Hvorfor du kan stole på TechRadar
Design
- Firkantet, blok-agtig og lidt uinspireret
- Intet stik til høretelefoner, men lyd-adapter med indbygget 24-bit DAC i æsken
Hvis designet af Razer Phone ser bekendt ud, er det fordi gaming-giganten købte smartphone-producenten Nextbit tilbage i januar 2017, hvilket satte gang i rygterne om, at Razer var ved at lancere sin egen smartphone, og Razer har brugt designet fra Nextbits eneste telefon, Nextbit Robin, her.
De tre væsentlige visuelle forskelle mellem Nextbit Robin og Razer Phone er den sidstnævntes en anelse højere og bredere opbygning, den nye sorte farve og den øgede størrelse på højtalergitteret på fronten. Den er også en del tungere med 197g mod 150g hos Robin.
Alt dette betyder, at Razer Phone er firkantet, klods-agtig og – hvis vi er ærlige – en smule uinspireret, når det kommer til udseendet. Særligt når man tænker på, at vi i 2017 har fået Galaxy S8 og iPhone X.
Det er ikke et dårligt design, og det er mere komfortabelt at holde i vandret position, end du ville forvente, med sine flade kanter og vinkelrette hjørner, men udseendet deler vandene.
Vi mødte folk i løbet af vores tid med telefonen, som elskede designet, men størstedelen af dem vi talte med, var knap så begejstrede for, hvad Razer har begået.
Razer Phone galleri
Telefonen byder på samme finish som andre Razer-produkter, og det er et forsøg på at overbevise nogle af mærkets fans, og telefonen er designet med udgangspunkt i, at den primært skal bruges i vandret orientering til gaming, hvilket til dels forklarer de større kanter over og under skærmen.
Udover at agere hus for et par fremragende højtalere, er kanterne også det perfekte sted at hvile dine hænder, mens du spiller, hvilket betyder, at du dækker mindre af skærmen med dine lapper, hvilket giver dig bedre udsyn til handlingen på skærmen.
Med en tykkelse på 8mm og uden rundede kanter føles Razer Phone en anelse buttet, og den er mindre bekvem at holde i lodret orientering. Og med en vægt på 197g er den blandt de tungeste telefoner på markedet.
Der er en centreret tænd/lås-knap på højre side af telefonen, som også indeholder fingeraftryksscanneren, mens der på venstre side er to små runde knapper, som styrer lydstyrken. I bunden finder man en USB-C-indgang.
Der er intet stik til hovedtelefoner, dog inkluderer Razer en lyd-adapter med indbygget 24-bit DAC og Dolby Atmos-understøttelse i æsken, som gør det muligt for dig at tilslutte dine høretelefoner med ledning.
Det er potentielt et problem for nogle gamere, da dedikerede gaming-høretelefoner generelt bruger det 3,5mm høretelefonstik, og fravalget af dette kan afskrække nogle fans. Adapteren er en god tilføjelse, men du skal passe på, at du ikke mister den.
Bagpå dominerer et stort sort/hvidt Razer-logo, men der vil være et begrænset antal telefoner med grønt logo for dem, som forudbestiller eller køber telefonen på laceringsdatoen.
Razer har også brugt den blæserfri kølerteknologi, som man finder i mærkets laptops, i denne telefon, der forhindrer telefonen i at blive for varm, og det modvirker varme områder på telefonen, hvilket resulterer i en mere komfortabel gaming-oplevelse i længere tid.
Det fungerer også. Telefonen bliver stadig varm under længere spille-perioder, men varmen fordeles jævnt over hele telefonen, og i vores tid med telefonen nåede den aldrig en ubehagelig høj temperatur.
Højtalere
- De bedste højtalere på en smartphone
- Indstillet til Dolby Atmos-standarder og den første med THX-certifikat
En anden vigtig funktion på Razer Phone er telefonens højtalere, og lad os gå lige til sagen. De to fremadpegende højtalere på telefonen er – uden tvivl – de bedste højtalere på en smartphone i øjeblikket.
Hver højtaler har sin egen forstærker, og de er indstillet til Dolby Atmos-standarderne, og de er de første smartphone-højtalere, der har fået et THX-certifikat. Sammen giver de en ”3D visualisering” af lyd, hvilket betyder, at de lyder lige så godt, når du er bagved telefonen, som når du er foran den.
Den imponerende stereo og de opslugende kvaliteter får det til at lyde som om Razer har klemt mere end blot to højtalere ned i telefonen, og du bemærker kvaliteten hver gang du lytter til lyd fra telefonen.
Fra hurtige YouTube-klip og Twitter-videoer til videoer og spil, så er højtalerne på Razer Phone ikke bare høje, de er også sprøde og klare. Selvom der er noget bas, får det ikke gulvet til at ryste – det er trods alt stadig en smartphone og ikke en subwoofer.
Der er stort set ingen forvrængning selv ved den højeste lydstyrke, og du kan virkelig sætte pris på stereokvaliteten i lyden, når telefonen holdes vandret.
Vi sammenlignede Razer Phone med iPhone 8 Plus, og den vandt uden problemer sammenligningen med rigere, klarere og mere opslugende lyd selv ved fuld lydstyrke.
Denne telefon giver dig god, rumudfyldende lyd uden forvrængning, og iPhonen lød dåse-agtig ved siden af.
John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.