Samsung introducerer Galaxy S25-serien: Fremtidens AI-telefoner

Samsung Galaxy S25-series
(Foto: Peter Hoffmann)

Samsung har netop løftet sløret for deres nyeste Galaxy S25-serie, der sætter nye standarder for AI og mobilteknologi. Serien, som består af Galaxy S25, S25+ og flagskibet S25 Ultra, skal bringe avanceret AI-integration og innovative funktioner til forbrugerne. Så denne gang er det både telefonernes hardware og de nye AI-funktioner, der gør dette til en vanvittigt spændende lancering. For hvis Samsung kommer i mål med deres ambitioner og telefonens funktioner, så kan det være en gigantisk opgradering af den almindelige brugeres AI-oplevelse.

Ud over AI-funktioner kombinerer telefonerne kraftfuld hardware, enestående kamerateknologi og intuitive brugeroplevelser, alt sammen med et fokus på sikkerhed og bæredygtighed.

TechRadars reportere har deltaget live i begivenheden, så husk at tjekke hjemmesiden for alle nyheder.

Galaxy S25 Ultra: Flagskibet i serien

Galaxy S25 Ultra er designet til dem, der ønsker det bedste af det bedste.

Galaxy S25 Ultra drives af Qualcomm Snapdragon 8 Elite for Galaxy, hvilket giver en markant forbedring af ydeevnen på op til 40 % i NPU, 37 % i CPU og 30 % i GPU sammenlignet med forgængeren Galaxy S24 Ultra.

Telefonen har en 6,9-tommer QHD+ dynamisk AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på op til 120 Hz. Med en 200 MP vidvinkelkamera og avancerede AI-funktioner er kameraet perfekt til fotografer og videokreatører.

Kameraer: 50MP Ultra-Wide, 200MP Wide, 50MP Telephoto 5x optisk zoom, 10MP Telephoto kamera   3x optisk zoom, 12MP Front kamera.

Dertil kommer et batteri på 5.000 mAh, som sikrer langvarig ydeevne.

Samsung Galaxy S25 Ultra kommer i følgende versioner: 12GB/1TB, 12/512GB,  12/256GB .

Samsung Galaxy S25 ultra - pris og tilgængelighed
Telefonen er tilgængelig i flere farver og kommer med hukommelsesmuligheder på op til 1 TB. Prisen starter fra 11.499 kroner, og forudbestillinger åbner snart.

Du kan finde flere informationer om bestilling på Samsungs hjemmeside.

Du kan se hele Galaxy Unpacked i Samsungs video herunder.

Official Replay | Galaxy Unpacked January 2025 | Samsung - YouTube Official Replay | Galaxy Unpacked January 2025 | Samsung - YouTube
Watch On

Galaxy S25+: Den alsidige mellemmodel

Samsung Galaxy S25 Plus

(Image credit: Samsung)

Galaxy S25+ byder på en 6,7-tommer QHD+ skærm og en slank profil. Den er ideel til brugere, der ønsker en stor skærm uden at gå på kompromis med komfort og ydeevne. Kameraopsætningen inkluderer et 50 MP vidvinkelkamera og avancerede funktioner som 10-bit HDR-optagelse.

Kameraer: 12MP Ultra-Wide, 50 MP Wide, 10MP Telephoto Camera  3x optisk zoom,   12MP Front Camera  

Samsung Galaxy S25 Plus - pris og tilgængelighed
Telefonen leveres med et batteri på 4.900 mAh og hurtigopladning på op til 65 %. Galaxy S25+ fås i forskellige lagringsmuligheder op til 512 GB, med en startpris på 8.999 kroner.

Galaxy S25: Kompakt og kraftfuld

Samsung Galaxy S25

(Image credit: Samsung)

Den mest kompakte i serien, Galaxy S25, tilbyder en 6,2-tommer FHD+ skærm. Med sin lette vægt og kraftfulde Snapdragon-processor er den et solidt valg for dem, der foretrækker en mindre enhed uden at gå på kompromis med ydeevnen. Galaxy S25 kommer med et 4.000 mAh batteri.

Kameraer: 12MP Ultra-Wide, 50 MP Wide, 10MP Telephoto Camera  3x optisk zoom,   12MP Front Camera  

Samsung Galaxy S25 - pris og tilgængelighed
Galaxy S25 har en pris, der starter fra 6.999 kroner. Den fås i flere farver og forskellige lagringsmuligheder fra 128GB op til 256 GB - begge versioner med 12GB RAM

Samsung Galaxy S25-serien markerer en ny æra inden for mobilteknologi, hvor AI og brugertilpasning er i fokus. Med banebrydende innovationer og en stærk satsning på sikkerhed forventes serien at sætte standarden for fremtidens smartphones.

AI-funktioner i Samsung One UI 7: Fremtidens intuitive brugeroplevelse

Samsung introducerer også deres nye One UI 7-brugerflade med Galaxy S25-serien. Den kommer med en række avancerede AI-funktioner, der skal gøre Galaxy S25-serien til en ægte personlig assistent. Disse funktioner bygger på multimodale AI-agenter, der kan forstå tekst, tale, billeder og videoer og tilbyde naturlige og kontekstbevidste interaktioner.

Som sædvanligt er der den begrænsning, at det slet ikke er alle AI-funktioner, der er tilgængelige på dansk. Samsung har endnu ikke oplyst, hvilke funktioner vi kan forvente at se på dansk med det samme. Men her kan du i hvert fald se de nye funktioner.

Multimodale AI-agenter

One UI 7 gør det muligt at interagere med telefonen, som man ville med en ven. Ved hjælp af Googles opdaterede "Circle to Search"-funktion kan telefonen hurtigt identificere informationer som telefonnumre, e-mails og URL’er direkte fra skærmen, hvilket gør det lettere at udføre handlinger med et enkelt tryk.

Med One UI 7 introducerer Samsung den innovative funktion Cross App Actions, der gør det muligt at udføre komplekse handlinger på tværs af apps med en enkelt kommando. Funktionen gør brug af den integrerede AI-agent Gemini, som problemfrit kan forbinde handlinger i Samsung-apps, Google-apps og tredjepartsapps som Spotify. For eksempel kan brugeren finde en sæsonplan for et yndlingssportshold og med en simpel stemmekommando tilføje den direkte til kalenderen – uden behov for at skifte mellem apps. Dette sparer tid og forenkler multitasking, samtidig med at brugeroplevelsen forbliver intuitiv.

Now Brief tilbyder personlig daglig planlægning eller nyhedsindtag, der tilpasses brugerens præferencer og rutiner. Funktionen viser relevante forslag og påmindelser via Now Bar, som kan tilgås direkte fra låseskærmen. For eksempel kan Now Brief foreslå at reservere bord på en favoritrestaurant baseret på tidligere mønstre eller vise dig nyheder fra dine yndlingssites hver dag ved frokosttid. Now Brief lærer af dine mønstre og kommer selv med forslag, i takt med at den lærer dig at kende.

Samsung Galaxy S25-series

De tre nye telefoner fra Samsung ser ud til at have meget at byde på. (Image credit: Peter Hoffmann)

Naturlig sprogforståelse og kontekstbevidsthed

Med avanceret sprogforståelse kan brugerne nemt søge efter specifikke fotos i galleriet eller justere indstillinger ved blot at bruge stemmekommandoer. En ny funktion, kaldet Gemini, gør det muligt at udføre "Cross App Actions" på tværs af Samsung-, Google- og tredjepartsapps som Spotify, hvilket forenkler komplekse opgaver.

Produktivitet og kreativitet

One UI 7 inkluderer værktøjer som "Call Transcript" og automatiske resuméer af opkald samt skriveassistenter, der hjælper med opsummering og formatering af noter. "Drawing Assist" giver kreative muligheder for at kombinere tekst, skitser og billeder, hvilket forenkler visuelt arbejde.

Personalisering og privatliv

Samsung Personal Data Engine analyserer brugerens præferencer og adfærd for at tilbyde skræddersyede oplevelser uden at gå på kompromis med privatlivet. Data analyseres lokalt, og krypteringsnøgler gemmes sikkert i Samsung Know Vault. Denne sikkerhedsstruktur suppleres af post-quantum kryptografi for fremtidssikret databeskyttelse.

One UI 7 kan være en stor ændring i vores måde at bruge smartphones på. I hvert fald hvis den lever op til Samsungs målsætning om at fungere som en digital assistent, der skal hjælpe dig med langt flere og langt mere indviklede opgaver, end det hidtil har været muligt. Velkommen til et nyt niveau i AI-æraen.

Læs mere...

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.