Anmeldelse: Lenovo Smart Display

Lenovo giver dig en større skærm og indbygget kamera

Lenovo Smart Display

TechRadar Konklusion

Lenovo Smart Display er et godt første forsøg ud i Google Smart Display-initiativ, og udvider anvendeligheden af Google Assistant betragteligt. På softwaresiden får du samme oplevelse som på den mindre Google Nest Hub, men her er skærmen større og der er et indbygget kamera til videochat. Har du allerede investeret i Google Home-økosystemet, kan det her være en fornuftig udvidelse.

For

  • +

    Google Assistant i visuel form er fremragende

  • +

    Smukt og intelligent design

  • +

    God lyd og billedkvalitet

  • +

    Google Duo-opkald er en smart funktion

Imod

  • -

    Duo udnytter skærmen bedst i portrættilstand

  • -

    Ingen langtrækkende mikrofoner

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Lenovo Smart Display har været ude på det amerikanske marked i et stykke tid, og var en af de første modeller af Googles nye Smart Displays med Google Assistant. Heldigvis har den skarpe skærm og gode lyd gjort det til en god debut og Lenovo imponerer med nogle gode funktioner.

Her får du en visuel udgave af Google Assistant-brugerfladen, som ikke er i din telefon, og den fungerer ganske godt. Vores amerikanske anmelder var ikke helt oppe og ringe, da enheden først blev anmeldt i slutningen af 2018. Siden har Google dog opdateret softwaren, så du nu får den samme gode software, som også er at finde i den nye Google Nest Hub. Dette inkluderer lyd I flere rum, Home View, Nest Hello Doorbell, ogLive Albums fra Google Photos, som automatisk udvælger og viser dine bedste billeder.

Lenovo Smart Display

Specifikationer

CPU: 1.8GHz Qualcomm Snapdragon 624 (quad-core ARM Cortex A53)
RAM: 2GB
Skærm: 10-tommer FHD+ (1,920 x 1,200) touch-skærm (IPS; 86-grader betragtningsvinkel)
Lagerplads: 4GB eMMC
Forbindelser: 802.11ac Wi-Fi (2x2 MIMO), Bluetooth LE 4.2
Kamera: 5MP vidvinkelkamera
Vægt: 1.2kg
Mål: 14,20 x 11,20 x 26,30cm; B x D x H

Pris og tilgængelighed

  • Dyrere end Google Nest Hub
  • Fås i to størrelser, 8 eller 10 tommer
  • Begge er større end Googles egen Nest Hub

Lenovo Smart Display kan købes i Danmark fra d. 3. juli og kommer i to udgaver på henholdsvis 8 og 10 tommer.

10-tommers udgaven af Lenovo Smart Display introduceres til en vejledende pris på 1.999 kroner, imens 8-tommer modellen vil være tilgængelig til en vejledende pris på 1.599 kroner. 

Begge Smart Displays vil være tilgængelig eksklusivt hos Elgiganten.

Begge skærme er større end nærmeste konkurrent, Google Nest Hub, som kun har en skærm på 7 tommer og samtidig er billigere - den koster 999 i vejledende udsalg.  

Modsat de to Lenovo-modeller har Nest Hub dog ikke noget indbygget kamera, hvilket også kan være med til at forklare prisforskellen.

Det bliver derfor mere nærliggende at sammenligne Lenovos modeller med den kommende Google Nest Hub Max. Desværre ved vi ikke hvornår denne lander i Danmark.

Lenovo Smart Display

Design og opsætning

  • Nem opsætning igennem Google Home-appen
  • Smart design til både lyd og video

Lenovo har designet deres Smart Display med lige dele fokus på lyd og billede, hvilket forklarer det lidt spøjse horisontale design med en stor trekant på bagsiden. Skærmen er skarp og farverig, imens højttaleren spiller godt nok til at kunne tage sig af din Spotify-liste. 

Det skæve design skyldes ikke alene akustikken. Skærmen er udstyret med små gummifødder i den ene side og kan også placeres i portræt-tilstand, hvilket vil passe bedre i hjem med begrænset plads i eksempelvis køkkenet. I denne tilstand udnyttes hele skærmen desuden under videoopkald med Google Duo, så du slipper for sorte kanter i begge sider. 

Det er utrolig nemt at sætte Smart Display op igennem Google Home-appen, selvom du er nødt til at resette stemme-parring, som er gemt i Google Home, hvis du vil bruge Duo videoopkald. 

Har du allerede en Google Home-enhed, er opsætningen endnu lettere. Du skal blot registrere enheden med en kode, som vises samtidig på skærmen og på din telefon. Det er meget intuitivt lavet. 

Lenovo prioriterer dit privatliv højt, så der er både indbyggede knapper til at slukke for kamera og mikrofon, hvis du ønsker dette.

Dagligt brug

  • Skærmen har god dybde
  • "Routines" udvider smart home-anvendeligheden
  • Du kan ikke helt undgå at bruge stemmen

Hvor vi ikke syntes, at vi fik vanvittigt meget ud af Google Home-højttaleren i køkkenet, tilføjer den store skærm en helt ny dimension og øger anvendeligheden. Du kan nu let se de madopskrifter du forsøger at følge, enten via videoer eller via enkel tekst, som du kan bladre igennem, imens du hører din yndlingsmusik. Det er noget lettere end at få læst op af Google Assistant.

Det vi godt kan lide ved Googles tilgang til det visuelle design er, at du kan give kommandoer via touch, til stort set alt du kan med et ”hey, Google?”. Det er på denne måde smart, at man nu får lidt hjælp til at se hvilke kommandoer Google Assistant reagerer på, så man ikke alene skal gætte sig frem. Oftest kræver det dog stadig stemmekommandoer, hvis du går udover basiskommandoer. 

Der er ikke nogen tastaturfunktion på Lenovo Smart Display, hvilket havde været smart til at finde finde stemmekommandoer, som højttaleren ellers ikke kan forstå.

Du navigerer rundt på enheden ved at swipe ind fra siderne. Swiper du eksempelvis til højre på skærmen ser du store informationspaneler, som fylder det meste af brugerfladen, og viser ting som kalender, vejret, musik- og videoanbefalinger plus de hotteste nyhedshistorier.Beder du Google Assistant om at finde noget for dig, vil disse forsvinde. Det der erstatter dem, afhænger af din forespørgsel.

Præcis som på Google Home, kan du oprette rutiner, som Google Assistant skal følge med bestemte kommandoer. Eksempelvis kan du ved at sige ”godmorgen” få skærmen til at tænde dine smarte pærer, give dig vejrudsigten og afspille seneste radioavis.

Beder du Google Assistant om lokal information, vises et kort, kontaktinfo, anmeldelser og beskrivelser af steder. Spørger du om en film vises rollelisten. Tryk på et af panelerne og du trækkes dybere ned i kaninhullet, hvor du kan finde endnu mere information.

Det er svært at tro, at Google har fundet en måde at vise hver eneste søgeterm på, og alligevel fulgte der med stort set et billede med til alle ting vi søgte efter.

Nu vi taler om samlede processer, skal det nævnes, at Home View, den brugerflade som viser alle dine tilsluttede enheder i hjemmet, Ambient EQ og Google Photos screensaveren er, uden omsvøb, nogle af de mest innovative funktioner set ud fra et ydelsesmæssigt standpunkt. 

De er klare, sjove og funktionelle og byder ikke på andet end solid funktionalitet i hvad der kunne have været endnu et ”også mig”-produkt.

Den store skarpe skærm udnyttes godt, og de brede betragtningsvinkler gør det til en god billedramme, når den ikke er i brug. 

Lenovo Smart Display

Video og stemmeopkald

  • Glimrende video og stemmekvalitet
  • Opkald udnytter skærmen bedst i portrættilstand
  • Venner og Familie skal vænnes til at bruge Duo-appen

Introduktionen af Google Duo voice og videoopkald er en kæmpe nyhed. Opsætningen kræver, at du først nulstiller din stemmeprofil med tjenesten og herefter giver den din telefons kontakter. Det giver sig selv, men videodelen fungerer kun, hvis du ringer til folk med Google Duo installeret på deres telefon eller tablet – eller Google Smart Displays. 

Heldigvis fungerer stemmeopkald som på enhver gammel telefon og lød glimrende under vores test, med god adskillelse imellem mikrofon og lyd fra højttaleren.

Video er farverig og skarp på Smart Display takket være FHD+-skærmen og 5-megapixel kameraet. Kvaliteten afhænger naturligvis også af styrken på forbindelsen i den anden ende, hvor der ofte kan være tale om en LTE-forbindelse modsat din Wi-FI-forbindelse. 

Så længe du kan overtale venner og familie til at installere Google Duo, er det en fremragende funktion. Desværre kan det være en opgave i sig selv at skulle overtale andre til at bruge den samme app som dig til videoopkald, i stedet for Apples FaceTime eller WhatsApp. Det kunne være rart, hvis det blev muligt at bruge sidstnævnte på Googles Platform, men det kommer næppe til at ske, så længe de har deres eget alternativ. 

Lenovo Smart Display

Google Play Music, Spotify og YouTube-integration

  • Video og musik fungerer godt
  • Begge tjenester trænger til finjustering
  • Her er plads til forbedringer

Musik og video er nok Lenovo Smart Displays stærkeste kort, eftersom enheden er designet med fokus på netop disse funktioner. Den store skærm er fremragende til video, selv fra sære vinkler og driverne i højttaleren er store nok til at fylde et rum med luftig musik med masser af bund.

Her er integrationen med YouTube Music, Spotify og Goole Play music særlig god, da du har adgang til den musik du også lytter til på andre platforme. Desværre er integrationen lidt halvhjertet gennemført med de to sidste. Afspiller du eksempelvis dine playlister fra Spotify, fylder coveret samt basal info for det pågældende nummer hele skærmen. Det er ikke muligt at hive playlisten frem og vælge nyt nummer. I stedet skal du springe frem og tilbage – et nummer ad gangen. Du kan heller ikke få vist sangtekster eller lignende. Det er lidt en forspildt chance, men måske noget der bliver tilføjet senere, som Google forbedre og finpudser platformen.

YouTube Music er lidt bedre, da du får videoer/numre i kø vist i bunden, og dermed lettere kan springe videre. Som en smart detalje kan du bruge YouTube Music uden at være medlem mod at se reklamer i ny og næ. Det kan dog godt være lidt bøvlet at finde en specifik video, da du gerne skal vide hvad du leder efter og ikke kan få vist ret mange muligheder på skærmen på samme tid.

Lenovo Smart Display

Google Assistant

  • Still as powerful as ever
  • Visual interface needs expanding
  • Let down by lack of far-field mics

Den virtuelle assistant fra Google fungerer rigtig godt. Enhedens mikrofoner sidder i sæt af to, hvilket fungerer godt, til trods for at der ikke er tale om fjernfelt-mikrofoner. Det er lidt ærgerligt, da det betyder, at der for let kan blokeres for, at højttaleren hører din stemme.

Til sammenligning kan Goole Home høre os, selvom vi sidder i et andet rum, da den benytter fjernfelt-mikrofoner. Når det er sagt, håndteres den stemmestyrede del af Google Assistant glimrende. Den visuelle del kunne dog godt trænge til en overhaling og lade og bladre lidt mere på skærmen i Google Play Music, YouTube og Google News-delen af brugerfladen. 

Hvis vi kan få vist en lås version af webbrowseren, som forklarer hvad en giraf er ifølge Wikipedia, burde vi også kunne bladre igennem vores playlister i Google Play Music og Spotify.

Til trods for dette, er Google Assistant fantastisk. Tjenesten er den mest alsidige og avancerede digitale assistent på markedet og gør god brug af Googles store lagre af data til at fremstå mere intelligent.

 

Lenovo Smart Display

Endelig dom

Lenovo Smart Display var en af de første på markedet med en visuel udgave af Googles Assistent. Det har de klaret rigtig godt. Dette er en smart højttaler, som vi langt hellere vil have i vores køkken end den mere almindelige Google Home-højttaler.

Den visuelle del tilfører meget til tjenesten og funktionaliteten, men Google bør stadig arbejde videre på brugerfladen, så oplevelsen bliver endnu mere helstøbt. Særligt musikafspillerne trænger til en overhaling, så de ikke blot er halvbagte plugins, men i stedet fuldfede apps, der udnytter alle facetter og muligheder i den store skærm. 

Google Duo er en lækker tilføjelse til opkald, som fungerer overraskende godt. Du skal bare lige overbevise vennekreds og familie om, at de skal installere en ny app først.

Heldigvis er platformen under konstant udvikling, og der er allerede sket meget, siden Lenovo Smart Display først kom på gaden i USA for snart et år siden. Vi er derfor fortrøstningsfulde med hensyn til softwaren. 

Med mindre du allerede er godt begravet i Amazons økosystem, hvilket næppe er tilfældet, da deres produkter ikke forhandles officielt i Norden endnu, er Lenovo Smart Display en alsidig og avanceret smart skærm, som kun vil blive bedre og klogere med tiden. Den er måske en anelse dyr, men du får også meget for pengene – selvom brugerfladen stadig trænger til nogle finjusteringer. 

Joe Osborne

Joe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.