enhed, især når de er kombineret med det bedste mining-grafikkort. 

Mining er stadig meget aktiv i 2021, og kryptovaluta er fortsat populær med en nylig bemærkelsesværdig investering. For dem, der ønsker at komme ind i det, er vores liste over de bedste mining-motherboards et godt sted at starte. Derfra kan du gøre dig klar til at mine efter Ethereum, Bitcoin og andre kryptovalutaer på ingen tid.

Før du starter med at mine, er den en god idé at læse følgende artikler, så du har den nødvendige viden, før du går i gang. Bemærk, at artiklerne alle er på engelsk.

Overblik over de bedste mining-motherboards:

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

  1. Asus B250 Mining Expert
  2. ASRock H110 Pro BTC+
  3. ASUS Prime Z390-P LGA1151
  4. Biostar TB250-BTC Pro
  5. MSI Z170A Gaming Pro Carbon
  6. Asus ROG Strix Z270E

De bedste mining-motherboards

Bedste mining-motherboards 2021

1. Asus B250 Mining Expert

Verdens første 19-GPU mining-motherboard

Specifikationer

Form factor: ATX
GPU Support: 19
Understøttede processorer: 7.og 6. Generation Intel Core i7/i5/i3/Pentium/Celeron (Socket 1151)
Pladser: 1 x PCI Express 3.0 x16, 18 x PCI Express 2.0 x1, 2 x DDR4 DIMM

Grunde til at købe

+
Understøtter et stort antalk GPU'er
+
Stabile strøm-funktioner
+
Behøver ikke rode rundt i BIOS

Grunde til at lade være

-
Kan være svært at finde

Med understøttelse af ikke mindre end 19 grafikkort er dette Asus B250 Mining Expert suverænt det bedste motherboard, når det handler om at mine kryptovaluta. Hertil kommer, at du - takket være et specielt mining-mode - ikke længere skal rode rundt i BIOS for at maksimere din ROI. Endelig kommer dette fantastiske motherboard med alle de kvalitetsfeatures, som vi er kommet til at forvente af Asus. Den eneste negative ting, der er at sige om dette produkt er, at det kan være svært at finde, da det ofte er udsolgt.

Bedste mining-motherboards 2021

2. ASRock H110 Pro BTC+

Understøtter 13 grafikkort

Specifikationer

Form factor: ATX
GPU Support: 13
Understøttede processorer: 7. og 6. generation Intel Core i7/i5/i3/Pentium/Celeron (Socket 1151)
Pladser: 1 x PCI Express 3.0 x16, 12 x PCI Express 2.0 x1, 2 x DDR4 DIMM

Grunde til at købe

+
Understøtter op til 13 GPU'er
+
Integreret strøm og reset-switches

Grunde til at lade være

-
Har ikke brug for alle slot-mulighederne

ASRock H110 Pro BTC+ er et af de bedste mining-motherboards, du kan købe lige nu takket være en solid kvalitet og muligheden for understøttelse af 13 grafikkort. Det betyder med andre ord, at hvis du er på udkig efter et fremtidssikret board, så kan du stoppe her, for H110 Pro BTC+ giver mulighed for at udvide efter behov. Nogle vil sikkert sige, at der er tale om overkill, eftersom Windows 10 kun understøtter op til otte grafikkort, men hvorfor ikke forberede sig på fremtiden?

Hvis du kun lige er ved at snuse til mining, så er ASRock H110 måske ikke det bedste for dig, men hvis du vil have et fleksibelt mining-motherboard, der er pakket med fede features, så er dette det board sagen.

Bedste mining-motherboards 2021

3. ASUS Prime Z390-P LGA1151

Det bedste mining-motherboard på budget

Specifikationer

Form factor: ATX
GPU Support: 2
Understøttede processorer: 8./9. generation Intel Core i7/i5/i3/Intel Pentium/ Intel Celeron (LGA1151 socket)
Pladser: 2 x PCI Express 3.0 x16, 4 x PCI Express 3.0 x1, 2 x DDR4 DIMM

Grunde til at købe

+
Understøtter M.2 lagring
+
Solid kvalitet

Grunde til at lade være

-
Understøtter ikke så mange GPU'er

Hvis du ikke leder efter et mining-motherboard, der kan køre 13 GPU'er på én gang, er ASUS Prime Z390-P LGA1151 måske det bedste mining-motherboard for dig. Det kan stadig håndtere op til to GPU'er, og det har en anstændig byggekvalitet til sit prisniveau. Det er designet til at modstå de intensive forhold, som mining af kryptovalutaer kan skabe. Dette omfatter FanXpert 4 med AIO Pump Header, der kan give avanceret blæserstyring til dynamisk systemkøling, og Overvoltage Protection for at fremme lang levetid og pålidelighed af de belastede mining-komponenter, hvilket er vigtigt for en maskine, der kører 24/7. Endelig kan dette ASUS-board i modsætning til nogle andre mining-motherboards også bruges til ikke-miningapplikationer, hvilket giver det fleksibilitet. 

Bedste mining-motherboards 2021

4. Biostar TB250-BTC Pro

Et fantastisk mining-motherboard til en fantastisk pris

Specifikationer

Form factor: ATX
GPU Support: 12
Understøttede processorer: 7./6. Generation Intel Core i7/i5/i3/Intel Pentium/ Intel Celeron (LGA1151 socket)
Pladser: 1 x PCI Express 3.0 x16, 11 x PCI Express 2.0 x1, 2 x DDR4 DIMM

Grunde til at købe

+
God værdi for pengene
+
Understøtter 12 GPU'er

Grunde til at lade være

-
Kan være svær at finde

Biostar TB250-BTC Pro giver meget værdi for pengene, og det kommer med en række glimrende og avancerede features, såsom understøttelse af op til 12 GPU'er - og så har det en absolut rimelig pris. Selv om du måske ikke har behov for alle 12 GPU'er lige nu, så kan det stadigvæk være en god investering, hvis du nu skulle få blod på mining-tanden. Som med nogle af de andre fantastiske mining-komponenter, så kan det være svært at få fat i, så hold øje med markedet og slå til, hvis du finder det til en god pris.

  • Dette produkt er p.t. kun tilgængeligt i Storbritannien og USA. Et alternativ kunne være Gigabyte GA-H110-D3A 

Bedste mining-motherboards 2021

5. MSI Z170A Gaming Pro Carbon

Motherboard til både mining og gaming

Specifikationer

Form factor: ATX
GPU Support: 7
Understøttede processorer: 7./6. Generation Intel Core i7/i5/i3/Intel Pentium/ Intel Celeron (LGA1151 socket)
Pladser: 3 x PCI Express 3.0 x16, 4 x PCI Express 2.0 x1, 4 x DDR4 DIMM

Grunde til at købe

+
Understøtter 7 GPU'er
+
Kan også fungere som motherboard for en gaming PC

Grunde til at lade være

-
Gaming-features kan være unødvendige

MSI Z170A Gaming Pro Carbon er et glimrende valg, hvis du også er interesseret i gaming. Det skyldes, at det kommer med en række gaming-features, man normalt kun finder i store gaming-maskiner. Du får fire DDR4 memory-slots i stedet for de to, der normalt kommer med de fleste mining-motherboards, masser af porte og forbindelsesmuligheder, og så har det en æstetik, som vil tiltale alle hardcore-gamere. Selvfølgelig er det også glimrende til mining, som dette jo handler om, med understøttelse af op til syv GPU'er. Det er med andre ord et fortrinligt og fleksibelt mining-motherboard.

  • Dette produkt er p.t. kun tilgængeligt i Storbritannien og USA. Et alternativ kunne være    Gigabyte GA-H110-D3A 

Bedste mining-motherboards 2021

6. Asus ROG Strix Z270E

Et glimrende motherboard til mining

Specifikationer

Form factor: ATX
GPU Support: 7
Understøttede processorer: 7./6. Generation Intel Core i7/i5/i3/Intel Pentium/ Intel Celeron (LGA1151 socket)
Pladser: 3 x PCI Express 3.0 x16, 4 x PCI Express 2.0 x1, 4 x DDR4 DIMM

Grunde til at købe

+
Kan også bruges til gaming
+
Understøtter 7 GPU'er

Grunde til at lade være

-
Gaming-features kan være unødvendige 

Asus og dets ROG (Republic of Gamers) brand er kendt for at lave fremragende gaming-komponenter og periferiudstyr, og en række af firmaets produkter, såsom Asus ROG Strix Z270E, er også glimrende til mining. Ligesom MSI Z170A Gaming Pro Carbon understøtter dette motherboard op til syv GPU'er, hvilket er et rimeligt antal i forbindelse med mining. Hertil kommer en række fine features, som godt nok mest henvender sig til gamere. Det er selvfølgelig fabelagtigt, hvis spil også har din interesse, men hvis dette ikke er tilfældet, så vil du nok mene, at der er mange overflødige - og måske distraherende - elementer på dette kort.