Anmeldelse: Moto G7 Plus

Top ydelse til en god pris

Image Credit: TechRadar

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Brugerflade

Motorola Moto G7 Plus er fra fabrikken udstyret med Android 9 Pie, som er seneste version af Googles mobile styresystem - hvilket er gode nyheder, da vi stadig ser modeller lanceret med en tidligere version.

Motorola har dertil tilføjet deres egen brugerflade på G7 Plus, men det er stadig meget tæt på den rene Android-oplevelse med kun få nye funktioner og tilpasninger, som tilgås via indstillingerne.

Disse tilføjelser inkluderer lange screenshots (tryk og hold power- og volumen ned-knappen inde og tryk derefter på long screenshot-ikonet, for at scrolle ned på skærmen) hvilket er smart, hvis du vil fotografere en hel hjemmeside, løft for at låse op (som vækker skærmen og bruger ansigtsgenkendelse til at låse telefonen op) og en-knaps-navigering (som lader dig droppe de traditionelle navigationsknapper til fordel for en ”gesture bar”.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Der er flere såkaldte ”gesture controls” som du kan slå til, ligesom du kan bruge et karateslag til at tænde for den indbyggede lommelygte, et vrid tænder kameraet og vender du den rundt, slår du ”forstyr ikke” til.

Du vil måske ikke finde dem alle lige anvendelige, men der er et bredt udvalg og hver af dem kan let slås til og fra, hvilket gør det nemt at udvælge de bedste til dig.

En anden brugbar tilføjelse er muligheden for at hive notifikations-baren ned ved at swipe ned på fingeraftrykslæseren på bagsiden. Det er let at gøre og gør adgangen til panelet meget lettere end at skulle bruge tommelfingeren i toppen af den høje skærm.

Vi har set denne funktion på flere andre telefoner, men i vores øjne er den altid lige velkommen.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Musik, film og gaming

Med en rimelig stor skærm på 6.2 tommer, er Moto G7 Plus godt udrustet til gaming og video-indhold. Her er masser af plads til at nyde de nyeste film eller hamre løs i de fedeste mobilspil.

Full HD-opløsningen sikrer at spillene står skarpt og detaljerede, selvom farverne ikke altid springer fra skærmen. Sort er heller ikke så dyb, idet der er tale om en LCD-skærm.

AMOLED-skærme producerer bedre farver, men vi kan ikke klandre G7 Plus for dette.

Ved at benytte en LCD-skærm har Motorola kunnet holde prisen nede.

Kamerahakket kan godt være lidt i vejen i nogle spil (men ikke alle) når man holder telefonen i landskabs-modus, men det var slet ikke så generende. Hakket forsvandt helt, når vi så video, da der kom sorte kanter i hver side.

Vi fyrede op under PUBH og Moto G7 Plus kørte spillet find på både Wi-Fi og mobil forbindelse, selvom grafikken var indstillet til laveste indstilling.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Du kan godt skrue op på medium, men så kører det ikke ligeså flydende, da processoren kæmper med at rendere alt på skærmen – så hold dig hellere til den anbefalede lavere indstilling, hvis du sigter efter en ”chicken dinner” (det er slang for en sejr – til de der ikke kender PUBG).

Der er også gyde nyheder til audiofile, idet Moto G7 Plus har indbygget udgang til hovedtelefoner, så du stadig kan bruge dine kablede yndlingsbøffer – akavet dongle ikke påkrævet.

Der er samtidig indbyggede stereohøjttalere, hvilket giver en bedre lyd til musik, videoer og spil. Den ene peger nedad i bunden af telefonen imens den anden er bygget ind i toppen af skærmen.

Vi oplevede at højttaleren i bunden let kunne dækkes ved en fejl, hvis du holder G7 Plusi landskabs-modus, så du kan risikere at skulle justere dit greb, for at få den bedste oplevelse. 

Specifikationer og ydelse

Hjertet i Moto G7 Plus er Snapdragon 636-chipsættet, som er et hak bedre end 632-chipsættet, som sidder i de andre G7-modeller, hvilket gøre G7 Plus lidt hurtigere og cementerer dens plads som den bedste i serien.

Motorola betegner G7 Plus som den kraftigste g-serie-telefon til dato og den har også 4Gb RAM, hvilket er rigeligt til at sikre, at Android 9 Pie – seneste version af google mobile styresystem – kører gnidningsfrit.

Du får 64GB lagerplads (hvoraf de ca. 50GB er fri fra fabrikken), hvilket giver rigelig plads til apps, spil, billeder og mere.

Ender du alligevel med at løbe tør, har G7 Plus en microSD-port, som understøtter kort op til 512GB.

Der er desuden en FM-radio, Bluetooth og Wi-Fi inde i Moto G7 Plus, samt en NFC-læser, som lader benytte kontaktløs betaling via Google Pay.

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.