Fujifilm vil aldrig lancere en spejlløst fuldformat-kamera
De holder sig til APS-C og mellem-format
Mens både Canon og Nikon for nyligt har lanceret spejlløse fuldformat-kameraer, og Panasonic er på vej ind på markedet med deres S1 og S1R i starten af næste år, ser det ud til, at Fujifilm har besluttet sig for at holde sig udenfor markedet for spejlløse fuldformat-kameraer.
I et interview med DPReview på Photokina i september, sagde Fujifilms Toshihisa Iida (chef for Fujifilm’s Optical Device and Electronic Imaging Products Division), at firmaet ‘aldrig’ ville producere et fuldformat-kamera.
Da han blev spurgt om, hvorvidt Fujifilm ville gå ind på fuldformat-markedet, nu hvor alle de vigtigste DSLR-producenter (med undtagelse af Ricoh) har spejlløse fuldformat-systemer, svarede Iida: "Nej, aldrig. Fordi vi ikke har nogen forhistorie på dette område – heldigvis eller uheldigvis. Vi kan ikke se noget formål med, at Fujifilm skulle bevæge sig ind på dette marked, især da vi har gode APS-C og mellemformat-systemer”.
Han tilføjede at, “hvis vi gik ind i fuldformat ville [vore systemer] blot begynde at kanibalisere hinanden. Vi er tilfredse med at holde os til to helt uafhængige systemer".
En alternativ rute
Mens fuldformat ser ud til at være det nye buzzword blandt kamera-producenter i øjeblikket, især med de mange annonceringer omkring Photokina, ser det ud til at give god mening for Fujifilm, at følge denne alternative rute.
Med både et populært APS-C system og en voksende mellemformat-serie af kameraer og linser, tilbyder Fujifilm en alternativ løsning for fotografer, som ikke vil have eller behøver et fuldformat-kamera.
Fujifilm's X-T3 er et glimrende eksempel. Det rummer en fremragende 26MP APS-C sensor, leverer præstationer i topklasse og har en tilsvarende håndtering, mens Fujifilm's kommende 50MP GFX 50R mellemformat-kamera er en attraktiv løsning for fuldformat-fotografer.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Der er et 100MP GFX 100S mellemformat-kamera under udvikling, som igen giver et (ganske vist niche) alternativ til fuldformat-fotografer, som leder efter den ultimative billedkvalitet.
Phil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.