Din næste iPhone oplades måske via USB-C
Præcis som den nyeste iPad
Apple annoncerede i slutningen af 2018, at de ville gå fra deres egen Lightening adapter-teknologi til USB-C i deres seneste iPad Pro-serie, og det ser ud til, at det samme vil ske med iPhone i nær fremtid.
En ny rapport fra den troværdige Apple blog Macotakara noterer ”de som arbejder med det” som kilden, samt at de siger, at firmaet arbejder på et skift til USB-C-teknologien.
Siden uddybber, at firmaet endnu ikke er nået til referencedesignstadiet med en USB-C-port, så måske er det ikke noget vi kommer til at se på iPhones i 2019. Så i stedet for at komme til iPhone 11, får vi det først at se i næste generation af Apples telefoner.
Macotakara har en relativt god træfsikkerhed, når det kommer til Apple-relaterede rygter, men har alligevel ikke altid kunnet forudsige firmaets strategier, så måske kommer det alligevel aldrig til at ske. Tag derfor historien med et gran salt.
Var det noget med en MP3-fil?
Samme blog har også delt nyheden om, at Apple måske arbejder på en ny generation af iPod Touch. Den sidste blev annonceret og frigivet af Apple i 2015, og Macotakara tror på, at den næste iPod Touch vil være klar til salg i slutningen af dette år.
Der findes ingen specifikationer for den nye iPod Touch, men det siges at den er en opdateret udgave af den sidste model. Apples iPhones har udviklet sig meget over de sidste fore år, så der kan meget vel være tale om en stor opdatering af hardware og funktioner. En 32GB iPod Touch kostede 2.199 kr. i 2015. I dag koster den 1.749 kr. Vi håber på mere lagerplads, selvom den nuværende model også fås i en 128GB-udgave. Seneste version af iPhone fås med op til 512GB.
Vi forventer at få mere officiel information om den nye iPhone senere på året – vi hører normalt om nye Apple-enheder i september – og måske hører vi også mere om en ny iPod Touch til den tid.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Via MacRumors, The Next Web
James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.