Hvorfor du kan stole på TechRadar
Batterilevetid
- Stort 4.000mAh-batteri
- Lang holdbarhed og hurtig genopladningstid
Mate 10 Pro har med sit batteri på 4,000mAh en større kapacitet end nogen af dens hovedkonkurrenter formår at mønstre. Dog er der andre faktorer der har indvirkning på et batteris levetid, heriblandt chipsættet, softwareoptimeringen og sågar endda "ondsindede" tredjeparts baggrunds-applikationer.
Vi havde indledningsvist problemer med batteriet på Mate 10 Pro, men en softwareopdatering løste det problem og gav telefonens batteri en holdbarhedstid der må kategoriseres som værende i decideret verdensklasse.
Skærmens "i brug-tid" er fremragende. Selv hvis man ser film, benytter GPS, bruger internet-deling og spiller kan telefonen holde strøm en dag.
Hvis man derimod bruger telefonen mere moderat eller sjældent og blot tjekker emails eller nyheder, så kan Mate 10 Pro snildt holde strøm i to døgn, og det endda uden at bruge strømbesparelses-funktionerne som Huawei har udstyret telefonen med.
Selv iPhone 8 Plus, Note 8 og Google Pixel 2 XL har kun strøm til én hel dag, så det er fuldstændig uhørt at en smartphone i den kaliber kan holde strøm så længe, hvilket også medfører at batteriets holdbarhedstid er en af de absolutte styrker for Mate 10 Pro.
Huawei Mate 10 Pro mistede kun 9% af batteriets ladning under vores holbarhedstest. Vi testede telefonen ved at lave kontinuerlige video afspilninger i HD med WiFi tilsluttet og skærmstyrken skruet helt op i 90 minutter. Dette rangerer Mate 10 Pro over nogen som helst af de andre førende smartphones på markedet pt. (Galaxy S8 Plus mistede 11%, LG V30 mistede 13%, og Galaxy S8 og iPhone 8 Plus mistede 23%).
Dette er ikke overraskende, når man tager i betragtning at Huaweis 4,000mAh batteri er det største af dem alle, men der skal mere til en god batteriydeevne end kapacitet, så det er betryggende at vide, at målinger og resultater fra den virkelige verden stemmer overens med telefonens specifikationer.
Foruden den fremragende holdbarhedstid kan batteriet også genoplades superhurtigt takket være Huaweis navnebeskyttede Super Charge-teknologi. Dette betyder, at bare en halv time vil oplade batteriet til et godt stykke over 50%, hvilket er medvirkende til at holde Mate 10 Pro god og konkurrencedygtig.
Kamera
- Et godt "peg og skyd"-kamera
- Et fremragende entusiast-kamera
Der er to kamera moduler på bagsiden af Mate 10 Pro, det ene med en 12MP farvesensor (RGB) og optisk billedstabilisering (OIS), det andet med 20 MP sort/hvid (monokrom) sensor uden OIS.
Hvis du undrer dig over, hvor den nyeste Mate udmærker sig i forhold til de tidligere modeller, så er det med f/1.6 linsen på begge kameraer.
Dette giver Mate 10 serien den bredest kombinerede blændeåbning på tværs af alle smartphones med to-kamera setup, hvilket kunne antyde at kameraet har en styrke i at tage billeder under lav belysning.
Heldigvis for Huawei bliver antagelsen bekræftet og Mate 10 Pro formår at håndtere billede-processering og detaljerigdom rigtig godt under middel til lav belysning. På trods af, at det er en smule grynet, så styrer Mate 10 Pro udenom det brogede udtryk som man finder i det "overprocesserede" LG G6 kamera. Yderligere er hvidbalancen præcis og billeder taget under lav belysning er kun antydningsvis mindre imponerende end billeder fra en Samsung Galaxy Note 8
I modsætning til de fleste andre kamera-telefoner så er det faktisk under høj-belysning at Mate 10 Pro klarer sig en smule dårligere end konkurrenterne. Selvom både fokus og farvenøjagtigheden er fremragende, så har Mate 10 Pro en tendens til at overeksponere billeder og en lidt svagere dynamisk spændvidde hvilket desværre medfører, at den halter lidt efter eksempelvis Google Pixel 2 XL.
På trods af dette så er detaljerigdommen høj ved macro skud. Det samme gælder fokus - med flere forskellige typer såsom laser AF, faseopfattelse AF og dybdeskarphed. Dette medfører at Mate 10 Pro er blandt de bedste kameraer i verdenen til hurtigt at kunne låse sig fast på et motiv og tage billeder.
Selvom der er rigtig mange skjulte detaljer og indstillingsmuligheder for dette kamera, så er Mate 10 Pro, overordnet set, ikke det bedste automatiske kamera på markedet
Billeder bliver taget i en standardopløsning på 12 MP, og telefonen understøtter også en ny "AI zoom" funktion som giver nogle af de bedste zooms på markedet og i visse lyssætninger er den endda bedre end iPhone 8 Plus' optiske zoom.
Kameraet skyder også indfødte monokrome billeder, hvilket både forbedrer kameraets ydeevne ved lav belysning og dets dynamiske spændvidde betragteligt.
Som et modstykke til de indbyggede portrætfunktioner, der findes i iPhone 8 Plus, Pixel 2 og Samsung Galaxy Note 8, så er Mate 10 Pro udstyret med en masse forskellige blændeåbningsfunktioner. Eksempelvis er det nu muligt lave bokeh-effekt i vidvinkel således at man let kan få flere motiver indrammet i en frame.
Når billedet er taget, kan man ændre på fokusindstillingerne og derved hive et andet element frem i fokus. Et fedt element er, at funktionen virker lige godt, uanset om det drejer sig om motiver eller ansigter.
Desværre så giver denne flexibilitet i fokusindstillinger bagslag, når det gælder områder som hår og ører, når man benytter bokeh-effekten til at sløre baggrunden.
Der er for mange kameraindstillinger til at det giver mening at nævne dem alle her, men et par af de bedste funktioner er komplet manuel fotografering fra 30 sekunders manuel lukketid op til manuel video i 4K opløsning.
Kameraets halvautomatiske funktioner er fremragende med dets intelligente 'nattilstand', der sammensætter brudstykker af en scene til at danne 'uhyggeligt' dynamiske billeder, samt en bred vifte af lysindstillinger, der fjerner overbelyste genstande i lysfeltet. Hvis du godt kan lide at nørkle, så vil du elske Mate 10 Pro. Ligeledes er kameraet på telefonens front også konkurrencedygtigt. Det har en glimrende elektronisk stabilisering, en stillbilled-opløsning på 8 mp samt 1080p videokvalitet med live "forskønnelsefunktion", som faktisk virker overraskende godt.
Hauwei Mate 10 Pro kamera-eksempler
Current page: Batterilevetid og kamera
Forrige side Introduktion, nøglefunktioner og design Næste side Er der mere, jeg bør vide?Abbas has been living and breathing tech before phones became smart or clouds started storing data. It all started when he got his very first computer- the Sinclair ZX Spectrum. From computers to mobile phones and watches, Abbas is always interested in tech that is smarter and smaller because he believes that tech shouldn’t be something that gets added to your life- it should be a part of your life.