Billig skønhed: Dette 35 mm f/1,2-objektiv koster kun 770 kroner

Når man hører om ultra-hurtige objektiver med f/1,2 maksimal blændeåbning, tænker man også skyhøje priser. Det er dog ikke tilfældet med Neewers nye 35 mm f/1,2 APS-C, der er designet til Fujifilm X og Sony E-fatninger og ligger på en pris på omkring 770 kroner ($119,99).

Kinesiske Neewer er nok mest kendt for sit tilbehør snarere end glas, men dette er faktisk firmaets andet objektiv. Det har aluminiumskrop og en kobberkerne og har i alt seks elementer i fem grupperinger.

Man ser ofte, at budgetobjektiver har en blændekonstruktion typisk med syv lameller men Neewer 35 mm f/1,2 APS-C har faktisk ni, og det bør derfor være i stand til at levere behagelige, ufokuserede billedområder.

Objektivet har udelukkende manuel kontrol, vejer 150 g, og glasset er behandlet med et uspecificeret materiale, der skulle reducere skygger og blænding.

Tilgængelighed

Skyder du med Sony, skal du væbne dig med tålmodighed for at få fat i objektivet. Det har kun været muligt at købe versionen med Fujifilm X-fatning på Amazon, mens Sony E-fatningen lader vente på sig.